Læsetid: 3 min.

Har du mareridt, Mette?

I fredags sendte pigebandet Mette Mareridt cd'en 'Mette Mareridt & Remixes' på gaden. Bandets navn blev opfundet i en brandert. Senere lærte de mere end de to akkorder, og bandet har gæstet både Statens Museum for Kunst og Jazzjuice Festivalen i Århus
Kultur
9. september 2008

Mette Mareridt & Remixes er Mette Mareridts anden udgivelse. Den første, som solgte ca. 100 eksemplarer, var et kassettebånd med et hjemmestrikket unikacover. Hvert cover tog en time at lave. Men garnet var gratis, og da musikken blev optaget på en kassettebåndoptager fra BR Legetøj, og udgiveren, Mikkel Reher Langberg, fandt en metode til at udgive båndene billigt, så var timelønnen betalt med entusiasme.

Guitarist Line Neivelt fortæller, at "det var nok derfor, vi fik solgt så mange, fordi man kunne få hjemmestrikkede bånd til 20 kr."

Bandet er kendetegnet ved en barnlig entusiasme og tilfældigheder. Keyboardspiller Sigrid Møller Larsen fortæller fnisende om en dag for seks år siden, da hun og Line havde drukket sig fulde ovre på Assistens Kirkegård og fandt på bandnavnet.

"Jeg så en spiseseddel med en overskrift med Mette Marit, den norske kronprinsesse, og så syntes jeg, det var den sjoveste ting i verden."

Sygeplejerskeuniformer

Få har sikkert hørt om bandet, da støjscenen, som de tilhører, er relativt lille i København. Men dem som har oplevet Mette Mareridt, kan ofte blive i tvivl, om de her piger mener det seriøst.

Men siden trommeslageren Sophie Møller Blæhr i 2006 kom ind i bandet, er de begyndt at planlægge deres arbejde og reflektere over deres musik. Selv satser de bare på til stadighed at have det sjovt med det, de laver.

Bassisten Laura Berivan Nilsson kommenterer beskyldningen om, at de bare var en flok vrede teenagepiger, som fik afløb for deres frustrationer via musikken.

"Der var en højskole, som sagde, at man selv kunne tolke på, om vi var geniale og lavede noget for fremtiden, eller om vi bare var en flok indie-gymnasiepiger. Men vores musik er jo ikke et følelsesmæssigt udbrud."

Line Neivelt supplerer:

"I starten kunne det godt virke, som om vi tog pis på scenen, når vi stod der i vores sygeplejersketøj og improviserede. Men det er jo noget, vi spiller på; at være 'grimme' småpiger, sygeplejerskeuniform."

Misk mask

Mette Mareridts seneste udgivelse er det gamle kassettebånd overspillet til cd, samt en hel cd med remixes af båndet. Normalt laver Mette Mareridt ikke ørehængere, men nogle af de undergrundskunstnere, som bandet har fået til at remixe deres numre, har lavet decideret pop ud af det.

Laura Berivan Nilsson fortæller om bandets oplevelse ved Jazz Juice Festivalen i Århus:

"Vi synes det var ret stort, at vi skulle spille der - det var sådan wow. Men vi studsede over, at vi jo ikke spillede jazz. Men det er jo så spørgsmålet, for man improviserer jo også i jazz."

Desuden har bandet haft et samarbejde med det nu hedengangne Klub Argot, som i de sidste tre år har lavet arrangementer og koncerter for bands som Mette Mareridt, ofte med et præg af performance. Her optrådte Mette Mareridt i samspil med Institut for Samtidskunst.

"Vi sad bare ude på scenen, og lavede en slags lydspor til nogle som lavede noget performance," fortæller Sophie Møller Blæhr. "Vi var iført spejderuniformer, og det vi skulle gøre var at gå hen over scenen og trykke på en båndoptager - der var stillet 10 op med hver deres lydspor. Vi valgte selv hvilket, om vi tændte eller slukkede, og så var der måske en anden, der reagerede på det. Så det blev ligesom til et miskmask af lyde, og man kunne ikke skelne den ene fra den anden."

Hver tirsdag portrætterer Information i 'Fra gaden' kunstnere, som står foran deres egentlige gennembrud, mindre kendte kultursteder og nye alternative in-stederi byen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her