Læsetid: 2 min.

Medieordførere foreslår tv-licens opkrævet via skatten

V og S-medieordførerne foreslår at ændre tv-licensen til en skat. Det er en rigtigt dårlig idé, siger EBU-direktør. I Holland førte skattefinansieret tv til øget politisk kontrol og nedskæringer
30. september 2008

Sortseere forsvinder, det giver mindre bureaukrati og de fattigste skal ikke betale det samme som de rigeste. Det er argumenterne for, at medieordførerne Ellen Trane Nørby (V) og Mogens Jensen (S) i et usædvanligt fælles forslag vil gøre tv-licensen til en skat, som er forankret i flerårlige aftaler.

Men skattefinansieret public service er en rigtig dår-lig idé, advarer Bjørn Erich-sen, der er tv-direktør i European Broadcast Union (EBU) og tidligere programdirektør for DR.

"Vi går kraftigt ind for et licenssystem, der bliver fastsat for en tre-fire-årig periode. For det giver tv-stationerne fred og økonomisk sikkerhed imens," siger Bjørn Erichsen. Han påpeger, at en skattefinansiering betyder problemer med politikere, der konstant blander sig i public service-medierne.

"Så er tv-stations budget til diskussion på finansloven hvert år, og det giver en oplagt mulighed for at diskutere, om beløbet skal sættes op eller ned. Om man er tilfreds med den måde, tv-stationerne dækker de politiske begivenheder," siger han.

Desuden mener han, det er vigtigt at vise, at public ser-vice ikke er statsfinansieret, men at offentligheden beta-ler, for det giver et andet kundeforhold.

"Licenssystemet giver den mest direkte finansiering, hvor penge kommer direkte fra borgerne."

Politisk styring i Holland

Bjørn Erichsen nævner Hol-land som skrækeksempel. Her kom tv-stationerne på finansloven i år 2000, og det resulterede netop i årlige diskussioner om public service- pengene.

"Det bliver brugt som et politisk krav til medierne og har betydet voldsomme nedskæringer. Det giver også en vis selvcensur. Er det lige inden finanslovforhandlingerne, man afslører finansminister i en eller anden skandale, eller vælger man at holde lidt på den historie?" siger Bjørn Erichsen.

I Holland var en af idéerne at spare penge til licensadministration, og Mogens Jen-sens (S) og Ellen Trane Nørbys (V) vigtigste argumenter handler også om økonomi.

Ifølge de to medieordførere er der op mod 300.000 sortseere, der ikke betaler licens. Det svarer til knap en halv milliard kroner i manglende indtægter. Derudover bruger DR årligt 40 mio. kr. på licensopkrævninger og 100 mio. kr. på yderligere udgifter.

Men netop DR bruger så få administrationskroner på at opkræve licens, at EBU bruger det som mønstereksempel i andre lande, forklarer direktør Bjørn Erichsen.

I DR's bestyrelse har man traditionel foretrukket licenssystemet, og det gør man fortsat, siger formand Torben Dalby.

"Medielicensen sikrer bedst armslængde-princippet om politisk indblanding. Den sikrer, at licenspengene ikke går til alle mulige andre instanser end DR og TV 2's regioner. Og endelig giver den et klart billede af, hvad det koster at lave public service," siger han.

Den nye bestyrelse i DR har endnu ikke drøftet forventninger til det kommende medieforlig efter 2010, men Torben Dalby ser licensdiskussionen alene som et teknisk spørgsmål. Han forventer, at alle er enige om at finde den bedste tekniske løsning, der afspejler, at DR er ejet af det danske samfund, men at man skal blive ved med at drive uafhængig medievirksomhed.

Hverken Ellen Trane Nørby (V) eller Mogens Jensen (S) har taget deres partier med på råd og understreger, at deres forslag er et input i debatten fremsat af de to folketingsmedlemmer for egen regning. Socialdemokratiet har i 2005 fremsat et lignende forslag, mens Venstre har været imod. Også de konservative og Dansk Folkeparti afviser at afskaffe licensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Muldtofte

er det ikke faldet nogen ind, at Bjørn Erichsen er part i sagen og kan have en dagsorden? Som er den nøjagtigt modsatte af den som han paranoidt skyder politikerne i skoene. S og V har fuldstændig ret, det er grotesk at fastholde et relikt fra det s/h fjernsyns dage. Og når Inf (i lederen) klynger sig til armslængdeprincippet på bekostning af både den sociale retfærdighed, sortseer-begrebets død, en administration der giver akkurat så megen mening som at pille bladene af træerne om efteråret o.a., så forekommer det mig at man skal tilbage til 'Hvad fatter gør...' for at finde en ringere tradeoff. Det er helt ude af proportion, og en unødvendig uforstokkethed fra en kant hvor jeg ellers ville forvente noget omstillingsevne. Godt skuldret Mogens og co.,

mvh JMu