Det er ikke Birthe Rønn Hornbech, som er faldet. Sådan set er hun slet ikke faldet endnu. Statsministeren siger, han har tillid til hende, og hun fungerer fortsat som minister. Hun taler stadig væk ind imellem i offentligheden, men hun taler ikke længere som den overophøjede folkeoplyser. Det er derfor ikke Birthe Rønn Hornbech som sådan, der er faldet. Det er fantasien om Birthe Rønn Hornbech som indbegrebet af moralsk integritet. Hun er blevet bygget op som ikonet på borgerlig anstændighed og juridisk redelighed, men denne figur kan ikke længere overskygge hendes aktuelle præstationer i dansk politik og i offentligheden.
Det er ikke så længe siden, at alt, hvad hun gjorde, blev set som hæderligt og ordentligt. Da hun nægtede at bruge en såkaldt spindoktor, blev det rost som et modigt træk fra en politiker, der valgte at gå imod strømmen af kalkuleret designerpolitik. Det anfægtede tilsyneladende ikke denne dom, at ministeren selv var ude af stand til at møde pressen og redegøre for sin forvaltning. Den store garant for retssikkerhed truede med at melde journalister til politiet. Den store modstander af spindoktorer er med sin offentlige deroute endt som det bedste argument for, at ministre skal have professionel hjælp til at betjene pressen. Episoden er typisk for både Birthe Rønn Hornbech og den offentlige fantasi om hendes særlige status: Hun gør det modsatte af alle de andre, og derfor hyldes hun som den ærlige undtagelse i en korrupt verden. Hun går imod strømmen og bliver en helt for mange, som ikke bryder sig om mainstream. Og det tages for givet, at når hun gør det modsatte af alle de andre, må det være udtryk for en unik personlig karakter: Mens politikere havde deponeret deres holdninger i fokusgrupper, hos spindoktorer og i meningsmålinger, skulle Birthe Rønn Hornbech stå særligt fast. De andre var i dette scenario opportunistiske medløbere, mens hun skulle være anderledes ærlig og standhaftig.
Modløberen
Det modsatte af en medløber er jo en person med stor integritet. Men Birthe Rønn Hornbech er måske snarere en anden slags modsætning til en medløber. Hun er en modløber. Hendes opportunisme viser sig i at gøre det modsatte af mainstream, og det honoreres. Den tendens til forskelsløst at hylde modsigelsen er ironisk afdækket af Søren Kierkegaard: "En taler på en Folke-Forsamling siger: Jeg beiler ikke til noget Bifald (almindeligt Bifald!), jeg vil blot Sandheden (Bifald fra Venstre) jeg gaaer den lige Vei uden at se til hverken Høire ell. Venstre (Bifald fra Høire og Centrum) osv."
Den, der ikke vil fornøje, vækker således fornøjelse, og den, der kritiserer meningsmålinger, går frem i meningsmålingerne. Preben Wilhjelm har bemærket, at der sandsynligvis ikke havde været denne særlige kult omkring Birthe Rønn Hornbech, hvis hun havde været venstreorienteret. For som Wilhjelm skriver i sine erindringer, er der ikke "ét af de punkter, Birthe Rønn Hornbech har forholdt sig kritisk over for, lige fra Tvind-loven til tørklædediskussionen, som venstrefløjen ikke har forholdt sig lige så principielt og kritisk over for". Det er, fordi hun fungerer som borgerlig modløber, at hun er blevet hyldet og dyrket. Inden valget i 2001 blev hun ikke regnet for en humanistisk heltinde i udlændingespørgsmålet. Dengang var hun radikal strammer og lovede, at specifikt tyrkere, somaliere og pakistanere skulle rammes af den nye lovgivning. Anders Fogh Rasmussen blev som Venstres formand nødt til at tage offentligt afstand fra hende og forsikre, at man naturligvis ønskede at behandle alle borgere lige og retfærdigt.
Dengang var Birthe Rønn Hornbech arkitekt bag Venstres udlændingepolitik, som Bertel Haarder som den første integrationsminister kunne bruge som udgangspunkt for stramningerne i 2002. Senere lagde hun sig på den anden side af sit eget parti og begyndte at kritisere de fanatiske anti-muslimer i Dansk Folkeparti. Men i 2001 var det hende selv, der påkaldte sig international opmærksomhed for sine rabiate udfald.
Modløber og minister
Birthe Rønn Hornbech var en succes som modløber. Hun havde ikke noget forvaltningsansvar som minister, hun kunne sige, hvad hun ville, det tilfredsstillede dem, der ønskede modsigelse, det udfordrede den topstyrede konsensus og bidrog til den almindelige underholdning i offentligheden.
Men da modløberen blev minister, gik det galt. Hun skrev en dramatisk kronik med et opsigtsvækkende erklæret kristent forsvar for muslimernes ret til at bære tørklæde som dommere. På skrift præsenterede hun sin position, men hun ville ikke forklare sig og forsvare sine argumenter offentligt. Hun smed en vandbombe som gammeldags modløber, og stak af fra offentligheden som minister. Hvorefter hun indvilligede i at administrere efter det modsatte standpunkt.
Som minister har hun erklæret, at hun ikke vil være 'konsulent' for borgerne, hvilket egentlig er i modstrid med forvaltningsloven. Ministeriet skal hjælpe og orientere borgerne om deres muligheder og rettigheder. Den minister, der skulle være den særlige garant for retssikkerheden i den borgerlige regering, anklages nu af sine medarbejdere for ikke at kunne for at redegøre for sin linje som minister, hun anklages af kolleger for at have vildledt Folketinget, og det antydes af juridiske eksperter, at hun bør trække sig som minister. Det vil i så fald ikke være historien om et personligt syndefald. Pointen er ikke, at hun før gjorde alting rigtigt, men nu har afsløret sit sande, storhedsvanvittige ansigt. Det er heller ikke, at modløberen blev korrumperet af magten som minister. Det er derimod, at hun blev dyrket som utopisk figur på moralsk og demokratisk perfektion. Den figur findes ikke som levende menneske, men det kan være, at Birthe Rønn Hornbech havde hørt så mange andre omtale hende sådan så mange gange, at hun til sidst selv begyndte at tro på det.
" Hun er blevet bygget op som ikonet på borgerlig anstændighed og juridisk redelighed, men denne figur kan ikke længere overskygge hendes aktuelle præstationer i dansk politik og i offentligheden. "
Jeg ville bare lige sige, at vi måske bare er ved at lære, hvad "borgerlig anstændighed" betyder i praksis, når samme borgerlige har magt som de har agt.
Hvornår sættes Rigsretten ?
Borgerlig anstændighed? Det er Malou Åmund.
Du har ret i at Hornbech : "skrev en dramatisk kronik med et opsigtsvækkende erklæret kristent forsvar for muslimernes ret til at bære tørklæde som dommere".
Men så glemmer du, at samme kritik indeholder en indædt kritik af islam på et humanistisk og kristen grundlag, f.eks. "Med det muslimske tørklæde i retten kan det imidlertid være meget anderledes end bukserne og cyklerne, fordi den enkelte kvinde signalerer offentligt, at hun også følger religiøse regler, som er demokratiet fremmede. Hun går med tørklæde, fordi hun følger islamiske regler. En kristen, der går med kors følger derimod ikke religiøse regler" .
Men i al virakken blev Horbechs Islam kritik glemt og underspillet.
Men du har ret i at Hornbech ikke har magtet at flytte sig fra at være kommentator og irettesætter til at være administrator; og det er ingen skam, vi har mere brug for begavede kommentatorer end administratorer.
Borgerlig anstændighed er en myte.
Men drømmen var da smuk, det var bare opvågningen der gør ondt.
Jeg gætter på, at den dag det er slut for ministeren, sker det med et ´brag'. Hun kan ikke gå i graven, uden at have rettet op på sit 'image' som regeringens 'anstændige stemme'. Én gang populist, altid populist.
@Inger Sundsvald
Så skal ministeren godt nok til at skyde sig, for det er lige blevet medelt, at ombudsmanden vil lave en officiel undersøgelse af de vildledende svar ministren personligt har givet til borgere der har spurgt hende om hvordan reglerne er for familiesammenføring.
Ministeren kommer i den nærmeste fremtid nok til at bruge det meste af sine energi på at udtænkle cover up manøverer i forsøget på at skjule at der i den grad er fejet noget ind under gulvtæppet.
Hun får sandsynligvis ikke så megen tid og lejlighed til at forsøge at redde sit image som regeringens anstændige stemme.
Per Thomsen har formentlig ret (undtagelsesvis).
Når ombudsmanden går i gang med sit arsenal af dygtige jurister, så får ministeren det meget svært.
Jeg tør godt forudsige, at det ender med en ministerfyring.
Per Thomsen,
Mangler der ikke et 'n' i skyde sig? ;-).
Jeg tør godt forudsige, at det ikke ender med en ministerfyring. Fogh har vist, at han ikke på nogen måde retter sig efter andre end sig selv. Og når han har udnævnt en minister, så bliver ministeren siddende - uanset hvilke dumheder de har begået, og uanset hvad de har rettet sig efter af ordrer.
Ja, ja, Inger helt sikker er jeg jo ikke. Og du har historien på din side.
Men denne gang er det dog nok gået for vidt.
Er det værste ved sagen ikke, at Udlændingeservice i lang tid har givet fejlagtige og mangelfulde oplysninger til danske statsborger, der havde forelsket sig i en udlænding..
Den debat om et hul i hele den danske udlændingepolitik eller om det bare er et lille hjørne, som Fogh Rasmussen er kommet i konflikt med DF om, mener jeg er vildledning. Da regeringen og Folketinget har nikket ja til det direktivet, som EF– domstolen har afsagt de seneste domme efter. Ja Bendt Bendtsen sad endda for bordenden ved de indledende forhandlinger om dette nye EU-direktiv. Hvis Fogh Rasmussen og hans minister ikke kendte til indholdet i direktivet så er de ikke værdige til at sidde med ansvaret for Danmark.
Hvornår er det ikke gået for vidt, og hvornår har de været værdige til at sidde med ansvaret for Danmark?
At dumme sig, eller følge en ordre i modstrid med lov og ret og orden, har hidtil været en 'livsforsikring' som minister. Ellers skulle Fogh jo indrømme at han havde taget fejl af personen, eller at han selv (eller DF) havde givet ordre til ikke at følge loven.
Inger,
det er trods alt sket en enkelt gang, at en ministers handlinger ikke blev godkendt.
Ninn-Hansen blev kendt skyldig.
Dorte,
forelskelse er ikke et juridisk begreb, så det må bør man holde sig langt væk fra.
"Ninn-Hansen blev kendt skyldig"
Ja, men det var ikke i en Fogh-regering. Schlüter var knap så 'ufejlbarlig'.
Det var ikke regeringen, der kendte Ninn-Hansen skyldig, men rigsretten.
Troels
Jeg tror at Schlüter er en af de sidste borgerilige for hvem 'borgerlig anstændighed' betød noget. Men det er jo i dag naturligvis et forældet begreb, ligesom medmenneskelighed, empati og den slags, nu gælder det som du skriver om ikke at være en 'slapsvans' (uha!) men vise mod ved at tryne mennesker der allerede ligger ned. Det er stærk - så kan de lære det! Og så bakker befolkningen jo op så hvad skulle der være galt ved det? Moral og holdninger afpasses efter gallups seneste meningsmåling, hvilket politisk mod!
@ Dorthe Sørensen, 8. september
" Er det værste ved sagen ikke, at Udlændingeservice i lang tid har givet fejlagtige og mangelfulde oplysninger til danske statsborger, der havde forelsket sig i en udlænding."
Jo, men her som i alt i Rasmussens lykkeland andet gælder jo reglen, at retfærdigheden er for de, der har råd - til at ernære ægtefællen, de andre ... tag et andet sted hen og bo med din udenlandske ægtefælle.
Troels:
"Når det drejer sig om DF, fastholder vi den samme opfattelse af islam, indvandrer og asyl politik uafhængigt af hvad gallup og alle andre hippier og "eksperter" måtte sige."
Det er sgu ikke engang løgn. Eller som Kristian Thulesen Dahl ynder at formulerer det:
»På nogle stræk kan vi siges at være antimuslimske«.
( I parantes skal bemærkes at både Helle Thorning Schmidt og Villy Søvdal sandsynligvis begge går og ærgrer sig over at det ikke var dem, der fandt på denne perle af en farverig og festlig formulering)
Troels S har meldt sig til Skårups brigade: Eksperter, han er uenig med, degraderes til "eksperter".
Så ved vi det.
Villy Søvndal kan rigtig nok være stolt over at have tilhængere som Per Sindal Andersen. Planen med at score vælgere fra Dansk Folkeparti ser ud til at lykkes.
Stakkels Danmark...
Troels: Nej du har ret i DF har I aldrig været blege for at træde på mennesker der ligger ned -er det noget I er stolte af?
Troels: Ok Jeg tænker f.eks. på afviste asylansøgerer som sidder og 'rådner' i danske asylcentre. DF politikere - bl.a. Søren Krarup - påstår at disse asylansøgerer har taget deres børn som 'gidsler' , Det viser en ekstrem manglende forståelse for disse personers sitiuation. Man hænger mennesker ud der er i en meget udsat stilling og som ikke kan forsvarer sig - det er stygt. Sig til hvis du vil have flere eksempler
Ole Falstoft
Ja, skide være med Dansk lovgivning.
Når den ikke passer ind i diverse af asylansøgernes hjælpere bøjer man den da bare.
Pyt være med alle de forudgående undersøgelser af asylansøgernes berettigelse til opholdstilladelser og senere evt. statsborgerskaber.
Skide være med at asylansøgerne i praksis anvende deres egne børn som gidsler, det får man lynhurtigt omskrevet til, at det er den danske statsmagt der medvirker til at traumatisere disse børn.
Når det viser sig, at diverse hjælpeorganisationer med Dansk Røde Kors i spidsen gør sig til en udøvende magtfaktor ved at deres hjælpere støtter og medvirker til de afviste asylansøgere forbliver i centrene i årevis - jamen så omskriver man da bare dette til at det er den danske stat tramper på folk der ikke kan forsvare sig !
Disse angiveligt forsvarsløse folk har en horde af hjælpere, som anviser dem hvilke måder der skal tale og handle på.
Hjælpere der højt og tydeligt blæser på de danske myndigheder .
Hvad skal vi med lovgivning for indvandringsområdet, når vi har Røde Kors et al?
De viser jo gang på gang de vil bestemme ud fra hvad indvandringsindustrien sætter af regler.
Vivi: Du måske bare ikke et sekundt overvejet om den danske lovgivning på dette område er rimlig?
At man forsøge at sende folk hjem på trods at diverse internationale organisationes fraråder det?
Desuden viser dit indlægt total mangel på vilje til at forstå disse menneskers situation - men det rager dig vel også? At mennesker i den situation forsøger selvmord er vel bare udtryk for at de er udspekuleret? De lever vel fedt og godt i de asylcentrer?