Læsetid: 4 min.

Ny stjerne, samme opskrift

Danmark har i Caroline Wozniacki snart en tennisspiller i den absolutte verdenselite. Men Wozniackis succes ændrer ikke ved, at kvindetennis har udviklet sig til en sport, hvor det først og fremmest gælder om at slå rigtig hårdt
Med sin fysiske råstyrke og sin hårde, dobbelte baghånd passer Caroline Wozniackis spillestil nydeligt ind i formlen for moderne kvindetennis. Hun har - ligesom de fleste andre i kvindetennissens elite - ikke et egentligt vartegn.

Med sin fysiske råstyrke og sin hårde, dobbelte baghånd passer Caroline Wozniackis spillestil nydeligt ind i formlen for moderne kvindetennis. Hun har - ligesom de fleste andre i kvindetennissens elite - ikke et egentligt vartegn.

John G. Mabanglo

3. september 2008

I skrivende stund er ellers uovervindelige Rafael Nadal i store vanskeligheder mod den 20-årige amerikanske college-kid Sam Querrey. Det er længe siden, Nadal sidst har været i vanskeligheder. Og det så da heller ikke ud til, at den spanske overarm skulle på overarbejde her til aften - vandt første sæt sikkert, kom planmæssigt foran i andet sæt - men så begyndte Querreys noget uforudsigelige slag at ramme linjerne, han snuppede andet sæt 7-5 og fører nu 6-5 i tredje. Det er ikke til at se på Nadal. Han ser lige så fokuseret ud som altid.

Apropos fokus så har Caroline Wozniacki sigtet rettet mod top 10, og det ser ud til, at hun når sit mål. Selv gamle John McEnroe, nu kommentator på amerikansk tv, er overbevist om, at danskeren snart er blandt verdens 10 bedste kvindelige tennisspillere.

August måned taler da også for sig selv: Først vandt hun Nordic Light Open i Stockholm - uddelte sågar et æg i finalen - så imponerede hun i Beijing ved at pulverisere den etablerede slovak Hantuchova, og forrige weekend vandt hun den stærkt besatte ATP-turnering i New Haven.

Kræver tid

Den unge hard-hitter ser ud til at gøre det, som hendes mandlige danske forgængere Kristian Pless og Kenneth Carlsen ikke formåede: at gå fra at være en af verdens bedste juniorspillere til at blive en af verdens bedste seniorspillere.

Det har været imponerende at se Wozniackis udvikling de seneste par år. Fra at være en langlemmet pige med potentiale har hun udviklet sig til at spille med en frygtindgydende autoritet. Serven er stort anlagt og smukt udført. Grundslagene er hårde og stabile, og hendes hele kropsholdning og fokuserede blik udstråler den målrettethed og selvsikkerhed, der kendetegner en vinder.

Mod Jelena Jankovic forleden var hun en taber, men først efter tre sæt, der dog udstillede Wozniackis mangler.

Hun løb tør for kræfter og mistede fokus, hendes spil manglede variation og blev for let at læse for verdens nummer to, der efter at have tabt første sæt tog sig af de næste to i sikker stil.

Som Piotr Wozniacki, Carolines far og træner, sagde efter kampen:

"Vi må erkende, at hun mangler erfaring. Men hun er altså kun 18 år. Det skal nok komme, det kræver bare tid."

Jeg kommer til at tænke på Martina Hingis, den lille schweizer med det store smil, der regerede for 10 år siden. Da hun var 18 år, havde hun allerede vundet US Open. Hun havde også vundet Wimbledon, og faktisk havde hun vundet Australian Open tre år i træk. Både i single og double.

Men Hingis var ikke bare en suveræn tennisspiller - hun var en sjældent stilfuld tennisspiller. Modstanderne hed Seles, Graf, Pierce, Davenport, Williams og Capriati, stærke kvinder med kolossal kraft i ketsjeren, men spinkle Hingis trådte frem i banen og drev dem rundt med sine maskerede slag, pludselige retningsskift og usandsynligt vinklede vindere.

Det var særligt underholdende, når hun afbrød en lang duel med en af sine præcise stopbolde, som modstanderen halsede op til nettet for at nå, hvorefter Hingis køligt lobbede bolden højt og langt tilbage for selv at indtage nettet og afgøre bolden med en flugtning. Hun var dygtig ved nettet.

Den bedste baghånd

Kvindetennis er blevet en mærkelig ensartet størrelse siden da. Især efter Justine Henins chokerende karrierestop i maj måned. Belgieren sad tungt på tronen takket være et lynende hurtigt benarbejde og en exceptionel teknik, der gjorde hendes lille krop i stand til at få vældigt smæld på både serv, forhånd og baghånd. Ikke smæld som i nu-tager-jeg-den-her-tunge-forhammer-og-brager-den-af-sted; mere som i lynhurtig-fluesmækker-kommer-ud-af-ingenting-og-du-aner-ikke-hvad-der-ramte-dig.

Henin kunne vende et forsvar til et angreb på et splitsekund. Hendes enhånds-baghånd var måske spillets smukkeste til dato.

Den var også den eneste i top 20, ligesom Henin med sine 167 cm var en sjælden størrelse i et førerfelt med en gennemsnitshøjde på over 180 centimeter.

Med sine 177 cm er Caroline Wozniacki godt med, og hendes spillestil passer nydeligt ind i formlen for moderne kvindetennis: Fysisk råstyrke, evigt aggressiv, en hård, dobbelt baghånd og i det hele taget rene, flade slag uden alt for meget spin. Og uden et egentlig vartegn, uden det signature shot, der adskiller spillerne fra hinanden.

På den måde er det ret sigende, at den eftertragtede førsteplads på verdensranglisten på det seneste har skiftet indehaver nærmest hver uge. For det kan næsten være det samme, om etteren hedder Ivanovic, Jankovic, Dementieva eller Williams.

Var jeg ved at skrive Wozniacki? Nej, selvfølgelig ikke. Tænk at få en dansker helt til tops. Det ville være herligt.

Rafael Nadal er for resten gået i bad for længst. Han vandt i fire sæt, 6-2, 5-7, 7-6, 6-3. Det vidste man jo godt. Han slår også den amerikanske overraskelse Mardy Fish i kvartfinalen. Og lad ham så møde den tårnhøje teenager Juan Martin Del Potro, det kunne godt blive rigtig sjovt. Den 17.-seedede argentiner er i New York med to friske turneringssejre i tasken og har nu vundet 23 kampe i træk. Det har kun én spiller formået at gøre bedre i år.

Selvfølgelig Nadal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu