Læsetid: 5 min.

’Jeg ville ønske, min morfar ikke var blevet henrettet – så jeg kunne råbe ad ham’

Morten Helweg-Larsen er barnebarn af den første dansker, der blev henrettet for landsforræderi og mord under besættelsen. Nu udgiver han det manuskript, hans morfar skrev i fængslet. For én gang for alle at tage afstand fra alt, hvad hans morfar stod for
16. september 2008

Hjemme i laden hos Morten Helweg-Larsens mormor stod et gammelt kors af cubamahogni. Det skulle have stået ved morfarens gravsted, men kort efter, at Flemming Helweg-Larsen var blevet henrettet, brændt og begravet, blev gravstedet skændet, og korset havde altid stået dér i laden.

Det var ikke noget, der var særlig stor opmærksomhed omkring. Det var der bare. For historien om Flemming Helweg-Larsen var omgærdet af megen smerte for hans familie. Hvis krigen blev nævnt, var det noget, der skulle overstås hurtigt.

»Da jeg begyndte at interessere mig for historien og stille spørgsmål om min morfar, blev der som regel helt stille rundt om spisebordet. Det var ikke noget yndlingsemne. Især for min mor og moster var det forbundet med en følelse af stor skam og også skyld, selv om de ikke kan stilles til ansvar for noget, som deres far gjorde,« fortæller Morten Helweg-Larsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg må give Morten ret nogle gange er det døden den letteste udvej. Der ville sikkert have været en hårdere straf at have holdt manden i live og lade ham blive konfronteret med sine gerninger resten af livet

@Troels Siegthorwyn

Det er muligt at Morten Helweg-Larsen er neurotisk, men det er sådan at alle dem der blev dømt fængsel under retsopgøret, var blevet løsladt (benådet) i 1957.

Nu kan vi så kun gætte på Flemming Helweg-Larsen var blevet benådet i 1957 hvis han ikke lige var blevet henrettet, men tag et kig på de andre og vurder selv. Start fx. med http://da.wikipedia.org/wiki/Torben_William_Wulff
og vurder om han kunne være blevet henrettet efter 1957.

Hele listen med alle 46 henrettede i perioden 1946 til 1950:
http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8dsstraf#D.C3.B8dsstraf_i_Danmark

Ok Jeg kan godt se det kan misforståes: Jeg mener at henrettelsen er den letteste udvej for den der henrettes ikke for de efterladte

Henning Ristinge

Tja det er det jo givet, aligevel ville de fleste henrettede jo nok gerne have været foruden. Personligt glæder jeg mig over indlægget. Jeg hører til dem der end ikke, ja faktisk specielt ikke, villa have anbefalet at henrette f.eks. Hitler eller Stalin. Ikke fordi de ikke fortjener straf, men fordi henrettelse ikke er den rigtige måde, desuden ville det i mine øjne have været udmærket for f.efs. Hilter at få lov at leve sit liv ud i et fængsel og opleve en verden og ikke mindst et boomende genrejst tysklands foragt - og hvem ved måske blive klogere på et eller andet. Jeg synes i alle tilfælde at Morten fortjente at have lært sin morfar at kende og omvendt.

Flot af Morten - i øvrigt

Jeg synes det er lidt sørgeligt at manden føler behov (pres?) for offentligt at 'denounce' sin morfar, uanset hvad han så end har gjort, og hvor stort et møgdyr han var, så var han dog trods alt familie .. og at tale dårligt om sine afdøde forfædre synes jeg et eller andet sted bare er usympatisk.

Neil Bosenberg

Jeg maa give Hr. Ibesen ret. Ikke at jeg har sympati for, hvad d'herrer Helweg-Larsen, Kam, og Bitsch gjorde, men ingen af os var jo i deres fodtøj, og at basere en afstandtagen paa, hvad der efter krigen endte med at blive ret og vrang, er mig en anelse letkøbt. Efter at offentligheden har faaet adgang til krigstidens arkiver, synes der ligesom gaaet mode i at skrive bøger og lave film,- en slags "historie -harmonisering" af begivenheder fra dengang, med værdinormer fra nutiden. Som det meget rigtigt bliver pointeret herover, saa blev mere omfattende forbrydelser begaaet i det besatte Danmark, der ikke førte en fuldbyrdet dødsstraf med sig. Ret beset begik de tre noget, der mest kan betegnes som et voldsorgie, de mistede kontrollen over. Den slags gerninger har sandelig fundet sted siden, som resultat af saavel racisme, som af organiseret kriminelle organisationer. Heller ikke det har, siden 1950, ført til henrettelse af gerningsmændene.
Min Far kæmpede imod tyskerne, og alle i vor familie synes de var nogle slemme folk,- men vi er ogsaa alle enige om, at danskerne har overordentligt let til hykleri, og billig efterrationalisering.