Læsetid: 4 min.

Ole Wivels arkiv bliver åbnet

Dorrit og Anne Wivel har besluttet at åbne deres fars arkiv for litteraturforskeren Per Øhrgaard. Han er den første, der er kommet med en seriøse henvendelse, hævder de. Men den påstand bestrider Poul Pilgaard Johnsen og Anita Brask Rasmussen, der begge gerne ville have haft adgang til arkivet
Kultur
1. oktober 2008

Ole Wivels døtre, Dorrit og Anne Wivel, vil nu åbne deres fars arkiv for Per Øhrgaard, der er professor i tysk litteratur ved Copenhagen Business School. Arkivet, der befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, indeholder muligvis nye informationer om Ole Wivels efterhånden velkendte ungdomsflirt med nazismen. Men det er beskyttet af personklausulen, og Dorrit og Anne Wivel er gentagne gange blevet kritisere for ikke at ville åbne det.

Det er imidlertid en myte, der er opstået i pressen, skriver Wivel-søstrene i et debatindlæg i dagens Information, at de hidtil ikke har ønsket at åbne arkivet. Sagen er blot, at Per Øhrgaard er den første, der har henvendt sig med henblik på at få adgang, forklarer de.

Men den udlægning er helt urimelig, mener Poul Pilgaard Johnsen, der arbejder på en bog om det litterære broderskab Ringen, som Ole Wivel var medlem af i perioden op til Anden Verdenskrig. Han understreger, at han er glad for, at arkivet nu er blevet åbnet, men han er af den klare overbevisning, at han ikke selv har kunnet få adgang:

"Dorrit og Anne Wivels påstand er for mit vedkommende kun formelt set korrekt, ikke reelt. Flere personer tæt på familien har på min opfordring talt med dem om at åbne arkivet og samarbejde med mig, men holdningen har været, at det ville de ikke," siger Poul Pilgaard Johnsen og fortsætter:

"Jeg har også selv i 2005 i en korrespondance med Anne Wivel påpeget, at historien om deres far risikerede at lide slagside i den offentlige debat, når kun en ensidig kilde, Ringen-medlemmet Erik Johansens arkiv, var tilgængelig, og jeg har bedt om et møde vedrørende mit projekt, men det ønskede Anne Wivel ikke."

Anita Brask Rasmussen, journalist på Information og som netop har udgivet bogen Hånden over Ole om flere kulturpersonligheders forsøg på at lukke debatten om Ole Wivels fascination af nazistisk tankegods, er ligeledes glad for, at arkivet nu er blevet åbnet. Fortielseskulturen har kun gjort historien større, end den egentlig er, mener hun. Men ligesom Pilgaard Johnsen er hun forbløffet over udmeldingen om, at Per Øhrgaard skulle være den første til at bede om adgang til arkivet.

"Jeg ved ikke, hvilke journalister de taler om, når de i læserbrevet skriver, at ingen journalister har henvendt sig. Jeg ringede til Anne Wivel, da jeg påbegyndte min research til min bog, og hun var meget afvisende. Samtalen blev meget kort, og jeg nåede ganske vidst ikke at nævne arkivet, for Anne Wivel henviste blot til et indlæg hun og hendes søster havde haft i både Weekendavisen og Information og sagde, at de ikke ønskede at medvirke yderligere. Det opfattede jeg som en generel afvisning, respekterede det og henvendte mig ikke igen."

Anne Wivel kan imidlertid ikke huske, at Anita Brask Rasmussen nogensinde har ringet. Og Poul Pilgaard Johnsens forklaring har hun ikke meget tilovers for:

"Det er jo væveri. Det er gisninger og alt muligt andet. Den første seriøse henvendelse kommer fra Per Øhrgaard, og da han også er den bedste, så har det passet os fint."

- Så I opfatter ikke Poul Pilgaard Johnsen som seriøs?

"Nej. Ikke i det forhold. Han har ikke henvendt sig seriøst om andet end et interview, som jeg ikke ville deltage i."

- I skriver i jeres debatindlæg, at det er en myte, at I ikke har ønsket at åbne arkivet. Kunne I ikke have gjort noget for at aflive den?

"Man kan jo ikke kontrollere sladder."

- Så I har altså ikke vidst, at der var folk, der gerne ville have adgang til arkivet? Det er jo blevet behandlet som et faktum i aviserne i årevis.

"Nej. Hvordan skulle jeg vide det, når folk ikke siger det til mig."

- Og Per Øhrgaard har altså fået lov, fordi han er kommet med en formel forespørgsel?

"Altså det er klart, at Per Øhrgaard er en utrolig kyndig og vital forsker, som kender sit emne godt. Så når han spørger, om han kan få lov at påtage sig det arbejde, der mangler at blive gjort, så siger vi ja til ham."

- Vil I så også sige ja til Anita Brask Rasmussen og Poul Pilgaard Johnsen, der begge netop har meddelt, at de også vil bede om adgang til arkivet?

"Det kan jeg ikke svare på. Det har jeg ikke nogen mulighed for at snakke med dig om. Det er Per Øhrgaard, der har fået den tilladelse."

- Men Anita Brask Rasmussen og Poul Pilgaard Johnsen kunne vel også få tilladelsen?

"Det har jeg ingen kommentarer til," siger Anne Wivel.

- Hvis I ikke giver dem tilladelse, slår det så ikke bunden ud af jeres argument om, at ingen har fået adgang til arkivet, fordi ingen har søgt om adgang?

"Det slår ikke bunden ud af noget som helst. Men jeg kan sige dig, at jeg synes, at Per Øhrgaard er i en helt, helt anden vægtklasse, og jeg tror, det er i offentlighedens interesse, at han påtager sig arbejdet. Han er forsker. Han ved noget om det her."

- Hvad er det, han ved noget om?

"Jamen det må du spørge ham selv om."

Da Per Øhrgaard er på vej til Berlin, hvor han skal på et længere forskningsophold, vil han imidlertid ikke kommentere sagen. Udover at sige, at han ikke har set arkivet endnu og heller ikke regner med at gå i gang med det samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"- Så I har altså ikke vidst, at der var folk, der gerne ville have adgang til arkivet? Det er jo blevet behandlet som et faktum i aviserne i årevis."

Ovenstående synes jeg, at journalisten bag ovenstående artikel skulle dokumentere her.
Altså: hvor er det behandlet som et faktum i årevis, at søstrene Wivel ikke ville åbne arkivet ?

Ordet "vital" har jo i denne kontekst en ganske særlig betydning, som man dog næppe kan skyde Per Øhrgaard i skoene.

Hvorfor har Informaion fjernet mit indlæg om Ole Wivels mulige gfortid i Frikorps Danmark 1941?