Læsetid: 4 min.

Palmes morder?

18. september 2008

Leif GW Persson forbigår den mest afgørende detalje i sin dokumentar-krimi om Palme-mordet: En mørk model Smith & Wesson .357 Magnum-revolver med fabrikationsnummeret 61575.

»Man skal (...) ikke læse bogen i håb om en afsløring af den virkelige morder,« skriver Anton Geist i sin anmeldelse af Perssons nye dokumentar-krimi om Palme-mordet, Falder frit som i en drøm (11. september).

Det har han ret i, jvf. side 250 i bogens svenske udgave:
»(...) Desuden havde man prøveskudt godt 600 revolvere af kaliber .357 Magnum. Så godt som samtlige af mærket Smith & Wesson og i legal besiddelse. Intet af dette, havde givet resultat.«
Leif GW forbigår, at en af disse 600 revolvere aldrig blev prøveskudt på Statens Kriminaltekniske Laboratorium i Linköping. Det drejer sig om en mørk model 27 med trækulsplader på skæftet. Under pladerne står fabrikationsnummeret: 61575.

Den tilhørte en 185 cm. høj ungkarl, som var 39 år, da mordet skete. Han boede kun 10 minutters gang fra biografen Grand – samme biograf som Palme-parret besøgte lige før mordet. Manden spadserede ofte i kvarteret. Eller for at citere fra politiets konklusion vedr. manden:
»Hans udseende, holdning og måde at bevæge sig på viste en forbløffende lighed med oplysningerne om Olof Palmes banemand.«
Der gik otte år, før det svenske politi opdagede, at de aldrig havde fået prøveskudt hans revolver. Efter en telefonsamtale, gik der yderligere et år, før han endelig blev indkaldt til afhøring.

En bekvem ’sydlænding’
Nej, han havde ikke længere sin revolver, sagde han, da opdagerne afhørte ham første gang 17. januar 1995 – ni år efter mordet (!).
Våbnet solgte han i efteråret 1992 til en ’sydlænding’, som han mødte på Café Operas fortovscafé. Sydlændingen ville sælge ham narkotika, men revolverejeren var ikke interesseret. Men så kom de – sørme da – til at snakke om våben, og næste dag købte ’sydlændingen’ revolveren og 25 patroner for 5.500 kr. Eller for at citere fra førnævnte politi-sammenfatning: »Hans forklaring vedrørende omstændighederne omkring salget af våbnet i 1992 var ikke særlig plausibel.«
Hvad lavede han på mordaftenen?
Politiets materiale: »Han sagde, at han var sengeliggende hjemme i dagene før, under og efter mordet. Dette blev modsagt af anden efterforskning.«

Manden er sindbilledet på den fuldstændig inkompetente efterforskning. Han burde have være afhørt rutinemæssigt efter ni dage – ikke ni år. Han boede jo tæt ved Grand og kunne have set Palme gå ind og derefter være vendt bevæbnet tilbage, da filmen sluttede.
Men efterforskningsledelsen mente ikke, at man i Sverige gav våbentilladelse til folk, som kunne finde på at myrde statsministre (!).

Derfor fik de 600 revolverejere en meget lav prioritet. Ingen tænkte på at besøge den 39-årige. Heller ikke selvom fire vidner uafhængigt af hinanden havde set en høj mand med ’et sygt blik’ lige udenfor biografen kort før Palme-parret forlod den.

Senere hævdede anklagemyndigheden, at denne mand var Christer Pettersson. Dette til trods for, at et kvindeligt vidne, som stirrede manden i øjnene i lang tid gennem biografens foyer-vindue, sikkert sagde, at manden ikke var Pettersson. Hendes eksistens blev holdt hemmelig for forsvareren.

I 1990 sendte politiet revolverejeren to breve, som han ikke reagerede på. Senere blev en opdager sendt ud for at afhøre ham, men kunne ikke finde ham – og lod sig nøje med det.
Da efterforskningen vedr. manden endelig kom i gang, afslørede den, at hans våben nogle år før mordet havde været beslaglagt i en periode, fordi han havde skudt sit tv i stykker under en nyhedsudsendelse. Olof Palme var på skærmen, da han skød.

Motiv?
Leif GW’s hovedperson Lars Martin Johansson giver ikke meget for motiver. Han vil have beviser, helst tekniske. Men nu er revolveren med serienummeret 61575 altså forsvundet. Hvorfor ikke spørge, om revolver-ejeren rent faktisk havde et motiv?
Det havde han.

I 1980 vandt han et millionbeløb i spil. Han købte aktier for pengene og aktierne belåntes Derefter købte han nye aktier, som igen belåntes osv. Som i et pyramide-spil. Men dagen før Palme-mordet meddelte finansministeren, at omsætningsafgiften på aktiehandel skulle fordobles.

Massakre på Børsen, hed det i en avisoverskrift den 28. februar 1986. Kurserne faldt med otte procent. Revolver-ejeren stod med en milliongæld samme morgen, som Palme blev myrdet om aftenen. Aktie-sikkerheden for lånene rakte slet ikke til.

Disse kendsgerninger kan Persson ikke være uvidende om. Man kan nemlig læse sig til næsten samtlige oplysninger i Granskningskommissionens betänkande om Palme-mordet fra 1999. Betænkningen er udgivet af det svenske justitsministerium.
Denne 1.005 siders betænkning er der åbenbart ikke mange svenske journalister, som har orket at læse. Og de få, som læste den, blev vrede over, at den ikke bekræftede dem i deres fantasifulde konspirationsteorier. Eller bekræftede dem i Christer Pettersson som skurken.

Det eneste, som ikke står i publikationen, er, at manden boede tæt ved Grand, samt den forsvundne revolvers serienummer. Det kom frem, efter jeg i 2006 skrev Opklaringen af et meget omtalt mord om mordet og sendte bogen til efterforskningsledelsen i Stockholm med følgende oplysning: Morderen afsløres side 244 ff.

Otte uger senere blev revolveren efterlyst i svensk TV3s program ’Efterlyst’. Serienummeret kom frem ved denne lejlighed, ligesom seerne fik at vide, at revolverens ejermand dengang boede i Vasastaden – kun 10 minutters gang fra Grand.

I betænkningen kan man også læse, at manden flere gange om ugen besøgte et konditori skråt over for mordstedet – ganske som FBI’s profileksperter i begyndelsen af 90’erne havde fortalt efterforskerne, at morderen ville. På konditoriet var de ansatte lidt bange for ham, fordi han var ’underlig’ – med ’et stirrende blik’.

Kilder:
- Paul Smith: Opklaringen af et meget omtalt mord. Dokumentarisk roman om drabet på Olof Palme.
- Leif GW Persson: Faller fritt som i en dröm.
- Granskningskommissionen betänkande, Brottsudredningen efter mordet på statsminister Olof Palme, 1999.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Erik Hedberg

Jeg synes om din lille skjulte cameo i bunden af side 58.
Havde ikke reageret på den ved første gennemlæsning, da jeg på daværende tidspunkt ikke havde læst Leif G.W. Perssons Palme-trilogi.
Læg i øvrigt mærke til Leif's egen cameo-rolle, sammen med Jan Guillou, som "de to fede jægere og TV-kokke"