Læsetid: 2 min.

Pause

Der falder ro over trafikken, når klapperne på København broer rejser sig
Kultur
15. september 2008

Sjælland er med broer gjort landfast med Fyn og Jylland til den ene side og med Sverige til den anden, og snart skal den gamle ø, som mytens Gefion pløjede ud af Sveriges hjerte, også tøjres til Tyskland, så den samtidig kan blive spredt til alle sider.

Broerne er lange og så høje, at de ikke behøver at bevæge sig, i modsætning til de interne broer i København, der er forsynet med klapper for at gøre passage ad søvejen mulig, mens til gengæld trafikken indstilles, når en sådan foregår.

En af de mindste broer kan nøjes med én klap, den, der fører over Nyhavnskanalen og forbinder Holbergsgade med Toldbodgade.

Det er til gengæld et flot syn, når den langsomt rejser sig og stiller kørebanen på højkant, mens en skonnert eller en pæreskude gør sig ærinder. Der falder ro over trafikken. På et øjeblik dannes der lange køer på begge sider, mens fodgængere stimler sammen ved rækværket, og fototuristerne må vente nogle øjeblikke på at genvinde deres foretrukne udsigtspunkt og fodfæste, hvorfra de hjembringer digitale billeder, de kan betragte senere i stedet for at bruge øjnene nu.

Men måske kan pausen foran den næsten lodrette asfalt bruges til at ophæve tidens strøm med et billede af et stykke fortid. Næsten et genrebillede.

En håndbetjent bro. En mand spænder bælte. Han griber i et håndtag på en metalsokkel ved rækværket efter først med en nøgle at have åbnet og fjernet en hængelås, trækker så et rød- og hvidstribet bånd tværs over kørebanen og fæstner det på den anden side af vejbanen, mens stoplysene blinker. Så gentager han processen på den anden side af Nyhavn Derefter trykker han på en knap, og spillet kan gå i gang.

@Brød spørgsmål:Vi er ført tilbage til en anden tid af sindighed, mens træskibene adstadigt tøffer forbi. Motoriseret foregår det dog ligesom med broløftet, mens bilisterne akkompagnerer med tikkende motorer og deler sig i to partier, dem, der er ved at gå til af stress, og dem, der skænker sig en pause og finder en passende hjerterytme.

Trafikken er standset og står og oser.

Vejbanerne rejser sig stejlt

lygterne hænger som klokker

i en kirke af tandhjul og elektricitet.

Alt er sat på pause.

Sådan beskriver Janus Kodal en vinterscene ved Knippelsbro i sin nye digtsamling Hovedbanen og andre impulskøb. Her ved Nyhavn forbliver de gamle gadelygter på deres faste plads sommer og vinter, men digtet giver klokkefint det strejf af andagt, der med den pludselige stilstand i al storbyens bevægelse også her indfinder sig for den, som er modtagelig for pausens betydning for al rytme.

Så går klappen ned i Nyhavn, gaden retter sig ud med et bump, og manden fjerner først det ene stribede bånd, så det andet. Og gaden blåner af udstødningsgas. Banen er fri. Gammelholm er atter landfast med Frederiksstaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her