Læsetid: 3 min.

Har poesien brug for et hus?

København skal have et Poesiens Hus. Ligesom i Berlin og Oslo. Den smalle poesi har brug for at blive hevet frem i lyset, mener initiativtagerne til projektet. De anklager bibliotekerne for at spille en dobbeltrolle i københavnsk kulturpolitik
Kultur
23. september 2008

København har 21 kommunale biblioteker. En række bogcaféer. Og endda et litteraturh(a)us. Alligevel mener initiativtagerne bag ”Poesiens hus”, at der er behov for et sted, der tager sig kærligt af den smalle poesi. Planen er, at Poesiens Hus skal overtage den nuværende Paludan Bog og Café i det indre København og omdanne den til et kraftcenter for poesien. Indtil videre er der dog store huller i budgettet.

”Vi vil gerne have et hus, der bliver et fyrtårn for digtningen. For dansk digtning. Men også for nordisk. Det skal også være et sted, hvor man arbejder for at bevare digtningen. Huset skal både indeholde et bibliotek og en scene. Og der skal være koncerter og udstillinger,” fortæller forfatteren Lene Henningsen. Hun har sammen med forfatteren Anne Lise Marstrand Jørgensen taget initiativ til projektet.

”Stedet skal også have en formidlingsdel. Vi skal prøve at komme ud til børn og ældre. Komme over den kløft der er i forhold til poesien. Alt dette skal samles i ét hus.”

Kommunen spænder ben

Men det er dog ikke så ligetil at stable et Poesiens Hus på benene i København. Lene Henningsen mener ligefrem, at kommunen hælder grus i maskineriet.

”Jeg synes det har været problematisk. Sagen er blevet behandlet af kulturforvaltningen. Det betyder, at den er blevet behandlet af biblioteksfolk, som er bange for at miste en del af deres budget.” Lene Henningsen mener ikke, at bibliotekerne kan holde løfterne om at give mere plads til den smalle poesi.

Bibliotekschef Jens Ingemann, der repræsenterer bibliotekerne i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, afviser kategorisk, at han skulle spille en dobbeltrolle.

"Der kommer en masse ønsker, som skal behandles. I kommunen har vi noget, der hedder budgetforhandlinger. Vi behandler forslagene i forvaltningen og indstiller dem til beslutning i det politiske udvalg, Kultur- og Fritidsudvalget, som så tager stilling til dem. Jeg opfatter ikke, at jeg er i en konkurrencesituation i den sammenhæng."

Selve tanken om et nyt sted for poesien er Ingemann ikke afvisende overfor.

"Ideen om at styrke poesien er udmærket, men Kultur- og Fritidsudvalget har valgt ikke at støtte det konkrete projekt. Det betyder ikke, at jeg eller vi er modstandere af poesi."

Samtidig mener han, at Københavns Biblioteker har været meget imødekommende overfor initiativgruppen til projektet uden dog at blive hørt.

"Vi vil enormt gerne samarbejde med alle, der ønsker at styrke litteratur og herunder også poesi. Vi har inviteret initiativgruppen til at deltage i et samarbejde. Men de har endnu ikke svaret på vores tilbud."

Trange kår

Lene Henningsen mener, at poesien de seneste år er blevet overset af blandt andre bibliotekerne. ”Bibliotekerne svigter den smalle litteratur mere og mere. Digtningen havde en god tid i 80’erne og 90’erne. Dengang fik den meget opmærksomhed, på trods af dens smalle form. Men nu er den ved at blive helt usynlig. Ved at samle tingene har man en meget større effekt,” siger hun. Jens Ingemann afviser, at bibliotekerne svigter og påpeger, at de har fokus på den smallere poesi gennem forskellige arrangementer.

Den bredde, som Lene Henningsen gerne vil give det nye sted, mener hun ikke, at de nuværende institutioner i miljøet varetager.

”De steder der er til oplæsning er meget fokuserede på en bestemt del af miljøet. Vi vil gerne opnå en større bredde. Aldersmæssigt og genremæssigt.”

Hvor skal pengene komme fra?

Der mangler dog en del i budgettet før initiativtagerne kan slå dørene op til Poesiens Hus i november.

”Vi har en opgave med at få fundet et par millioner. Vi forsøger også at lave en ordning, hvor man kan købe folkeaktier i Poesiens Hus. Der er allerede nogen, der har givet tilsagn om dette.”

Initiativtagerne sætter dog også deres lid til en række fonde, nu hvor kommunen ikke ønsker at støtte projektet.

”Vi satser på at få pengene fra de store kulturfonde. Bikubenfonden, Augustinus Fonden eller Velux. A.P. Møller kunne også være en mulighed. Eller de store banker.”

Poesien op i lyset

Den smalle poesi, som Poesiens Hus skal rette sit spotlys imod, har ryg for at trives i små mørke bogcaféer for et begrænset publikum. Men Lene Henningsen mener ikke, at poesien tager skade af at blive hevet frem i lyset. Tværtimod.

”Poesien er blevet betragtet som et antisprog. Noget meget eksplosivt. Vi vil gerne overkomme poesiforskrækkelsen.”

Hun mener at man i Danmark er fremmedgjort overfor poesiens sprog, sammenlignet med andre lande.

”I Sverige og Irland er poesiens sprog et ligeså naturligt sprog som romansproget eller fagsproget,” siger Henningsen.

”Man rører ikke ved poesiens kvaliteter ved at nå flere læsere. Det giver også en mulighed for at forlagene ser poesien.”

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Det er meget sjovt, at Jens Ingemann skriver, at de har inviteret os til at "deltage i et samarbejde," men at vi endnu ikke har svaret. Det tilbud de har givet os er, at vi kan deltage i bibliotekernes brugerpanel. Men vi vil hellere bruge vores kræfter på at få Poesiens Hus stablet på benene.

I denne forbindelse er det vel på sin plads at oplyse Anne Lise Marstrand-Jørgensen - og andre - om, at der allerede findes et Poesiens Hus i København. Det hedder Det Poetiske Bureau og ligger i Griffenfeldtsgade.

Mvh.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Det Poetiske Bureau er et fint og spændende sted, men det er ikke det Poesiens Hus, vi forestiller os at lave.

Jeg er sikker på, der er plads til os begge to (eller allesammen).

Lene Henningsen

Det bør nok lige præciseres: I Oslo og Berlin har man litteraturhuse, men ikke deciderede Poesiens Huse. Hvilket man derimod har i mange andre hovedstæder, som vi kulturelt set kunne sammenligne os med ... Poesiens hus i København ville blive det første af sin slags i Norden.
Og mht. biblioteks-samarbejdet: Alle de digtsamlinger, klassikere såvel som nye (hvis de da indkøbes længere), der henvises til depotets glemsel i denne tid - har Poesiens Hus tilbudt at overtage. Et tilbud om sparet lagerplads for Hovedbiblioteket, med andre ord. Det er da visionært samarbejde, der vil noget! Men er vi blevet hørt ...?

Kære Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Jeg synes, jeres planer lyder spændende. Men jeg synes ikke helt, det fremgår af artiklen, hvad forskellen på det, I ønsker at stable på benene og Det Poetiske Bureau, eller Litteraturhaus, egentlig er.
Men jeg er lutter ører..

Jeg er enig med Martin Ravn. Hvad kan et Poesiens Hus som Det Poetiske Bureau, Literaturhaus, de mere flydende scener centreret omkring bestemte arrangørgrupper, bogcaféerne og så endelig bibliotekerne (ja, uha, der stod sørme bibliotekerne) ikke kan?

Den eneste forskel, jeg kan få øje på, hedder A.P.Møller! Og så er der lige en ting, som bekymrer mig en del - nemlig forslaget om at privatisere folkebibliotekets lyrikafdeling. Der er allerede rigelig med privatisering i sving i det danske biblioteksvæsen, for eksempel forsøg med private boghandleres indtog på folkebiblioteket i Ringkøbing. Hvorfor skubbe til den hældende vogn, fyldt med dels kulturlivets afhængighed af storkapitalistiske interesser (A.P. Møller og de største banker), dels privatiseringen af kulturformidlingen og den fælles kulturarv, for eksempel bibliotekernes samlinger?

I stedet kunne man gå aktivt ind i at skabe et bedre folkebibliotek for alle mennesker og alle genrer, primært afhængigt af fælles midler og interesser under demokratisk kontrol, men ikke (i særlig grad) af privatejede investeringsfonde og de dertil hørende interesser. Samtidig kunne man glæde sig over, at der faktisk allerede er fuld tryk på den levende poesi i København.

Hvor jeg vrøvler. Der skulle have stået Ringsted og ikke Ringkøbing.

Der står lidt om de aktuelle privatiseringstendenser indenfor biblioteksvæsenet her:

http://www.information.dk/162523

og her:

http://www.information.dk/162641

Alan Hammerlund

HURRA super duber, mere poesit down strejke.
et ord er hus
et andet bureau
et tredje er hav
og et fjerde hau$$
Ord rabler og sproget sproger -
Så kom, (kom), med de digte
Så kommer hus og have og forpligtelser med
lige som en stor familie med digte
som børn

Næ, nu vi er ved det, så er der ikke så meget poetisk journalistik, eller journalitisk poesi i bladhuset information. Husker med kærlighed tilbage på de tidlige '00er, hvor man kunne skrive "hus forbi du fortjener det"
hej igen poesi.
HEJ

HEJ

vh
Alan Hammerlund

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Vores plan er bestemt ikke at være med til at privatisere bibliotekernes lyrikudlån. Vi har bare tilbudt at etablere en lyrik-læsesal i Poesiens Hus, så alle de dejlige digtsamlinger kan komme ud af biblitekernes magasiner og depoter og blive læst. Vores læsesal vil ovenikøbet blive betjent af mennesker, der har forstand på og brænder for digte.

Som udgangspunkt var vi egentlig heller ikke vilde med udsigten til at blive et helt privat foretagende - derfor forsøgte vi at få Københavns Kommunes øjne op for, hvad vi kan tilbyde borgerne af kulturelle oplevelser. Men eftersom det ikke lykkedes at skaffe finansiering ad den vej, forsøger vi nu på en anden måde.

Mht forskellen mellem os og "de andre":

Jeg synes Literaturhaus, Det Poetiske Bureau, Den sidste hal osv osv er rigtig gode steder, der huser mange gode initiativer og arrangementer.

Ud over at vores arrangementer bliver af en lidt anderledes karakter, end hvad man kan finde de pågældende (meget forskellige) steder, er nogle af de væsentlige forskelle bla:

- at vi er meget opmærksomme på at komme til at repræsentere bredden aldersmæssigt og geografisk. Vi går efter høj kvalitet hele vejen igennem og vil også gerne kunne præsentere folk for gode lyrikere, som måske ikke kommer så ofte ud og læse op (fordi de bor langt fra København, fordi de ikke er med i en "kerne", fordi de ikke er super-trendy, lever lidt stille osv osv).

- at vi vil bruge mange kræfter på formidling. Ikke kun til et allerede interesseret lyrikpublikum, men også i form af forløb/oplæg/undervisning rettet mod f.eks skoleklasser, læsekredse, kulturklubber.

- at vi vil formidle bredt. Til børn og gamle og alle dem midt imellem.

- at vi vil etablere en læsesal, hvor man skal kunne komme finde stor set alle digtsamlinger, der er udgivet i Danmark.

- at vi har et fast personale, som gerne besvarer spørgsmål om lyrik.

- at vi har lyrik (og lyrikrelateret) boghandel

- at vi har en café, der både er åben i dagtimerne og om aftenen.

- at vi har lokaler af sådan en beskaffenhed, at det er et attraktivt sted at sidde og læse og drikke kaffe på samme tid.

Så egentlig ser jeg flere forskelle end ligheder på de steder der allerede eksisterer og så Poesiens Hus. Men ligesom de andre steder, vil vi gerne holde poesiens levende og jeg håber meget at vi kan supplere hinanden, ligesom byens øvrige kulturtilbud gør.

Vi har iøvrigt oprettet en gruppe på Facebook, hvor alle der interesserer sig for Poesiens Hus er mere end velkomne.

Venlig hilsen Anne Lise

Lyrikgrupppen i Dansk Forfatterforening bakker op om et Poesiens Hus. Digtningen behøver et hjem, der på gadeplan kan indarbejde begrebets mange facetter i den danske bevidsthed. Beliggenheden i indre by i København er således genial.

Som formand for Lyrikgruppen er jeg bemyndiget til at støtte projektet med 5 andele af 1000 kr. Glædeligt tillykke til os alle.

PS: For at imødekomme kommentarer, vil jeg sige at LAB, Poetisk Bureau og alle de mange caféer med lejlighedsvise digter-optrædende på mest eksemplariske vis længe har synliggjort de nyeste digtere og cross-over-samarbejder. Et Poesiens Hus kan derimod også skabe og fastholde digtningen som mere end underholdning og i en lille storby som København skabe og bevare en historisk tråd, der ikke kun binder an til et performance-steds profil. Ingen taber, alle vinder.

Jeg synes det er fint med flere litterratursteder i byen, men noget siger mig, at I aldrig har været i flere af dem, der allerede findes.

Eksempelvis Det Poetiske Bureau, for der er altså flere af de ting, som I tilbyder, som allerede forefindes her - for eksempel den daglige lange åbning og kaffen.

Eksempelvis bibliotekerne, hvor der er fint gang i udlånet af digtsamlinger, hvorfor de da heller ikke kan give dem væk til private foretgaender. Det kan man læse lidt om I begrundelsen for afslaget til støtte. Det ligger her:

http://www3.kk.dk/eDoc/Kultur-%20og%20Fritidsudvalget/21-08-2008%2016.00....

Jeg prøver at spørge til, hvilken kulturpolitisk udvikling I prøver at skubbe til? Og hvorfor I hader bibliotekerne og andre offentlige tilbud så meget, fremfor at prøve at gå ind I dem for at udvikle dem? Mig bekendt, hader de andre private litteratursteder på ingen måde bibliotekerne.
.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Til Kenneth Krabat: HURRA!

Til Vibeke: Bibliotekerne skal ikke GIVE noget væk. De skal LÅNE os det, som lige nu er pakket væk, gemt, glemt. De må gerne selv eje dem, og de ved de godt.

Vi hader ikke bibliotekerne, tværtimod. Vi synes bare ikke de gør noget for poesien, så det vil vi gerne påtage os. Jeg ved ikke hvordan du har fået det galt i halsen, men prøv lige at læse mine indlæg stille og roligt igennem igen.

Venlig hilsen Anne Lise

Kære Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Tak for dit svar.

mvh.

Jeg ved ikke om jeg har fået noget galt i halsen, da jeg bare holder mig til de tilgængelige oplysninger om planerne, samt de udsagn som i og kultur- og fritidsudvalget er kommet med om bibliotekerne:

Her sakset fra denne debattråd:

"Og mht. biblioteks-samarbejdet: Alle de digtsamlinger, klassikere såvel som nye (hvis de da indkøbes længere), der henvises til depotets glemsel i denne tid - har Poesiens Hus tilbudt at overtage. Et tilbud om sparet lagerplads for Hovedbiblioteket, med andre ord. Det er da visionært samarbejde, der vil noget! Men er vi blevet hørt ...?"

Her sakset fra det afslag fra Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning", som jeg linkede til ovenfor:

"Yderligere forestiller forslagsstillerne sig at kunne råde over en stor del af Hovedbibliotekets samling
af poesi, som de ønsker placeret i kælderen under Poesiens Hus til brug på stedet og dermed ikke til
hjemlån."

"Materialerne på Hovedbiblioteket er anskaffet med henblik på udlån til kommunens borgere, - både
fra Hovedbiblioteket og fra øvrige biblioteker i kommunen, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at forhindre udlån til borgerne i almindelighed ved at flytte en væsentlig del af Hovedbibliotekets
poesisamling til kælderen i et eventuelt Poesiens Hus."

Som jeg læser dette står Poesiens Hus for privatisering af bibliotekets offentlige samling og ovenikøbet en serviceforringende privatisering, da bøgerne ikke længere vil være tilgængelige for alle brugere og ej heller til hjemlån. Desuden vil den førhen offentlige samling og formidling af offentlige materiale og fælles kulturarv ikke længere være styret på baggrund af politiske beslutninger og brugerindflydelse, altså demokratisk, men på baggrund af private spillere, privatejede fonde og deres interesser. Det er som jeg ser det en afdemokratisering af biblioteksdriften.

Det betyder ikke at jeg er modstander af privat formidling eller private samlinger, hvis de vel at mærke findes ved siden af de offentlige tilbud - jeg forstår bare ikke hvorfor det offentlige ligefrem skal afhænde offentlige serviceydelser og samlinger til private. Det ville for mig at se være at rulle kulturpolitikken tilbage til før 1960erne.

Og her er det spørgsmålet om der hos jer ligger vrede og ulmer mod biblioteksvæsenet og spørgsmålet om hvilken kulturpolitisk udvikling, som i prøver at bidrage til, opstår i mit hoved...

Hvorfor vil i ikke samarbejde med de offentlige kulturformidlere?

Lene Henningsen

Vi ønskede (og ønsker da stadig) et offentligt driftstilskud til Poesiens Hus. Derfor har vi allerede forsøgt to gange - og begge gange med Københavns biblioteker i en underlig dobbelt ulv-vogter-får-rolle (god idé! - I får ingen penge).
Afslagets formulering, politisk mere end sand, kan vi ikke bruge til noget. Poesiens Hus, alle de aktiviteter som poesien dér skal fejres med og styrkes ved, findes simpelthen ikke nu, og vil ikke opstå hvis ikke nogen tager initiativet.
Men rolig, vi konspirerer ikke i Poesiens Hus. Vi går heller ikke ind for privatisering. Vi går bare ind for synlige digte. Vi gav derfor Bibliotekschefen et tilbud om at gøre usynlige digtsamlinger synlige. Men vi finder jo gerne vores samling andetsteds - og Hovedbiblioteket planlægger måske åbningen af et kælderbibliotek?
Længe leve folkebiblioteket og alt det offentlige i det hele taget, som kulturen bygger på! Men findes den offentlige bevilling til Poesiens Hus ikke - så må vi afprøve den slemme vej, ja, de beskidte private penge, det hele - for, hvor upoetisk ville det ikke være at give op så let!

Jeg kunne godt tænke mig, at I prøvede på at svare på mit spørgsmål. Hvilken kutur- og litteraturpolitisk udvikling er det, som I støtter? Sådan helt ligeud af posen. Hvad er jeres vision for et demokratisk kulturliv?

(Som det jo fremgår af svaret fra forvaltningen, er den samling, som I ønsker at tilegne jer, allerede i brug og dermed til hjemlån og tilgængelig for alle slags brugere - også for de handicappede og gamle, der ikke er så mobile, de fortravlede og de rejsende, der bare tager på biblioteket for at afhente bøgerne, de sindslidende, der ikke orker at sidde og se cafélækre ud, imens de læser og fattigrøvene, der ikke har råd til at investere i dyr kaffe for at læse en bog på stedet. Hvis I overtager samlingen, vil den ikke længere være tilgængelig for alle disse mennesker og de vil ikke længere have indflydelse på dens udvikling og formidling. Det vil A.P. Møler til gengæld)

NB: Tag det roligt. Jeg er skam ikke bange for konspirationer fra inititiativgruppen bag Poesiens Hus Til gengæld har jeg svært ved at få øje på ulvene på hovedbiblioteket....

Lene Henningsen

Hvordan kan en hengemt kældersamling være "i brug" - andet end teoretisk set, politisk set, når nogle kroner kommer i farezonen?

Visioner for et demokratisk kulturliv?
Vi lover at den første debataften i Poesiens Hus skal have emnet: Visioner for en fremtid med kultur. Og alle skal være velkomne!
Man kan rigtignok kun være bekymret for udviklingen i kulturlivet i disse år. Der står "marked" og "selvbærende" hen over alt og alle. Det skæve, det smalle, det afsøgende, det indholdsmættede og det støttekrævende betyder mindre og mindre i den offentlige bevidsthed. (Her også en digters bekymringsrynker ...)
Og netop denne kultur skulle være tilgængelig for alle, skulle formidles, vises frem, diskuteres i tv, radio, aviser. Det er ikke gammeldags kulturpolitik, det er derimod fremadretttet, rettet mod en tid der får nok af tom underholdning og udveksling af overfladeprofiler og overfladetegn. En tid der gerne vil tænke efter.
Virksomheder er interesserede i det "kreative", det "legende", men man glemmer at kunstnere skaber dette "legende" indhold med deres liv, deres tid og kræfter. Kultur er leg og dyb alvor. Lige nu skal den nærmere se ud som krampagtig jagt på kommerciel succes - i overfladen.

Strømme kan dog vendes igen, og vores initiativ er én måde. Derfor - er mit svar.

Hvordan en samling, der står i et nærmagasin kan være i brug? Det skal jeg såmænd sige dig. Svaret er her:

http://www.bibliotek.dk

Folk bestiller bøger enten ved at henvende sig til bibliotekaren for at hente den op med den samme eller ved at bestille den hjemmefra deres pc.

Hvis samlingen ikke var i brug og blev lånt ud, ville den slet ikke stå i kælderen og fylde, men køres på depot og hvis der var for mange eksemplarer i forhold til efterspørgslen fra lånerne, ville den sættes til salg (så I for eksempel kunne købe den) eller, hvis der heller ikke var nogen efterspørgsel der eller eksemplarerne var for slidte, blive kasseret. Så simpel og rationel er den verden.

Vi kan sagtens blive enige om, at den totale markedsgørelse af kulturlivet er noget skidt. Men der stå da i den grad marked på jeres projekt med aktieselskab, private investeringsfonde og betaling for aktivt brug af huset, for eksempel til arrangementer, men så sandelig også til almindelig læsning, hvor folk skal købe kaffe for at læse. Det er her det gammeldags - konservative - kommer ind i billedet. Poesien bliver privatejet.

Som sagt, jeg synes det er fint, at der er mange forskellige, også private, på banen, når det drejer sig om kulturen - jeg undrer mig bare over, hvor I vil hen med jeres kamp mod folkebiblioteket.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Kære Vibeke - nu må du simpelthen stikke piben ind og holde op! Du skyder os ting i skoene, som vi overhovedet ikke har sagt og får dermed drejet fokus fra det spændende, levende, initiativrige kulturliv, der skyder op på trods - forhåbentlig også med Poesiens Hus - til en kamp for bibliotekerne, og det er altså malplaceret i denne sammenhæng.

Vi har INGEN, og jeg gentager INGEN kamp mod folkebiblioteket. Vi er ærgerlige over at Københavns Kommune - som vi ser det - sætter biblioteksdirektøren til at afgøre om vores hus skal have tilskud, når pengene skulle tages fra hans kasse. Vi er også ærgerlige over at samme biblioteksdirektør fremstiller sagen i et lys, vi har svært ved at genkende. Men vi tror stadigvæk på, at det lykkes at få Poesiens Hus op at stå, selvom det bliver på en anden måde end vi havde forestillet os det - nemlig gennem anparter osv. Hvilken anden mulighed, mener du egentlig vi har?

Jeg er selv storbruger af bibliotekerne og synes de har mange fine tilbud. De har bare ikke det tilbud, Poesiens Hus vil få. Det er meget enkelt, og det tror jeg sådan set de fleste bibliotekarer og litteraturelskere vil være enig i.

Og at bestille en bog hjem, som ikke står på hylderne er immervæk noget andet end at bladre og snuse og finde noget på en læsesal. At bestille hjem kræver jo, at man ved, hvad man gerne vil læse, men det er ikke dér man finder noget nyt/glemt/endnu ukendt.

Hvad er du dog så bange for, der skal ske? Og er det rigtigt at gøre Poesiens Hus til skydeskive for den frygt?

Vi svarer med glæde på spørgsmål og deler hellere end gerne ud af vores begejstring for poesien. Men det er ikke alt, der behøver være et hestevæddeløb eller en skyttegravskrig.

Kære Anne Lise

Det er ikke mig, der kravler i skyttegraven og taler om konkurrence om offentlige midler (penge til - i jeres tilfælde privat - biblioteksdrift) og offentlig ejendom (værker, der aktuelt bruges i folkebibliotekernes samlinger), ulve og had, men jer. Det dokumenteres i nærværende artikel med tilhørende tråd, det dokumenteres i de ønsker om at tilegne jer bibliotekernes samlinger, som ligger i afslaget og det dokumenteres i denne klumme fra Information:

http://www.information.dk/164748

Jeg har ingen intentioner om at starte nogen krige, men mener tværtimod, at det ville være hensigtsmæssigt at I, der virkelig ved noget om emneområdet, tændte en fredspibe og holdt op med at tale om ulve, der vogter får, som om bibliotekarerne og bibliotekschefen var rovdyr, der var ude på at nedlægge poesien. I har alle muligheder for at vende en negativ udvikling ved at indgå konstruktive samarbejder med bibliotekerne for at udvikle dem og deres formidling.

Men I vil altså hellere have jeres eget private bibliotek, som I kan formidle jeres idéer fra. Så må det blive sådan. For egne midler. Jeg foretrækker måske nok den mere progressive ende af kulturlivet - samt de offentlige biblioteker, der ikke bon'er mig i entré eller obligatorisk Latte. Fred være med det.

Stanley Opmann

Jeg vil gerne foretage en lille analyse af Poesiens Hus kontra Det Poetiske Bureau på Griffenfeldsgade. Måtte kommunale, statslige og private fondes administratorer læse med.

1) Et Poesiens Hus på Fiolstræde må formodes at skulle lægge en månedlig husleje der er mindst 5 gange større end hvad Det Poetiske Bureau har at betale for sine beskedne lokaler på Nørrebro. Skal kommunen afholde denne udgift for Poesiens Hus er der ingen undskyldning for ikke også at støtte Bureauet.

2) Et Poesiens Hus på Fiolstræde skal ansætte lønnede såkaldte lyrik-eksperter (med bachelor fra Litteraturvidenskab må man formode); Det Poetiske Bureau er en frivillig forening, drevet af digtere og andre kunstnere der selv serverer latten og modtager nul og niks skønt mange af dem i forvejen lever af containermad og vraggods.

3) Det Poetiske Bureau på Griffenfeldsgade har i et år bevist hvad vi kan; 55 koncerter, 15 udstillinger, 18 litterære saloner, foredrag, filmpremièrer og meget mere - uden en krone i offentlig støtte. Hvad har folkene bag Poesiens Hus egentlig bevist?

4) Hvem henvender Poesiens Hus sig egentlig til andre end Indre Bys powershoppere? Har poesien nogen funktion ud over sig selv? I Det Poetiske Bureau er poesien en aktiv udtryksform for samfundsgrupper hvis dagligliv mildest talt ikke kan betegnes som specielt poetisk. Poesien er en motor for sociale og individuelle fremskridt; ikke en museumsgenstand eller en del af denne selvdøde oplevelsesøkonomi som fylder alle med begejstring fordi der er penge i den.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Jeg har meget svært ved at forstå, at nye initiativer skal sables mavesurt ned før fødslen. Hvis Det Poetiske Bureau har så meget at byde på, er det da kun et plus for Københavns kulturliv. Det samme håber vi Poesiens Hus bliver. Vi er ikke ude på at konkurrere nogen af banen, vi er heller ikke ude på at positionere os som bedre end de andre tilbud ... bare anderledes.

Og for at svare direkte på de fire punkter og opfordre til flere spørgsmål, hvis der er noget, vi ikke har fået udtrykt eller formidlet klart nok:

1) Jeg synes at kulturen skal støttes mest muligt. Små og store initiativer, der har som mål at holde vores sprog levende og invitere folk til at nyde og dele glæden ved lyrik, skulle fremmes hvis det stod til mig. Og ja, huslejen er garanteret 5 gange større ... men ikke så stor, som man kunne tro. Og lokalerne er også tilsvarende større. Vi har ikke valgt Fiolstræde, fordi det skal være smart, men fordi det er lige præcis det fantastiske tilbud vi har fået og fordi vi håber at den centrale placering vil gøre det let for mange, at komme og tage del i husets aktiviteter.

2) Initiativgruppen bag Poesiens Hus består af lyrikere med temmelig mange udgivne digtsamlinger og andet godt i bagagen. Det er meningen at ledelsen skal forestås af lyrikere. Nogle af os har en universitetsuddannelse oven i hatten, andre har ikke. Men kriteriet er kvalificeret kunstnerisk arbejde. Vores mål er at få Poesiens Hus op og stå - ikke at score kassen på det. For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have en helt almindelig løn, da vi er helt almindelige mennesker med helt almindelige økonomiske forpligtelser, der vil lægge en stor del af vores arbejdstid i huset. Vi har børn og lejligheder og mener bestemt også, at det arbejde vi yder bliver lønnen værd. Et evt overskud fra café-drift mm går til huset, til at lave flere gode tiltag for poesien.

3) Jeg siger igen, som jeg har sagt før: Det er ingen konkurrence, ingen væddeløbsbane og ingen skyttegravskrig. Tillykke til det Poetiske Bureau med præstationerne, det er supergodt gået.

Vi har ikke kørt et Poesiens Hus før, men vi har lavet temmelig meget andet, hvor vi har fået chancen for at bevise, at vi kan temmelig meget. Og lægger vi kræfterne sammen, kan det blive helt fantastisk.

4) Det vil jeg også gerne sige en gang til, for det kan ikke siges for ofte: Poesiens Hus er for alle, der elsker poesi, for alle der ikke ved de gør det og for alle der ikke elsker poesi endnu. Det er for børn, unge, voksne, ældre, gamle. For dem, der bare gerne vil høre oplæsninger, dem der vil have poesiens forklaret i foredrag og workshops, dem der gerne vil møde andre lyrikinteresserede også i læseklubber/læsekredse. Og så er det for dem, der leder efter en helt bestemt digtsamling, dem der vil finde noget i læsesalen, for skolebørn som gennem mødet med poesien forhåbentlig kan få udvidet deres horisont og styrket deres fornemmelse for sprog. Det er også for lærere, der mangler inspiration til at undervise i digte, for folk der bare kan lide stemningen i huset og vil drikke en kop kaffe, og for alle dem, der godt kan lide stemningen i huset, men ikke vil have kaffe :-)

Poesiens Hus skal ikke være, hverken en pengemaskine eller et museum. Vi vil ikke tvinge kaffen i halsen på nogen. Vi vil bare gerne åbne dørene og byde alle og enhver indenfor.

Peter Dyreborg

Mere om Poesiens Hus:

http://www.information.dk/167364

Niels Ivar Larsen

Jeg må tilslutte mig Anne-Lise Marstrands forundring over, at der er så mange aspirerende digtere - eller mange og mange, vi har kun hørt fra Det Poetiske Bureau og Peter Dyreborg - som modsætter sig oprettelsen af et bredt favnende hus for Poesien i Danmark. Hvordan kan man overhovedet få for meget poesi? Og hvordan kan det være at modstanderne ikke har sat sig ind i forslagets detaljer. Gjorde de dette, ville det jo være åbenlyst, at der ikke i forvejen findes en poesiinstitution af denne karakter i Danmark, der kan matche de tilbud, som dette projekt foreslår. Den officielle favnelse og blåstempling af institutionen er også vigtig.

Det har betydning, at poesien nyder den anerkendelse, som kunstart i Danmark, som et sådant offentligt finansieret hus ville være udtryk for (det gør poesi i mange andre kulturnationer). Andre kunstarter, f. eks. filmen, har jo også deres huse (Filmmuseet, Teatermuseet osv. – der ikke er så museale, som deres navn indikerer).

Der er da endvidere ingen som helst grund til at tro, at et Poesiens Hus skulle blokere for andre initiativer for at sætte poesien på scenen i København. Øverste Kirurgiskes oplæsninger stopper i al fald ikke, hvis Poesiens Hus bliver en realitet.

Hvordan kan man ligesom få for meget af en god ting? Skal poesi nu rationeres? Hvad er det for en nøjsomhedstænkning? Find dog en bedre sag at promovere jeres egne digteriske aspirationer på end ved at rakke ned på et originalt tænkt projekt, der kan profilere poesien klarere i kulturlivet.
For øvrigt er i ikke spor repræsentative. Jeg er overbevist om, at en underskriftsindsamling ville vise, at et meget markant flertal af Danmarks forfattere, etablerede som håbefulde, ville elske at få et Poesiens Hus.

Vibeke Nielsen

Poesiens Hus er et luftslot. Helt bogstaveligt. Tag et kritisk kig på budgettet. Hvordan er de økonomiske ressourcer fordelt? Har man for eksempel regnet med, at man kan få nogen til at renholde1000m2 på daglig basis for 30.000 kr i årsløn? Hvorfor er der ingen vicevært indregnet i budgettet? Hvad skal dem, der brygger kaffen og sætter bøgerne, cd’erne og dvd’erne på plads, have i løn i sammenligning med folk som jer, der vil lede huset? Hvordan skal de 700.000 kr fordeles? Af hvem og hvordan skal biblioteket administreres? Hvordan skal økonomien løbe rundt på et trængt bogmarked? Hvad mon konkurrencestyrelsen vil sige til offentligt tilskud til drift af privat boghandel og café? Hvad vil de andre boghandlere og caféer, der må klare sig selv i samme område, mon sige til at I får millioner i driftstilskud? Hvad vil de andre litteraturhuse og poetiske bureauer sige?

Face it, Anne Lise og Lene. I er dumpet på jeres budgetlægning og jeres manglende kendskab til den praktiske virkelighed, som jeres projekt skal realiseres i. Det er på grund af det, at de offentlige ikke vil støtte jer – ikke fordi de hader poesi.

I får formentlig også problemer med at få privat støtte i nævneværdig grad. Af samme årsager. Ikke fordi privatpersoner hader poesi.

Peter Dyreborg

@niels ivar larsen:

Jeg er som sådan ikke imod et Poesiens Hus, men dét, jeg reagerer imod, er nok idéen om at huset skulle være en nødvendighed som bør støttes af offentlige midler.

Derudover synes jeg, som jeg også gør opmærksom på i mit indlæg, at tre litteraturhuse inden for 1,9 kilometer måske er i overkanten. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke i stedet bruger sine kræfter på at gøre de eksisterende steder bedre og mere bredt favnende end de allerede er. Jeg tror, at man ville få langt mere ud af at samarbejde.

Hvad angår at sætte sig ind i forslagets detaljer vil du (og andre) på http://www.peterdyreborg.dk kunne finde en række links, som henviser til kulturforvaltningens behandling af Poesiens Hus, herunder med en beskrivelse af det økonomiske fundament m.v.

Jeg har selvfølgelig sat mig ind i alle de detaljer, som er tilgængelige, inden jeg skrev mit indlæg.

Det er rigtigt, at Poesiens Hus vil tilbyde nogle ting, som ikke bliver tilbudt i dag, men disse tilbud ville også kunne finde sted andre steder. Det gør jeg også opmærksom på i mit indlæg.

/peter dyreborg

Peter Dyreborg

@niels ivar larsen:

Derudover synes jeg, det er værd at lægge mærke til, at jeg trods alt tilbyder at købe en folkeaktie i Poesiens Hus, jf. http://www.peterdyreborg.dk

Og som et lille NB: Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at man ikke kan starte en saglig (og dermed frugtbar) debat uden at skulle blive udsat for skældsord og personangreb.

/peter dyreborg

Peter Dyreborg

NBB:

Prøv at forestille jer, hvis Anne Lise og Lene (og flere andre) tog deres engagement og gode idéer til aktiviteter i Poesiens Hus og arbejdede på at realisere det hele i Literaturhaus, hos Det Poetiske Bureau eller et andet sted frem for at bruge en masse energi på at skaffe penge til at købe Paludan...

Så ville en stor del af aktiviteterne kunne realiseres allerede inden for en måned. Så ville vi alle sammen kunne have alt det gode poetiske liv og levned allerede i november november november november...

/peter dyreborg

Nimrod Arkadian

Dear poetry lovers
Only days ago, some Information writers looked to New York for an independent blog on the hot's and not's of danish poetry.

Look no further, it's already here!

On september 16th, Poetz Weekly published an article on the poesiens hus initiative.

For your pleasure and reflection, I paste the article in this kommentar.

For independent news on the state of affairs in danish poetry and literature, join us at POETZ WEEKLY on facebook

http://www.new.facebook.com/home.php#/group.php?gid=20729288643&ref=ts

ON POESIENS HUS INITIATIVE:

A new literary initiative called Poesiens Hus is under establishment in Paludan in Fiolstræde in Copenhagen, and seemingly, all is good. The mere title is fascinating, and the people behind the initiative have grand ambitions, creating a centre for living literature, with library-café, workshops and readings.

A few years ago, Literaturhaus at Møllegade opened it's doors with somewhat similar aspirations, and even though it might be slightly unfair to the new initiative, one cannot help wondering, if the mechanisms of the literary-poetic environment in Denmark, will also work its destructive way in Poesiens Hus. Because Literaturhaus never became what it said it would be, a living centre for diverse fields of danish literature, but rather, and regrettably clearly, another home for a small fraction.

It seems that this fractionism is an inescapable element of literary organisation in Denmark, and Poetz Weekly suspects it's out of envy, jealousy and spite, rather than a lack of curative or creative intelligence.

Just look at the program for the Literaturhaus annual 'international' literature festival, where the same poets and writers appear again and again, likewise in the programmed activities during the year.

If it wasn't so sad, it would be a great parody and hilariously funny.
Regrettably it's a serious matter and a huge problem for the development of the danish literary scene, seen as a totality of creative expression. Poetic Bankomaster, Mr. Vagn Remme, recently raised the issue of fractionism in Information newspaper, in a critique of Forfatterskolen (where the poor guy wasn't accepted)

Will the same happen to the new Poesiens Hus? We can hope for the best, but realistically must fear the worst, that this too, will quickly become yet another self-hyping and deceptively 'open' centre for literature and poetry, in reality functioning as little more than a closed playground for selected players on the literary scene.

Alas, people are not stupid, and there is a reason for Literaturhaus' lack of customers. On the other hand, Fiolstræde is a prime city location and IF the new Poesiens Hus should develop into a parody, people hopefully will still sit down for a coffe, laughing at the tragicomic sadness of the small danish hearts and smaller danish pens.

Poetz Weekly wish the new initiative good luck.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Tak til Niels Ivar for at hjælpe til med at præcisere nogle pointer.

Af og til kunne jeg godt have mistænkt nogle af denne debats indlægsskrivere for hellere at ville kæfte op end læse indenad. Det er meget fint og berigende når andre mennesker har lyst til at stille spørgsmål og forholde sig kritisk, men det er anstrengende, når man ikke gør sig den ulejlighed at LÆSE hvad der bliver skrevet og sagt, men istedet for kører frem med alle fordommene om at vi "hader biblioteker" eller føler os som "ofre".

Alligevel vil jeg gerne pointere én gang til: Vi KRÆVER ikke offentlige midler. Vi ANSØGER på linje med alle andre kulturelle instanser og initiativer.

Der findes kulturhuse, der findes dansehuse og billedskoler og steder for børnekultur, der får offentligt tilskud. For slet ikke at nævne vores allesammens SKØNNE biblioteker. Hvorfor i alverden skulle Poesiens Hus ikke også søge om det? Om vi får penge eller ej er jo åbenlyst en politisk beslutning, som den slags er. Og det er ikke fordi vi opfatter os selv som OFRE at vi føler en vis INDIGNATION over det lukkede system, hvor folk indenfor samme instans rådgiver hinanden. Det er vi vist ikke de første, der har kritiseret gennem tiden - nogle kalder det embedsmandsvælde, andre kalder det noget andet. Og det kunne jeg godt blive harm over helt løsrevet fra Poesiens Hus. Så nej, det er ikke afslaget i sig selv vi bliver harme over, men arbejdsgangen.

Også TAK til Poetz Weekly for at lufte deres velbegrundede bekymring. Hvis det på nogen måde kan berolige lidt, er det et af vores højtsagte og erklærede mål ikke at ligge under for eller blive en del af det klaustrofobisk lukkede gengangermiljø, der desværre eksisterer indenfor dansk litteratur. Vi vil have alle gode digtere på banen - uanset hvem de kender, hvor de kommer og hvad de iøvrigt mener om verdenssituationen.

Stanley Opmann

Alle mine pointer kan opsummeres således:

Det Poetiske Bureau kan levere fem gange så meget kultur for en tiendedel af de penge der skal til for at få et Poesiens Hus i Fiolstræde til at løbe rundt. Og Bureauet vil ikke adskille poesien fra det omgivende samfund som en selvstændig og selvtilstrækkelig enhed, men søge at bringe den i forbindelse med og gøre den relevant for det besynderlige samfund vi lever i.

Vibeke Nielsen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Hør et sekund, inden du begynder at skyde mig bestemte motiver i skoene. Mit engagement ligger i poesien, i billedkunsten og i det politiske. Alle tre steder. Jeg kigger kritisk på de politiske og økonomiske implikationer af det projekt, som I har gang i. Så vær venlig at vise dig som demokrat, inden du endnu engang beder mig om at holde kæft (stikke piben ind) eller formulerer et indlæg med udelukkende store bogstaver.

Vi kan godt blive enige om at embedsmandsvælde er noget skidt, men stadig er argumenterne fra offentlig side for ikke at støtte jeres projekt, ganske gode. Til gengæld er jeres optræden efter afslaget helt urimelig og aggressiv.

Overvej et øjeblik, hvilken magtstruktur jeres eget inititativ repræsenterer? Som sagt, man kan starte med at kigge på ønsket om at flytte de offentlige samlinger over på private hænder. Og hinsides både hjemlån for de handicappede og andre, der ikke KAN komme ind i jeres hus og hinsides demokratisk brugerindflydelse uafhængigt af om man er rig eller fattig. Derefter kan man kigge på ressourcefordelingen i jeres budget. Rengøringskonen skal have en årsløn på 30.000 kroner for at rengøre 1000 m2 dagligt. Imens I andre skal have dækket jeres udgifter til bolig og børn. Nu ved jeg ikke, om I kalkulerer med en hjemløs som rengøringskone...???

Men er jeres budget realistisk? Er det retfærdigt? Står I for et positivt alternativ til den aktuelle kulturpolitiske struktur? Det kan jeg ærlig talt ikke se. Selv borgerlige Peter Dyreborg fremstår progressiv i sammenligning.

Peter Dyreborg

@anne lise:

Grund-pointen i mit indlæg i avisen i dag - http://www.information.dk/167364 - er, at jeg anser det for mere formålstjenligt at samarbejde frem for at konkurrere med hinanden.

Og selv om de forskellige parter de forskellige steder ikke har et ønske om at konkurrere, vil de i praksis komme til at konkurrere om de samme sponsorer, samme støttekroner og samme publikum.

Netop fordi Literaturhaus og Det Poetiske Bureau m.fl. er steder, der godt kunne bruge noget støtte og et boost, synes jeg, det er oplagt at samarbejde med disse steder, når nu idéerne og initiativerne trods alt minder ret meget om hinanden, selv om der er forskel.

Hvis Poesiens Hus kan skaffe de nødvendige økonomiske midler vil jeg som sådan gerne støtte op, både økonomisk og med konkret arbejde - som jeg også skriver på min hjemmeside - men jeg tror bare, at pengene er bedre brugt på anden vis... for poesiens skyld.

/peter dyreborg

NB: Jeg har selvfølgelig læst de tidligere artikler og indlæg + dét, der står om Poesiens Hus på Facebook, samt dét, der står på kulturforvaltningens hjemmeside.

Mikael Josephsen

Poesiens hus er en lækker ide
et kaffekrus og småkager af levende ord
Lad det ske
Lad det allerede virke fra i år
som plaster på effektiviseringens sår
En epifani blandt folk der går forbi
et oxymoron
til den ordtørstende mand og hans kon

Selv om Hr. Dyhreborg siger, at han har læst det hele, forekommer det mig, at han overser tanken om at skabe et tilgængeligt, ind-fra-gaden-og-i-gang- bibliotek med hele den danske lyriske arv i bogform mm.

Efterhånden er det blevet sådan, at man på biblioteket som forsvar for ikke at købe smalle titler ind henviser til bibliotek.dk, hvor man "bare kan bestille tingene fra magasin"... Ja, det er rigtigt, at de står på magasin, de 3-5 eks. af en digtsamling, der er indkøbt på landsplan. Men det betyder også, at den aldrig kommer i hænderne på nogen - ned fra en hylde og i hænderne pppå nogen, kan nogen huske dén gang, hvor man fandt alt muligt mærkeligt, fordi bibliotekarerne opfyldte alsidighedsforpligtelsen? Hint: Det var før bestsellerlisterne.

Det ville være fantastisk hensigtsmæssigt, hvis alle danske digtsamlinger var til rådighed UDEN FOR magasin, om det så kun var ét sted i Danmark, men tilgængelige, at gramse på og lugte til og veje i hånde og læse over en kop kaffe.

Dét er ikke konkurrence, hr. Dyhreborg - det er interesseopildnelse.

og undskyld for navneforskrivningen. Dyreborg, skulle der have stået.

kk

Jamen altså.

Problemet var foreslaget som det forelå. "Hunden" ville have sin egen hale serveret, idet forslagsstillerne ønskede, at biblioteket skulle donere de på biblioteket til rådighed stående materialer til Poesiens Hus. Derfor betegnelsen konkurrence. Hvis deres forslag var blevet en realitet ville biblioteket i endnu mindre grad have levet op til sin alsidighedsforpligtelse, idet hele samlingen af digte ikke længere ville have været tilgængelig via biblioteket til hjemlån.

Istedet ville det have været mere hensigtsmæssigt, hvis forslagsstillerne havde bedt om penge til indkøb af en EGEN samling - og gerne styrket det offentlige bibliotek ved at samarbejde med det, fremfor at nedgøre det.

Nu er der København Læser - et kæmpe biblioteksarrangement, hvor skønlitteraturen og poesien er på dagsordenen i hele byen. De store stygge ulve (dvs bibliotekarer) er på banen. Jæææs.

Hvornår får vi et fornuftigt forslag til et Poesiens Hus?

Og så vil jeg da lige undskyde, at "de gode gamle dage", hvor enhver digtsamling fandtes på hylden på ethvert bibliotek, aldrig har eksisteret.

Til gengæld har vi flere gode bogcaféer og litteratursteder i min bydel, dvs 2200 N, end nogensinde før i den tid, jeg har boet her - og det er immerværk 14 år efterhånden. Biblioteket står der endnu - og jeg bruger det flere gange ugentligt. Samtidig er en stor viden om poesi og en masse digte frit tilgængelige via nettet idag. Det var de heller ikke i disse "gode gamle dage" for for eksempel 14 år siden.

Jeg kan slet ikke se, at vi har et støre problem end vi havde førhen. Det betyder ikke at bibliotekerne ikke kan blive meget bedre. Men en længsel imod en imaginær gylden fortid har jeg ikke. Og jeg længes heller ikke mod det Poesiens Hus, som tegner sig i forslagsstillernes materiale.

Der skulle have stået "indskyde" - ikke "undskyde". (Hm)

@kenneth krabat: Som jeg også har gjort andetsteds, opridser jeg gerne min pointe ved at sakse fra dét, jeg har skrevet på Luftskibet:

"...min grund-pointe er ikke, at der ikke er plads til Poesiens Hus, men at jeg undrer mig over, at de efterhånden mange steder, der er i København indenfor forholdsvist kort afstand, tilsyneladende ikke samarbejder - og ikke ønsker at samarbejde. (...)

Jeg kan godt forstå, at kulturforvaltningen ikke har villet støtte projektet, da de aktiviteter, som påtænkes at skulle foregå i Poesiens Hus, allerede foregår andre steder - eller vigtigst af alt, kunne foregå andre steder.

Derudover tror jeg, at det ville være langt mere gavnligt at bruge kræfterne på at gøre Literaturhaus og Det Poetiske Bureau og andre steder bedre og mere bredt favnende end de allerede er, frem for at bruge en masse kræfter på at bygge noget, som ikke er bæredygtigt i længden.

Og grunden til, at det ikke er bæredygtigt i længden er, at man kæmper om de samme sponsorer, samme støtterkroner og samme publikum - og det kommer man til uanset om det er ens intention at konkurrere eller ej. (...)"

Jeg henviser til resten af mit oprindelige indlæg, som findes her:

http://www.information.dk/167364

/peter

Jeg har lige enkelt kommentar til kommentarerne.

Det virker da også underligt, at man vil lave en kulturvirksomhed (en virksomhed er vel det, huset i realiteten er, konstruktionen taget i betragtning), der angiveligt vil favne hele poesiens verden og samtidig NÆGTER at samarbejde. Den favn er vist meget lille....