Læsetid: 2 min.

Sangen om Malene fortsætter på nettet

Sys Bjerres sang 'Malene' er et eksempel på hvordan YouTube er blevet en kreativ legeplads, hvor flere kommer til orde
Her er en af de utallige udgaver på nettet af sangen om Malene.

Her er en af de utallige udgaver på nettet af sangen om Malene.

Kultur
18. september 2008

Sys Bjerre troede, at de var enige. Troede, det var slut. Troede, hun fik det sidste ord, da hun brændte sin kærestes lejlighed af i sin popsang om Malene.

Men internetrummet YouTube har givet ellers tavse røster mulighed for at give deres besyv med ved at uploade hjemmelavede videoer på nettet. Og denne mulighed er i høj grad blevet benyttet af alle implicerede i dette trekantsdrama.

Det er Sys Bjerres melodi og tekst, som bliver udgangspunktet for en række af svar, som florerer på nettet.

Først svarer ekskæresten tilbage, så er det Malene. Ekskæresten inddrager Sys' mormor, som så svarer igen, endda i to versioner.

Det tidligere pars kat klager over en sveden hale og en smeltet kattebakke, og overboen over, at hans lejlighed også blev ødelagt ved branden. Og naturligvis er der også en sang fra ekskæresten med bøn om at få Sys tilbage.

At svare i sagen om Malene er nærmest blevet en dille på nettet, og ideen er, at dem der besad en birolle i en version, kan tage hovedrollen i den næste. Processen er kort: Skriv en sang på den allerede kendte melodi, indspil og upload den, et voila.

Man kan dele sagen op i to dele; Den første består af de første tre sange med de egentlig involverede: Sys, eks-kæresten og Malene.

Fælles for dem er, at deres sange alle indeholder en sætning, som gør opmærksom på at de har mulighed for at svare. "Er vi så enige om at det/ er sidste gang, du fucked' med mig?" i Sys Bjerres sang og "Nu er det slut med vores strid" i Mattias Lysgaards udgave.

Den anden del har det fællestræk, at de viser birollernes side af historien, det være sig kvaler med det brændte kradsetræ, overboens lejlighed, som blev brændt ned sammen med Malenes ekskærestes, og Sys Bjerres mormors ærgrelse over at se sit barnebarn på Ekstra Bladets side 9, og morfarens hjertestop deraf.

I sangform kommer endda kommentarer omkring, hvorvidt denne tendens er kørt for langt ud. Det viser sig konkret i mormorens anden version, som taler for at "(...) jeres fællessang/ den må høre op/ for Momse får snart en prop/ Hva' så - har jeg sagt det tydeligt nok/ Melodien, den er brugt op".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her