Læsetid: 4 min.

Se venlig ud - og lad andre om udlægget

Find Emma Gads bog 'Takt og Tone' ned fra reolen! Og nyd hendes varme. Hun er hverken bigot eller snobbet, men forbavsende klarsynet
-Hvis Emma Gads sociale korrekthed ikke var afløst af nutidens intimitetstyranni, ville Danmark også være bedre til at integrere fremmede.-

-Hvis Emma Gads sociale korrekthed ikke var afløst af nutidens intimitetstyranni, ville Danmark også være bedre til at integrere fremmede.-

18. september 2008

Den klogeste bog på dansk udkom i 1918. I bogen Takt og Tone sammenfattede Emma Gad mange års social visdom, og bogen har holdt sig salgbar lige siden. Stik imod Emma Gads egen forventning. Omgangsformer er tidsbestemte og konjunkturfølsomme og set fra en anden tids perspektiv kan nutidens normer tage sig naragtige og snurrige ud, skriver hun i forordet.

Emma Gad bildte sig ikke noget ind. Undertitlen på bogen er: 'Hvordan vi omgås', og dermed distancerer hun sig fra moralisme og utopisme. Emma Gad sigter kun til at kortlægge sociale spilleregler, klogskabsregler eller sædelighed. Men de er også normerende, for det er godt at vide, hvordan mennesker omgås for at kunne omgås dem.

"Undgå så vidt muligt at låne penge til mennesker," skriver Emma Gad. "Hvis man ikke påtaler det, får man aldrig sine penge igen, og siger man noget, får man skyld for nærighed. I hvert fald får man ingen tak. Se venlig ud, og lad de andre om udlægget".

Det lyder umiddelbart som kynisme. Skal man ikke hjælpe? Være god? Jo, jo, siger Emma Gad, hun har et helt afsnit om godgørenhed. Men hun ønsker uden naivitet at beskrive de spilleregler, som fungerer i vores sociale liv og som alle kender fra eget liv.

Er menneskene onde? Det ville Emma Gad aldrig sige. For hun moraliserer ikke.

Omgangsformer er egoistisk motiveret. "Være ikke karrig med drikkepenge. Lidt flothed i den henseende er en behagelighed for dem selv". Det gavner børn at lære at have noget til overs for andre og gerne give bort.

Hvis man vil være god, bør det ifølge Gad ske "i direkte samkvem mellem den ydende og modtagende. - Søg at komme i et personligt forhold til de trængende, som De vil hjælpe. Giv dem ikke blot materielle gaver, men også deltagelse i livskampen igennem samtale og råd". Kun advarer Emma Gad mod at blive udnyttet af folk, der spekulerer i andres gode vilje: "Men gør Dem hård overfor den professionelle plattenslager."

Hverken bigot eller snob

Find Emma Gads bog ned fra reolen! Og nyd hendes varme. Hun er hverken bigot eller snobbet, men forbavsende klarsynet. Mødre skal amme deres babyer. Hun går imod fysisk afstraffelse af børn. Men samtidig skal man ikke forhindre drenge i at slås, for det ligger i deres natur. Kun hvis de slår mindre og svagere, bør de dadles. Modvirk pyntesyge hos døtrene.

Selvfølgelig er der forældede skikke, som opfordringen til at give hustruen egne penge. Men også overraskende aktualitet. Hun skriver om cyklister, der mangler hensynsfuldhed og kører som ejer de gaderne. Hendes regler for at benytte telefon er mere aktuelle i dag med mobiltelefoner overalt end i 1918.

Hvis Emma Gads sociale korrekthed ikke var afløst af nutidens intimitetstyranni, ville Danmark også være bedre til at integrere fremmede. "At være dansk er at deltage i en livslang sammensværgelse, et spil med skjulte regler, at sige ting på flere niveauer uden at røbe sig ligeud, men med viden om, at modtageren - meddanskeren - nok forstår," skrev en klog professor engang.

Bøvet hej-kultur

Danskernes formløshed består af uigennemskuelige ritualer; vi er blevet dussende brødre og søstre og fætre og kusiner i den danske sammenhængskraftfulde stamme, mens vi før - i Emma Gads tid - forstod hinanden som borgere, selvstændige og respekterede og velopdragne individer, der skulle tales ordentligt til. Og som var modne til frihed og ansvar.

Det er primært dyrkerne af informalitet og naturlighed fra Rousseau og PH til 68-oprøret, der har gjort, at udlændinge med rette ikke kan skelne danskernes bøvede hej-kultur fra xenofobi. Det er pinligt, når danskerne tror, de er naturlige. "Naturen begår fejltrin, som kulturen skal rette op på," skriver Emma Gad.

Formalitet er mere forudsigelig og derfor mere social end den indforståede, ironiske og dussende omgangsform. Civilisation består i udvikling af generelle regler, som samtidig i deres effekt åbner verden og inviterer andre til at deltage. Det er nemt at snakke med tyskere og englændere, fordi de stadig har en vane med at omgås fremmede høfligt og ordentligt.

Men tendensen til uformalitet har især siden Rousseaus vision om det naturlige menneske, der hæmmes og snerres af bånd og konventioner, martret europæisk civilisation. Alexis de Tocqueville skriver, at mennesker i demokratiske samfund ikke forstår nytten af former: "de føler en instinktiv foragt for dem - Former møder de med fordømmelse og ofte også med had, da de almindeligvis ikke søger andet end den lette og hurtige tilfredsstillelse."

Men den skeptiske iagttager af det unge demokrati ser med frygt på denne foragt for former og dens politiske konsekvenser: "Den indvending som demokratiske mennesker har overfor former er den samme, som gør former så nødvendige for frihed. For deres vigtigste fortjeneste er at skabe en barriere mellem den stærke og den svage, den regerende og folket, at tøjle den ene og give den anden mulighed for at orientere sig. Former bliver mere nødvendige i samme udstrækning som regeringen bliver mere aktiv og magtfuld."

Ifølge David Hume bør vi i politik altid betragte mennesket som en bedrager, ikke fordi mennesker er bedragere, men som en forholdsregel og ikke en beskrivelse. Vi kan ikke lovgive ud fra godhed, men må regne med omgåelsen. Det er Emma Gads livsvisdom.

Vi har derfor i dag mere brug for en social korrekthed end den politiske korrekthed, der tilsigter sprogrøgt, meningskontrol og sindelagsbearbejdning. Det er former, der drejer sig om. Opdragelse og artighed er spilleregler. Manners make man. Men som Emma Gad så varmt også skriver, er der kun en regel, som aldrig forældes: "Det er den at handle mod sine medmennesker ud fra et godt hjerte."

Henrik Gade Jensen er mag.art. i filosofi og projektleder ved CEPOS

Serie

Seneste artikler

  • Det drejer sig om Eventyret

    6. november 2008
    Politisk set var figuren Corto Maltese anarkist med en kraftig hældning til venstre, men han var aldrig nogen stor kollektivist. Han var enspænder, og så var han vist i grunden altid lidt trist til mode
  • Humor kaster skygger

    30. oktober 2008
    Der er en dybde i Benny Andersens lyrik, som vi aldrig taler om
  • Det fremmede og modernistiske fra Japan

    16. oktober 2008
    Et sted mellem Paul Auster og Franz Kafka
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu