Læsetid: 6 min.

Skønheden kan få én til at tilgive meget

Fra marmortribunen i Øbro-hallen i København kunne man lørdag nyde den æstetiske renhed i Leni Riefenstahls Olympia-film kommenteret af Jørgen Leth. Riefensthals film var hjørnestenen i den nazistiske propagandamaskine, som fik Anden Verdenskrig og holocaust til at rulle. I dag bliver Riefenstahl hyldet som en af verdens største filmskabere
Et nærbillede af kvindernes gymnastiske øvelser fra Leni Riefenstahls film -Olympia - Fest der Scönheit- spejlede sig lørdag i Øbro-hallens loft og bassin, mens Jørgen Leth kommenterede.

Et nærbillede af kvindernes gymnastiske øvelser fra Leni Riefenstahls film -Olympia - Fest der Scönheit- spejlede sig lørdag i Øbro-hallens loft og bassin, mens Jørgen Leth kommenterede.

Anders Graver

Kultur
17. september 2008

"Filmens udspringssekvens er med rette berømt for sin skønhed. Det er her, filmen allermest lever op til sin titel, Fest der Schönheit," runger Jørgen Leths stemme i højttaleren i Øbro-hallen.

På bagvæggen for enden af bassinet er et filmlærred spændt op mellem to af svømmehallens bastante marmorsøjler, og fra en stol placeret på femmetervippen i den anden ende af svømmehallens mørke er Jørgen Leth genopstået som sportskommentator.

På lærredet toner et sort-hvidt nærbillede frem. To fødder sætter af og rammer vippen. Musklerne spiller i læggene. Vippen giver efter. Manden skyder i vejret, og armene strækker sig ud. Ryggen kastes bagover, og kroppen tager fart. Accelererer i frit fald, men fastholdes i filmens slowmotion. Langsomt, langsomt skærer den i en perfekt bue gennem luften og bryder vandspejlet.

"Mennesket, der flyver gennem luften. Kroppen, der kløver luften. Ikarosmyten. Der ryger hatten af. Det er en ekstase af skønhed," runger Jørgen Leths stemme i højttaleren

Et nyt sæt fødder rammer vippen på lærredet i svømmehallens bagende, og en ny krop roterer gennem luften, inden den folder sig ud og rammer vandet.

Fremviser pomp og pragt

Verden over bliver filmstuderende undervist i Leni Riefenstahls brug af slowmotion i udspringsscenerne fra Olympia - Fest der Schönheit, som Riefenstahl producerede fra OL i 1936, hvor Nazityskland var vært i Berlin. I filmen sidder tilskuere fra de fleste af verdens nationer på Olympiastadions marmorbænke og ser til, mens Nazityskland fremviser sin pomp og pragt ikædt sportens uskyldige 'lege'. I Øbro-hallen sidder tilskuerne bænket langs den nyklassicistiske søjlegang på marmortribunen og nyder filmens æstetiske renhed over bruserummene, som vækker associationer om andre baderum.

Jørgen Leths trænede kommentatorstemme flyder ud af højttalerne:

"Det er her, hun fejrer sin æstetiske sans. For den kan man tilgive meget."

Benægtede gaskamre

Og Leni Riefenstahl er blevet tilgivet meget. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig og Det Tredje Riges undergang gjorde hun, hvad hun kunne for at omskrive sit eget eftermæle.

Hun benægtede hårdnakket ethvert kendskab til gaskamre og jødeudryddelser, på trods af at hun før og under Anden Verdenskrig havde en anerkendt position i Det Treedje Riges indercirkler, som 'Hitlers filmmager' og blev berømt for propagandafilmen Triumph des Willens om nazisternes partikongres i Nürnberg i 1934. Da hun efter krigens afslutning endte i amerikanernes varetægt, påstod hun imidlertid, "at hun aldrig tænkte over der Führers politik, fordi hun ikke havde den fjerneste idé om den slags ting", og hun bedyrede, at hun ville have begået selvmord, hvis hun havde følt, at hun delte et ansvar for de forbrydelser, der blev begået i Det Tredje Rige.

Senere kom det dog frem, at en række af statisterne til hendes film var sigøjnere hentet fra interneringslejre, og at de efter optagelserne blev ført til gaskamre. Og snapshots fra massakren i Konskie i 1939 dokumenterer, at Leni Riefenstahl var vidne til, at polske jøder blev sat til at grave deres egne grave, mens andre lå skudt i gaderne.

Da Leni Riefenstahl blev afhørt efter krigen, købte man imidlertid hendes forklaringer og nøjedes med at stemple hende som medløber - den næstmildeste kategori, man kunne ende i.

"Hvis hendes udtalelser er oprigtige, har hun aldrig fattet og fatter stadig ikke den kendsgerning, at hun ved at dedikere sit liv til kunsten har givet et uhyggeligt regime et udtryk og bidraget til dets forherligelse," hedder det i den afsluttende undersøgelsesrapport.

Leth beundrer kunsten

Selvom Leni Riefenstahls ry og rygte har fået ridser i lakken, er hun i dag anerkendt for de æstetiske kvaliteter, hendes film har.

"Hun er jo kunstner, og hun blev beundret meget. Hun var altid i godt selskab med sine beundrere i nazi-toppen. Men spørgsmålet i dag må være: Er vi i godt selskab med hendes film? Jeg vil svare et 'ja - med forbehold'," siger Jørgen Leth et par dage efter arrangementet i svømmehallen:

"Jeg kan jo ikke lade være med at beundre hendes kunstneriske løsninger på flere ting inden for et område, som jeg selv har beskæftiget mig meget med, nemlig sporten, og så alligevel tage afstand fra magien og det sværmeriske. Men man kan ikke blive ved med at gå tilbage til at sige, at hun er nazist, og så er hun afskrevet. Det kan jeg ikke være med til."

Samtidig mener Jørgen Leth ikke, at man kan adskille filmens æstetiske kvaliteter fra ideologien, fordi æstetikken netop bærer præg af nazismens kropsdyrkelse og fascination af renhed.

"Jeg synes jo allerede, filmen er helt klam i indledningen med de unge mænd, der løber rundt i skoven og billederne af deres bade sammen. Det giver mindelser om SA-korpset, det tidligste terrorkorps, og deres orgier, som havde et meget seksuelt præg. Billederne fra skoven, hvor de bader, er jo simpelthen ideologisk forstemmende, men samtidig meget, meget smukke og poetiske med den her sværmeriske musik, og så de her unge mænd, der beundrer hinanden og er fascinerede af hinandens kroppe," siger Jørgen Leth.

Han synes, at den største udfordring ved at kommentere filmen var, at man ikke kan adskille dens æstetiske kvaliteter fra de etiske dilemmaer.

"Jeg prøvede at løse det dilemma ved at dæmpe mine antipatier og kommentere nøgternt, men dog lade antipatierne komme frem, så snart der var en lille pause og plads til eftertanke. Så ville jeg trods alt ikke afstå fra netop at fremstille dilemmaet som et dilemma," siger han.

Fordi der er mange ligheder mellem hans egne og Riefenstahls film, fandt Jørgen Leth det naturligt, at det var ham, der skulle kommentere filmen.

"Vi har begge en tendens til at mytologisere sporten. Jeg dyrker mine helte, og jeg har intet imod at bruge et sprog med religiøst ladede gloser som 'martyrium', 'lidelse', og 'opofrelse', men jeg synes, der er den store forskel, at jeg ikke gør mine helte til halvguder. Mine helte er mennesker på godt og ondt. Jeg kan godt lide, at sporten har en grumset side, en beskidt side på alle måder. At den på den måde ligner virkeligheden," siger Jørgen Leth.

Sport og politik

På lærredet i svømmehallens mørke toner en dramatisk, overskyet nattehimmel over i et helbillede af Olympia Stadion. Billederne skifter: klokken, den olympiske ild og så faneborgen, hvor svastikaet falder fra himlen sammen med de andre flag.

"Nu nærmer vi os slutningen. Sværmerisk musik, nærmest Wagnersk," runger Leths stemme i højttaleren.

Lysene fra Albert Speers lyskatedral oplyser himlen over stadion.

"En lyskatedral, der senere fik en praktisk anvendelse som søgelys efter fremmede bombefly," runger det i højttaleren.

Og netop lyskatedralen er ifølge Jørgen Leth et symbol på, at man ikke kan adskille sport og politik. Han har ikke selv tænkt arrangementet i Øbro-hallen ind i den kontekst, at et meget omdiskuteret OL i Kina netop er overstået.

"Men politikken kommer jo ind alle vegne. Det sker mere og mere. Den kommer jo også ind i Tour de France. Og man stritter imod. Man er imod det, når det kommer. Det er ikke til at skille politik og sport helt ad, men man må gøre sig anstrengesler for at gøre det," siger Jørgen Leth.

Jørgen Leth kommenterede Leni Riefenstahls Olympia - Fest der Schönheit i Øbro-hallen lørdag den 13. september. Arrangementet er blevet til i samarbejde med Cinemateket og er en del af Golden Days-festivalen, som løber fra 5.-21. september. Leni Riefenstahl-citaterne i artiklen er hentet fra Steven Bachs biografi Leni Riefenstahl - Filmmager for Hitler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her