Læsetid: 4 min.

Hans skygge er her endnu

Danmarks store arkitekt Jørn Utzon fyldte 90 år i april. Louisiana har skabt sig en c/o-adresse i Venedig og hylder mesteren med en betagende udstilling i et venetiansk palads fra 1800-tallet
Danmarks store arkitekt Jørn Utzon fyldte 90 år i april. Louisiana har skabt sig en c/o-adresse i Venedig og hylder mesteren med en betagende udstilling i et venetiansk palads fra 1800-tallet
20. september 2008

VENEDIG - "Sikken en vidunderlig mand," siger min milanesiske veninde.

Hun er kunsthistoriker og kan tilskrives en vis æstetisk sans. Hun ser et DR-program fra 1994 om den danske arkitekt Jørn Utzon. Stedet er Louisiana c/o Venice. Nærmere betegnet det neogotiske Palazzo Franchetti, der ligger ud til Canal Grande over for Accademia-broen. Det nordsjællandske kunstmuseum har lejet sig ind i overdådigheden og viser frem til begyndelsen af november udstillingen Arkitektens univers om Utzon og hans inspiration.

Flere fluer med ét smæk: Louisiana får profileret sig udadtil, der kommer trods alt mere af verden til Venedig end til Humlebæk. Museet har oven i købet fået lagt udstillingen under Venedigs Arkitektur Biennale, der er åbnet samtidig. Jørn Utzon, der fyldte 90 år i april, fejres, som han fortjener.

Min veninde har ret. Der er noget ved Jørn Utzon. Som han sidder der, dengang 76 år gammel og taler om sit liv som arkitekt, er han en vidunderlig mand. Han emmer af kvalitet, originalitet, kultur, underfundighed og en skandinavisk redelighed, der har samme effekt i Italien, som når en eksotisk fugl pludselig lander på Lolland.

Denne søndag demonstrerer Lega Nord i gaderne i Venedig. 150.000 mennesker med grønne tørklæder om halsen har samlet sig ved Riva degli Sette Martiri for at høre lederen Umberto Bossi tale. Det stærkt højreorienterede og fremmedfjendske parti er i regeringskoalition med Berlusconi og går ind for, at det, de kalder staten Padania (Norditalien til og med Bologna), løsriver sig fra resten af landet.

I Veneto, hvor Venedig ligger, fik partiet 28,5 procent af stemmerne ved valget i foråret. På gaderne går folk, der på stivsindet reaktionær vis skuer tilbage i tiden. Inde bag murene kommer vi for et øjeblik indenfor i universet hos et menneske med en sjældent set evne til enestående og banebrydende nytænkning.

Rejsen

Udstillingen er kurateret af Kjeld Kjeldsen, der også skabte Louisianas store retrospektive Utzon-udstilling i 2004. Og i det venetianske palazzo er det lykkedes ham at få skabt en lethed med Jørn Utzons modeller, tegninger og fotografier, så Palazzo Franchettis mørkerøde silketapeter, gigantiske krystal-lysekroner og mørke tunge loftsbjælker får nyt liv.

Som man går igennem de højloftede rum på knirkende parketgulv, folder Jørn Utzons inspiration sig langsomt ud for én. Et rum viser, blandt andet med Utzons egne smalfilm, hvordan hans rejser til Marokko, Mexico og Asien har trænet hans øje, og hvordan han har overført sin egen version af for eksempel kinesiske tagkonstruktioner til sine bygninger. Eller hvordan det socialt samlende element i gårdhusene i Kina har givet ham den grundlæggende idé til Kingohusene i Helsingør eller Fredensborg-husene.

Lyset

Et andet rum fortæller om lyset og Utzons brug af det. Parlamentet i Kuwait, der blev til mellem 1972 og 1982, er med sin baldakinagtige åbne forhal hans fornemste eksempel herpå. I tv-interviewet forklarer Jørn Utzon, hvordan skyggen er det vigtigste i den arabiske verden.

"'Hans skygge er væk', siger de, når nogen dør," fortæller han og sammenligner med vores verden, hvor man modsat siger, at solen stråler på én, som det går godt. I sit eget hus på Mallorca har Utzon skabt en spalte under loftet, og de 20 minutter om dagen, hvor solen falder ind her, er for ham og hans kone essensen af dagens kvalitet. Huset, der bærer navnet Can Lis, er bygget i fuldkommen harmoni med naturen. Udsynet forstyrres end ikke af vinduesrammer. I Venedig har man passende placeret modellen af Can Lis ved et smalt vindue, så man kan kigge igennem den store stue og lige ud på lagunen.

Natur og videnskab

En tredje del af udstillingen er viet Utzons forhold til naturen. Skoven i Hellebæk, hvor han har haft sit danske hjem, har han selv betegnet som "mit laboratorium", og søjlerne til Paustian-bygningen skal man ikke kigge længe på for at se som slanke danske træer.

Hans operahus i Sydney, der blev påbegyndt i 1959, står som et vartegn over havnen. Så ikonisk som Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York, men ikke så lidt kønnere. Sidste år blev det af UNESCO erklæret for verdenskulturarv, og det er vel verdens mest berømte bygningsværk fra det 20. århundrede.

Hans idé til sammenhængen mellem operaens ydre flisebeklædte skaller og operaens indre akustiske rum var inspireret af en valnøddeskal og dens kerne.

Det indre rum blev dog aldrig, som Utzon havde tænkt sig. En nytilkommen borgerlig regering ville have arbejdet hurtigt færdigt og desuden plads til flere tilskuere end planlagt, og operahusets opførelse endte i en politisk skandale, som de australske politikere kan skamme sig over til evig tid.

Det aldrig realiserede Asger Jorn-museum i Silkeborg fandt Utzon også form til i naturen. En krokus på vej op af jorden var grundideen, og vi kan kun ærgre os og undre os. Også over at den spacede Langelinie Pavillon, som Utzon tegnede til konkurrencen i 1953, ikke vandt, på trods af (eller på grund af?) at Arne Jacobsen sad med i dommerkomitéen.

Et rum handler om Utzons inspiration fra videnskaber som matematik og geometri. Spaniens meget anerkendte arkitekt, Rafael Moneo, var med på projektet i Sydney et års tid, og en af hans store tegninger viser cirklens betydning for operahusets konstruktion.

"Jørn Utzon? Han er en af de store. En af de rigtig store. Han er aldrig blevet værdsat, sådan som han fortjener, men han var virkelig mindst 20 år forud for sin tid," siger Marco Muscogiuri, 35-årig arkitekt fra Milano, da jeg spørger ham om hans syn på den danske arkitekt.

Udstillingen i Venedig giver en idé om hvor stor.

'The Architect's Universe - Jørn Utzon. Processes and Visions', Louisiana c/o Venice, Palazzo Franchetti, Campo S. Stefano 2842, Venedig, man-fre 10-19, gratis adgang

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Under henvisning til teksten, "lyset og naturen" som arbejdslaboratorium kunne artiklen også være illustreret med J.F.Willumsens biillede fra 1934 (Utson midt i tyverne) af Palazzo Morosini, Grand Canale, med to nøgne roere.

Ærgerligt at vi herhjemme har misset muligheden for at få en stor original Utzon bygning. Tænk hvis hans forslag til en svømmehal ved søerne var blevet til noget. Men nej på vanlig dansk vis rejste det en storm af protester fordi det betød at man var nødt til at fjerne den 'skønne gamle træbygning' Søpavilionen - det lattelige misserable træskur som stadig står der i dag selvom det er ved at falde fra hinnanden - nej af og til går vi sgu i for små sko herhjemme - men vi har da Bagsværd kirke