Læsetid: 2 min.

'Sprog og musik er som en cykel og en motorcykel'

Hvorfor er alle de, der er gode til at efterligne dialekter, ikke også gode til musik?
Det er evnen til at bruge det rigtige antal stemmelæbesvingninger, der er afgørende for, om man kan synge rent eller ej.

Det er evnen til at bruge det rigtige antal stemmelæbesvingninger, der er afgørende for, om man kan synge rent eller ej.

15. september 2008

Sådan beskriver mange entertaineren Thomas Eje, der har så godt et øre for toner, at han både kan imitere dialekter og er dygtig til at spille musik. For det er ikke alle med evner inden for sprog, der samtidig kan bryste sig af at have talent for musik. Men hvordan kan man være dårlig til at høre og synge tonehøjder i musik, hvis man er i stand til at imitere toner i sprog?

Det spørgsmål har Connie Olsson fra Give bedt Information om at finde en forklaring på.

Forskel i nuancen

"Sprog og musik er som en motorcykel og en cykel. Selv om de minder om hinanden, kan du ikke sætte hjulene fra en cykel på motorcyklen og omvendt. Sprogtoner lyder måske som musikalske toner, men det er ikke det samme og fungerer ikke på samme måde," forklarer Peter Vuust, der forsker i musikneurologi ved Det Jyske Musikkonservatorium.

"At man er god til dialekter, betyder ikke nødvendigvis, at man kan høre klangen af et instrument. Modsat sprog handler det akustiske signal om meget små nuancer. Det er de små variationer i tonerne, som folk, der kan synge, formår at ramme. Så rent tonemæssigt kan man sige, at sprog er mindre vanskeligt end musik," forklarer han.

Anders Højen, der er forskningslektor ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, forklarer, at evnen til at ramme tonerne - både når vi taler og synger - består i at kunne variere antallet af stemmelæbesvingninger, som er de små hudlapper i struben, der blandt andet gør, at vi kan udtale vokaler.

"Vi ændrer tone ved at hæve og sænke antallet af stemmelæbesvingninger, og for at synge rent, skal man kunne bruge det helt rigtige antal stemmelæbesvingninger," forklarer han.

Overlap

Modsat hvad man troede for 10 år siden, ved man i dag, at der er visse overlap mellem de hjerneressourcer, man bruger på musik og sprog, forklarer Peter Vuust. Men han understreger, at overlappet ikke betyder, at man er enten god eller dårlig til begge ting.

"Det er muligt, at folk, der er gode til dialekter og sprog, også vil have nemmere ved tonehøjder i musik. Men musisk talent er en pakke, hvor man ikke bare kan hive et enkelt element ud. Det nytter ikke noget, at man kan forstå toner, hvis ikke man også kan forstå rytmik. Du kan jo heller ikke køre på en cykel, der ikke har nogen pedaler," siger Peter Vuust.

Har du en undren, du gerne vil have opklaret, så send en kort og konkret mail til undren@information.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu