Der var lagt op til storslået stemning med opbudet af kendte værker af russisk, fransk og slavisk herkomst ved Torsdagskoncerten med DR SymfoniOrkestret. Og det med rette - for begrebet 'Torsdagskoncert' kunne denne aften fejre 75 års jubilæum: Den sidste septembertorsdag i 1933 blev DR's populære Torsdagskoncerter nemlig transmitteret fra de daværende lokaler i 'Stærekassen', gennem højttalerne og ud i stuerne for første gang.
Den aften indledte orkestrets dirigent, russiske Nikolaj Malko, med Prokofjevs Symphonie Classique. Og hvad vælger man så at åbne Torsdagskoncerten med her 75 år efter? Samme værk selvfølgelig!
Enkel - men svær
Prokofjev var inspireret af sine klassiske forfædre, men fuldt ud bevidst om de moderne instrumenters ekstremer, da han skrev Symphonie Classique i 1916-1917. I al sin enkelthed forbliver den symfoni djævelsk svær, uanset hvor ofte den programsættes.
Et modigt værk at indlede koncerten med - både dengang og i dag - fordi det på én gang kræver en gennemsigtighed og en uhyggelig tempomæssig stramhed hele vejen.
Med Thomas Dausgaards distinkte direktion fik symfonien en vellykket start. Hurtigt, men ikke hektisk.
Man mærkede energien brede sig ud i hver enkelt node. Blæsernes indsatser stod spændstigt og med nerve. Strygerne klang som ét instrument.
Nielsen og Debussy i ét
Intet Torsdagskoncert-jubilæum uden Carl Nielsen. Til gengæld fik vi et helt ukendt værk - hans forspil til skuespillet om den danske søhelt, Willemoes. En lille, sukkende sag på bare et par minutter. Men Dausgaard havde en helt speciel idé med det værk: Nielsen-forspillet om søhelten gled direkte over i Debussys voluminøse værk, La Mer, hvori komponisten illustrerer alle facetter af havet i tre svulmende satser. En kontrast, der ville noget.
Fungerede det så at lade de to stykker fusionere? Ikke rigtigt. Folk hostede hen over de første sarte toner af Debussys skildring af daggryet, så disse druknede. Også orkestret famlede sig vej fra Nielsen ind i Debussy.
Men i det øjeblik, blæserne satte ind med bølgende, melodiske forløb, fornemmede man igen den fælles ånd og fremadrettethed.
I andensatsen mærkede man den urolige vind jage skumtoppe frem på bølgerne i konstante temposkift. Dynamisk fungerede satsen, takket være Dausgaards fine fornemmelse for at fremhæve de svageste nuancer.
Slutsatsens dramatiske dialoger mellem instrumenterne stod klart. Musikken hævede sig og kulminerede til sidst som selve urkraftens voldsomme brus.
Symfonisk stolthed
Som et stolt monument svang Dvoráks 9. Symfoni sig op som aftenens afsluttende højdepunkt. Den sarte intro åbnede sig gennemsigtigt mellem Dausgaards hænder, afløst af raske melodiske forløb et øjeblik efter.
Engelskhornsoloen i anden sats lød som klange fra en anden verden. En anelse skarp i tonen - men organisk og sangbar hele vejen.
Mens tredjesatsen var længe om at finde fodfæste i sin turbulente vildskab, var det en nydelse at blive blæst tilbage af et hold marcherende, muskuløse messingblæsere i finalen.
Med kraft, intensitet og nerve mejslede de melodierne ind i bevidstheden. Symfonien sluttede, som den startede: I et drømmeagtigt lys - og med tiden sat i stå.
Med aftenens symfoniske powerpræstation viste DR SymfoniOrkestret sine styrker - både musikalsk og dynamisk. Om få måneder skifter Torsdagskoncerterne til nye lokaliteter i Ørestaden - med højere til loftet og plads til endnu vildere musikalske armbevægelser.
Man kan kun glæde sig.
Torsdagskoncert med DR SymfoniOrkestret. Torsdag d. 25. september 2008 kl. 20.00.Dirigent: Thomas Dausgaard,S. Prokofjev: Symphonie Classique. Carl Nielsen: Forspil til Willemoes nr. 4. C. Debussy: La Mer. A. Dvorák: Symfoni nr. 9, e-mol, op. 95, Fra den nye verden, Musikkonservatoriets Koncertsal
