Læsetid: 2 min.

Man skal tænke som sin karakter

40-årige Eddie Marsan har gennem det meste af sin karriere vekslet mellem saftige karakterroller i britiske film og mere endimensionale biroller i store, amerikanske produktioner. I Mike Leighs 'Happy-Go-Lucky' spiller den britiske skuespiller den voldsomt anspændte kørelærer Scott
13. september 2008

"Det, jeg elsker ved Happy-Go-Lucky, er, at Mike Leigh gennem figuren Poppy og publikums holdning til hende i begyndelsen af filmen og måden, den ændrer sig på undervejs i filmen, får publikum til at tvivle på sig selv ved at bruge de mest almindelige, hverdagsagtige ting. Der sker ikke noget i filmen, men gennem den forføres man til at sætte spørgsmålstegn ved sine fordomme og synspunkter og holdning til livet. Det er så subtilt og morsomt, at det er utroligt," siger Eddie Marsan til Information.

"I begyndelsen af filmen tror vi ikke, at Poppy lever i den virkelige verden. Vi synes, at hun er naiv og lever blandt feerne, men gradvist finder man i løbet af filmen ud af, at måske er det hende, der lever i den virkelige verden, mens vi ikke gør. Måske har vi for mange fordomme og dømmer folk for hårdt og mangler omsorg. Det gør hun ikke. I filmen finder man ud af, at hun er modig. Den handler om, hvor hårdt det er, og hvor meget mod det kræver at være happy-go-lucky. Det er vores ansvar selv at gøre det. Vi kan ikke skyde skylden på andre. Min karakter, Scott, er så vant til afvisning, at han forventer det og er vred hele tiden. Han tager ikke ansvar for noget som helst og skyder skylden over på alle andre. Det er filmens genialitet."

Fysisk anstrengende

"Man er nødt til at tænke, hvad karakteren tænker. Jeg er en ikke tilhænger af ordet 'følelse', fordi det kan man imitere. Man kan ikke imitere en tanke. Man kan kun tænke en tanke. Man kan ikke imitere, 'jeg tænker dette'. Enten tænker man det, eller også gør man ikke. Og hvis man tænker det, vil man føle det. Scott tror, at Poppy driller og plager ham. Han tror, at enhver sort mand på en cykel vil rulle ham. Han tror, at amerikanerne styrer en ny satanisk verdensorden. Han tror, at alle, der kører bil, er imod ham. Alt det tror han, og tror man det længe nok, vil man føle raseri. Fysisk var det anstrengende at spille Scott. Han er et meget anspændt menneske."

"Jeg arbejdede på Happy-Go-Lucky i ni måneder. Seks måneders prøver og tre måneders optagelser. Man begynder med ingenting, og så taler man bare. Man taler om mennesker, man kender - ingen familiemedlemmer - det kan være 150 eller 50 mennesker. Mike Leigh lytter til én tale om de mennesker, og så beder han én om at tale om nogle af dem igen, og gradvist bliver listen kortere og kortere, indtil man når til de fire-fem mennesker, nogle gange kun ét, hvor han siger, at de skal være karakterens essens.

"Så bygger man lag på lag, bare dig og Mike, karakterens historie op. Hans bedsteforældre og oldeforældre, arbejdshistorie, skole, kærlighedsaffærer, alt, indtil karakteren er klar til at blive introduceret for en anden karakter. Sammenstødet mellem de to personligheder er det, der skaber dramaet, og når man er klar til at filme, er udgangspunktet for karakteren ikke til at kende igen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu