Læsetid: 4 min.

Tilbage til Anker Jørgensenland

Mens boblerne - friværdiboblen, Ceposboblen, Nyhedsavisboblen - brister som på tælling
6. september 2008

Som figur er danskeren egentlig ikke ret smuk i medvind. Det har man kunnet iagttage det sidste halvandet til to årtier - og ikke kun hos alle mulige andre, men også hvis man nærlæser bjælken i sit eget øje. Man har haft indtrykket af, at det at score kassen er indbegrebet af al jordisk lykke - og mentalt velvære, fordi man så kan tillade sig at skide mindre heldige en lang march. Man kan realisere sig selv som den, man tror, man hele tiden har været, en udpræget vindertype med alt, hvad dertil hører af materielle goder. Samtidig gror sproget til med udtryk som tabernakke og tilsvarende gloser, der betegner dem, der altså bare ikke kan forstå, at alting ikke er samfundets skyld, men at man virkelig også selv må gøre en indsats.

En af mine absolutte hade-tv-reklamer er den om den unge, blonde kvinde, der farer rundt i sit køkken, skrigende af jubel, fordi hun har vundet den store gevinst i Lotto. Jeg ser straks for mig, hvordan kvinden efter sin skrige-jubletur i skrabekøkkenet af lavere Ikea-type, styrter hen til den nærmeste bilforhandler for at skifte sin Fiat Pissepotte ud med en gedigen dieselsviner. Og hen til ejendomsmægleren for at finde en ny adresse med et mere fashionabelt postnummer. Fra Søborg til Gentofte f.eks.

Nielsen, siger vi til os selv, det er kun en reklamefilm, den unge kvinde er sikkert kun en underbetalt skuespiller, der ikke kan finde job på de etablerede teatre, og som heller ikke længere kan få supplerende dagpenge, fordi Claus Hjort tror, man kan sammenligne en skuespillers arbejde med en elektrikers. Fast job otte timer om dagen, lidt Shakespeare, lidt spillefilm, lidt Holbæk Egnsteater, der skulle være nok til ikke at være arbejdsløs noget af tiden. Ellers må Sofie Gråbøl søge over i industrien, hvor der er brug for folk. Men så på den anden side: Reklamefolkene har jo forsøgt at fremstille en genkendelig type - og det er lykkedes så godt, så at man føler lede ved det. Ved en ung, blond og dansk pige i medvind.

En anden retning

Her for ganske nylig er Nyhedsavisen - vistnok den mest succesfulde af gratisaviserne - blevet lukket. Det tror jeg har været et chok for mange. Ikke kun for avisens medarbejdere, der pludselig mister deres arbejde, men også for de mange mennesker, der har troet på, at den slags har kunnet lade sig gøre. At holde liv i et foretagende, der efter hvad man fortæller, repræsenterede et underskud på en million kr. - om dagen! Nu er boblen bristet - og dermed er det blevet klart for enhver, at det hele faktisk var en boble, tom og varm luft i en tynd hinde af realitetsfornægtende illusioner.

Og det har jo langtfra været den eneste boble, der har svævet i det himmelblå de seneste mange år. Friværdiboblen, for nu at tage den, er der jo også allerede prikket hul på. Ceposboblen har fra starten mere lignet en snotklat end en ballon, og lige nu ligger den og svupper i, hvad man må kalde absolut jordhøjde, ret så fladtrykt, fordi det kun er redaktionen bag tv-programmet Deadline, der gider høre på den. Alle andre, fra de mest yderligtgående socialister til de mest forbenede venstrefolk, kan ikke bruge den til noget som helst. Hverken til at skælde ud på eller til at bruge som krammedyr. Alting går i en helt andet retning nu, det skal man være temmelig tonedøv for ikke at have opdaget.

Vi nærmer os, mine damer og herrer, kysten til det store, gråmelerede, lidt DDR-agtige - dog minus den videnskabelige socialisme - Anker Jørgensenland, hvor rigdom fjæles bag busk og bom, og alle fattigrøvene må deles om det, der nu engang er. Mere får de ikke. Det kan godt være, det er en grim tanke, men jeg synes faktisk, det lyder dejligt. Danskeren som figur var simpelthen smukkere dengang. Vi var ikke så emsige og så grådige, vi var venligere over for folk, der sidder hårdt i det, også i de tilfælde, hvor det er deres egen skyld. Tiderne var ikke perfekte, heller ikke dengang, og det var danskerne selvfølgelig heller ikke.

Men det var til at holde ud. Det er det ikke altid nu - af rent æstetiske grunde har man visse dage mest lyst til at holde sig inden døre. Også for ikke at blive kørt ned af en skrigende og jublende lottomillionøse i sin nye dyt.

En modig mand

Det har været høj mode at fremstille Anker Jørgensen som det store skræmmebillede. Som en mand, man nødig vil have tilbage.

Jeg kunne nu meget godt lide ham. Han var også modig. Tænk, at han kritiserede oliesheikerne på et tidspunkt, hvor det virkelig var farligt at ytre sig kritisk, selv for statsministre. Og tænk på, hvordan datidens borgerlige politikere rystede på hovedet i takt (ja, det var ikke noget kønt syn) og tordnede mod den lille røde mand fra Københavns arbejderkvarterer og hans storpolitiske forvorpenhed. Dengang var ytringsfriheden ikke i nær så høj kurs hos de borgerlige, som den er nu.

Og når manden, som senere fik femøren opkaldt efter sig, oven i købet tillod sig at oplyse om den anatomiske kendsgerning, at hjertet sidder til venstre, var det lige før, han blev lynchet. Det lød sjovt, når han på fagforeningsdansk sagde 'po-li-tiker', men det var jo det, han var. Han havde noget så senere usædvanligt som politiske holdninger, han var hverken koncerndirektør, som den nuværende statsminister, eller en velfærdskommis som Poul Nyrup.

Så for min skyld gerne: Lad os søge havn i Ankerland mens boblerne brister over vores hoveder.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Travis Malmzon

"Som figur er danskeren egentlig ikke ret smuk i medvind.".

Hvor egentlig kun danskeren ?????

Mig bekendt har adfærden været den samme i Kina, USA, Indien eller Island.

Det er der nok en grund til, nemlig at det ikke ville være til at bære hvis menneskeheden generelt bestod af grådige idioter.
Dermed ville al tanke om en socialistisk revolution uden diktatur jo være meningsløs.

Så hellere nøjes med at beskylde danskerne for at være idioter.

Socialrealister burde -af alle- undlade at forfalde til ønsketænkning - vide at historiens gang nok er temmelig nøje bestemt.

Men i det mindste kan man jo i mellemtiden more sig med at påpege at VKO er "lidt" hykleriske overfor hvad der angiveligt er deres eget socialUrealistiske, åndelige bagland:

Om Love

Dansk er immer kærlighed;
til det: For dansk at gælde -
dertil rækker kærlighed.
Danske love - der kærligheden stækker,
sig selv fra danneånden borttrækker.

----

Første line fra: Grundvig: Folkeligt skal alt nu være.

------------------

Syn for sagen

En lov - hvis ædle agt
( ofte sagt ) er:
Tvang i kærligheden at afværge,
men som rammer alt for bredt -
til sådan lov, bør Lofn,
søge, til loven: Undtagelsen, at tilføje:
At hver som søger
i salen ind at komme,
har ret: For Syn og hendes domme,
at få sin sag bedømt,
og ses i bryllupsagten ej tvang at være,
må intet da skille de kære,
og ingen udgift ved sagen,
skal parret da bære.

-------

Note: slå evt. Lofn og Syn ( to Asynjenavne )
op på Wikipedia.

------

Martin Kristensen

Bent Vinn Nielsen må hellere ændre sit "man" til "jeg" - eller evt. "min omgangskreds" for blandt langt de fleste er et af de store lyspunkter i forhold til 30'ernes nedtur og 70'ernes nedtur at vi som samfund er blevet klogere på hvordan man skal gøre - og ikke skal gøre.

ALDRIG mere Anker Jørgensen!

Den gråmelerede hverdagssocialismes tid er forbi - ikke engang SF bekender sig længere til den - og vi kommer ikke til at se Danmark pantsatte de kommende generationer på den måde Anker og kumpaner pantsatte os der er kommet efter.

Inger Sundsvald

Faktisk er der en mulighed for at Danmark igen bliver pantsat. I disse bobletider, har det jo vist sig, at man ikke er blevet klogere. En af mine bange anelser går på om kommunerne har været lidt for finanssmarte, og har spekuleret mere end godt er.

Det er jo ikke mærkeligt, at en by som Hørsholm, med en af landets laveste skatteprocenter, nu lider under at millionærerne i deres millionærvillaer klynker, og at det går ud over kommunekassen. Hørsholm vil nu også have en ’pakke’. Desuden er der efterspørgsel efter lejeboliger.

Hvis det viser sig, at ikke kun indbyggerne, men også kommunen har været finanssmarte, så kan det hurtigt komme til at se sort ud.

Ib Ling skriver at vi aldrig kommer til at se Danmark pantsat som under Anker .
Det er helt rigtigt, man kan nemlig ikke pantsætte noget man har solgt . Og hvor mange ton tusinde-krone sedler er det lige de kloge Borgerlige , der angiveligt har lært "hvordan man ikke gør" har givet i bistandshjælp til et stort sort hul (som de selv "ejer")? "Klogere" min bare ...