Læsetid: 3 min.

Velbekomme til det politiske Danmark

En middag for en ministerrokade, deep throat'et til to uplacerede krydser
En middag for en ministerrokade, deep throat'et til to uplacerede krydser
12. september 2008

Når virkeligt store ånder sætter sig sammen for at bestemme landets fremtid, skal der selvfølgelig noget særligt på bordet. Vi har derfor trukket i alle tråde og indkaldt alle tjenester for i denne uge, med eneret for Information og som det eneste internationale medie (tag dén, Le Monde!), at kunne bringe ikke alene menuen for den midddag, der fik brikkerne til at falde på plads, men også opskrifterne. Tro os, det har hverken været nemt eller billigt, men at slå Kristiansen, Mogensen & Ib - for ikke at tale om Bent Stuckert - har været det hele værd.

Først, erfarer vi, trak Bendt Bendtsen et par tunge taskekrabber op af posen og sagde: "Tyg lidt på dem!" Så var han smuttet, og de efterladte befølte de tunge, laksegrå og let hvælvede manifestationer med angstblandet lystfølelse. Krabberne blev derpå skrubbet over det hele med en neglebørste og plumpet i kogende vand. Vandet var tilsat dild og chili plus sukker, salt og en lille smule eddike. Krabber skal koges 10-12-15 minutter efter størrelse og køles af. Krabber a la Barsk Moster skal serveres med lumsk hvidløgsmayonnaise, ristet brød og citron.

Tynd suppe

Da det viste sig, at kort som Carina Christensen og Lars Barfoed kunne stikke alt, hvad riget ellers kan byde på inden for kultur og trafik, stod det klart, at næste ret måtte være tynd suppe med grønne forhåbninger.

En suppehøne og et kilo kalveben sættes over i koldt vand og koges langsomt op. Skummes omhyggeligt og tilsættes suppeurter efter smag og køkkenhave: løg, porrer, pastinak, persillerod, gulerod, selleri, timian, laurbær, peberkorn. Hønsene skal op efter ca. tre timer, kalvebenene kan få en time mere. Suppen klares med lidt hakkede urter og æggehvider og sies gennem et hårdt opvredet viskestykke. Serveres i varme suppekopper sammen med pocherede æg og et drys grønt, som ingen beskæmmer.

Djævleand

Nu var det tid til aftenens højdepunkt, la piece de resistance. Landets bedste politisk-gastronomiske hjerner blev lagt i blød (og pocheret, skåret i skiver, paneret, smørstegt og serveret med friteret persille, men det er en anden historie) for at finde retten, der ikke alene kunne dulme duften af vindfrikadeller, som truede med at brede sig i lokalet, men som også kunne stille sulten hos de hungrende masser, hvis blodsukker kun kan holdes oppe af det allermest saftige i konstant tættere serveringer. I sidste ende slog man ned på en vild ide, en flaksende gråand diable med skovsvampe og syltede grønne tomater.

Gråanden, som i modsætning til mange spisekorts moseand rent faktisk eksisterer i den danske fauna, skal plukkes, ikke flås (det ordner din vildthandler). Flæk anden og fjern benene fra ryg og bryst. Bank den let og krydr med salt, meget peber og en anelse cayenne. Stryg den med smeltet smør og Dijon. Dæk den med brødkrumme og steg den i afklaret smør eller endnu bedre: På grill. Evt. på en rillet grillplade, der kan stilles på gasblus, hvor du hele tiden pensler med klaret, smeltet smør. Serveres med ristede skovsvampe og syltede grønne tomater, således: Tomaterne skoldes i eddikevand og flås. Overhældes med en kogende lage af eddike, sukker (ganske meget), ingefær, vanille og grøn chili. Saucen er en Diable, således: Skalotte, finthakket frisk chili, en anelse olivenolie, et par dråber hvidvin eller eddike, fond på. Koges af og monteres. Vi erkender, at det er ordknappe beskrivelser, men moderne politik levner ikke plads til forniklede forklaringer. Beklager.

Velbekomme

Plus, desserten er en anelse kompliceret, for ikke at sige uforudsigelig. Ingen vidste - eller ved - nemlig rigtig, hvad man får (nogle gange ved man dårligt, hvad man har), så der var derfor tre-fire forbehold, da Omelette Surprisen blev båret ind. Princippet er nemt: En bisquitbund bages i cigarform (eller skæres til). Dækkes med kompot af brombær, pærer og/eller æbler. Herpå sættes i sidste sekund sirlige kugler af vanilleparfait som dækkes af æggehvider, der er pisket stive med sukker. Sæt 'omeletten' i en knaldhed ovn nogle få sekunder, indtil marengs-massen er sprød og lys og servér straks, badet i brændende spiritus, hvis buldrende flammer let overdøver oppositionens svage råd om taskenspillerkunst og galleri-knæfald.

Velbekomme, siger vi bare.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu