Læsetid: 1 min.

Akademiets Store Pris går i år til F. P. Jac

2. oktober 2008

Han erklærede tidligt i sin karriere, at han ville drikke sig ihjel, inden han blev 30. Nu hædres han i stedet med landets fornemste anerkendelse af et forfatterskab: Det Danske Akademis Store Pris på 300.000 kr. går i år til digteren og forfatteren F.P. Jac.

F.P. Jac (pseudonym for Flemming Palle Jacobsen) fik sit gennembrud i 80'erne og har siden produceret mere end 75 titler inden for både poesi, prosa og radiodramatik. Heraf er den mest kendte digtsamling Misfat fra 1980.

"F.P. Jac hædres for sin inspirerende, humoristiske og kontroversielle brug af modersmålet. Her er tale om sproglige nyskabelser, der har sat sit strømførende, umiskendelige aftryk," hedder det i Det Danske Akademis pressemeddelelse.

Den Store Pris uddeles hvert andet år og er tidligere gået til bla. Tom Kristensen, Frank Jæger, Ivan Malinowski, Villy Sørensen og Kirsten Thorup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu