Læsetid: 4 min.

Billetstøtte giver dyrere billetter

Landets teaterforeninger er utilfredse med billetstøtteordningen, der kan betyde et markant fald i støtten til arrangørerne. På sigt kan det betyde en forringelse af teaterlivet i provinsen
Den nye billet-støtteordning har betydet, at billetterne ligefrem er blevet dyrere i Fredericia Teaterforening, lyder meldingen fra Fredericia. Ordningen følger ikke længere billetsalget til forestillinger som blandt andre denne rockopera.

Den nye billet-støtteordning har betydet, at billetterne ligefrem er blevet dyrere i Fredericia Teaterforening, lyder meldingen fra Fredericia. Ordningen følger ikke længere billetsalget til forestillinger som blandt andre denne rockopera.

Kultur
28. oktober 2008

Efter godt et år med den nye billetstøtteordning er meldingen fra Danmarks Teaterforening klar:

Ordningen er besværlig og betyder en forringelse for flere teaterforeninger i forhold til den tidligere støtteordning.

Ifølge formanden for Fredericia Teaterforening, Jens Kaae, har man i Fredericia allerede nu mærket en negativ konsekvens af den nye ordning:

"Man sagde, at den gamle ordning var administrativt svær, men det passer ikke. Dengang fremlagde man sit billetsalg fra de forskellige forestillinger og modtog støtten efter antallet af solgte billetter."

Faktisk har den nye billetstøtteordning, der skulle gå til rabat på billetten, virket mod hensigten. I Fredericia Teaterforening er billetterne ligefrem blevet dyrere:

"Vi har haft et tab på omkring 300.000 kroner, så vi er blevet nødt til at sætte priserne op. Vi har kun kunnet redde os i land, fordi vi har haft et godt salg." Billetkøbsordningen er tænkt som et formidlingstilskud, der skal nedbringe billetpriserne.

Hensigten med den er, at teatre, der tidligere var med i abonnementsordningen, kan få tilsvarende støtte med den nye ordning, samtidig med at andre professionelle teatre og arrangører som for eksempel kulturhuse og teaterforeninger, kan komme ind under ordningen.

Jan Middelbo Outzen, generalsekretær i Danmarks Teaterforeninger, gætter på, at den nye ordning har givet cirka 20 procent mere arbejde, fordi den er så svær at administrere.

Med billetstøtteordningen følger et krav om dokumentation af, at tilskuddet er gået direkte til nedbringelse af billetpriser:

"Man får 13.700 kroner pr forestilling, som man skal dokumentere er blevet brugt til rabat på billetten, så man kan bevise, at det er publikum, der får glæde af den. Det er svært, fordi teaterforeningernes arbejde i forvejen er frivilligt, og derfor kan man sige, at alt deres arbejde i princippet kommer publikum til gode. Med udgifterne til en revisor, der kan dokumentere, at den del af regnskabet, der er støttepenge, er gået til publikum, er beløbet jo også hurtigt brugt."

Markant fald

Da den nye ordning lægger tilskuddet på forestillingen og ikke på solgte abonnemensbilletter, skulle man tro, at teaterforeningerne er økonomisk bedre sikrede end tidligere.

Men for de større teaterforeninger forholder det sig faktisk modsat.

Jens Kaae forklarer, at de almindelige udgifter ved for eksempel lokaliteterne ikke hører ind under støtteordningen:

"Det koster det samme at opvarme og vedligeholde en stor teatersal, hvad enten der er 20 eller 200 gæster. Desuden er tilskuddet nu et fastsat beløb, hvor det før i tiden afhang af antallet af solgte billetter."

Før i tiden fik en stor teaterforening med en teatersal til 1.000 tilskuere og en udsolgt forestilling 48 kroner i tilskud til hver billet, altså en støtte på 48.000 kr.

Som ordningen er nu, får samme forening med samme antal solgte billetter nu mindre end en tredjedel af støttebeløbet, hvilket igen rammer økonomien til at købe andre forestillinger for.

Et så markant fald i tilskuddet skal indtjenes på anden vis. Og det betyder som oftest en stigning i billetprisen. Igen.

Jan Outzen ønsker, at dokumentationskravet bortfalder.

Stod det ham, gik støttepengene til forestillingen som helhed, uden kravet om at de skal gå direkte til nedbringelse af billetprisen:

"Teaterforeningerne skal fremlægge regnskab under alle omstændigheder, og herigennem kan man sikre sig, at pengene er gået til forestillingens udgifter."

Større dynamik

Stig Jarl, lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, mener, der kan have været forskellige grunde til, at man fra politisk side har ønsket en ny ordning:

"Der er vel flere svar. Et er - i kølvandet på ARTE-aversionen - at finde en anden løsning. Et andet at bryde teaterforeningernes eneret til at udbyde abonnement med offentlig støtte. Et tredje en idé om, at de enkelte områder havde det bedst med frihed til selv at tilrettelægge ordninger."

Hvad den nye ordning kommer til at betyde for teaterforeningerne, tør han kun gætte på:

"Det positive er vel større dynamik, tror jeg. Nogle vil mene, at det er et minus, at ordningen ikke længere er landsdækkende. Det vil sige, at der gælder forskellige regler forskellige steder. Væsentligt er - selv om teaterforeningerne ikke kan lide formuleringen - at teaterforeningernes monopolstatus som offentlig støttet abonnementsformidler er brudt. Nu kan der være flere i hver kommune. Det kunne der ikke tidligere. Det giver mulighed for større diversitet."

Samtidig påpeger Stig Jarl, at garantifonden er en sikring for teaterforeningerne, der trods øget konkurrence er sikret mod underskud. Men han erkender, at teaterlivet i provinsen er inde i en svær tid: "Der er ingen tvivl om, at teaterforeningerne er på tilbagetog. Der bliver færre af dem. Tendensen går i retning af større produktioner, der kun kan præsenteres i store teatersale. Men for mig at se er det ulykkeligt for lokalsamfundet, hvis de helt forsvinder. Der er et publikum, som ikke kører en time i bil til en større by. Hvis vi ikke ønsker at de halvstore provinsbyer skal forsvinde, så er det vigtigt, at man også tænker på kulturtilbud dér."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her