Kommentar
Læsetid: 3 min.

Breezer-teater

Teater for de unge er pludselig et hit. Eller er det bare, fordi det er pakket ind som teater for voksne – og fordi det spilles i København?
Kultur
25. oktober 2008

Ungdomsteatret har pludselig gjort sig selv synligt.

Gasværket har åbnet sin Lille Gasværk-scene med forestillingen Core om unge på stoffer, og Holbæk Teater har indledt sin Danmarksturné på Pakhus 11 i København med 69, en teaterkoncert om ungdomshuset.

Anmeldercitaterne vælter over hinanden i annoncerne. Endelig er der ungdomsteater, der rykker.

Eller er der? Handler det ikke bare om, at disse ungdomsforestillinger er revet ud af deres sædvanlige sammenhæng med børneteatret - og at de præsenteres som voksenteater?

Både på Gasværket og i Pakhus 11 præsenteres ungdomsteatret i hvert fald, så det ligner voksenteater. Lidt ligesom breezer, der ligner voksensprut, men smager som sodavand.

Teatertilskuerdebatten går evindeligt på spørgsmålet om, hvordan man hiver de unge i teatret, underforstået voksenteatret. Så det er kækt, at teatrene faktisk skaber forestillinger skabt specielt med de unge som målgruppe.

Pegefingerteater

Men, men. Tricket virker altså kun, hvis forestillingerne er gode. Og undskyld mig.

Jeg bliver nødt til at bryde fortryllelsen: Core på Lille Gasværket er ikke nogen god forestilling.

Det er en moralsk velmenende og entusiastisk spillet forestilling. Men det er ikke stor kunst.

Skuespilleridolerne Laura Christensen (født 1984) og Julie R. Ølgaard (født 1981) har gerne villet spille en forestilling om unges letsindige omgang med stoffer.

Men teksten af den 30-årige Line Mørkeby er skabelonagtig og forudsigelig som pegefingerteater i 1970'erne, og personerne er karikerede.

Det er en laaaang forestilling på fem kvarter. Også selv om den 33-årige instruktør, Daniel Rylander, har iscenesat med alle de drengegags, han har kunnet finde på til Laus Høybye (født 1978) og Pilou Asbæk (født 1982). Og det hjælper ikke stort, at Gasværkets direktør, Jon Stephensen, har bygget en højdramatisk scenografi op om Gasværkets runde vinduer.

For Lille Gasværket er hverken nogen indlysende eller imponerende scene; den er faktisk bare nogle bænkerækker mast inde mellem en mur og en bar.

Men jo. Man kan komme helt tæt på Laura og Julie, og det er måske større end så meget andet, hvis man er 17 år lige nu. Og jo, det er da sikkert sjovere at se Core end at høre klasselæreren tale dunder om stoffer.

Brostensteater

Så lykkes det langt bedre for Holbæk Teater med deres ungeren-forestilling.

69 er i hvert fald blevet en gennemmusikalsk forestilling, båret af seje rytmer, heftig dans og vild æstetik.

Mungo Park-stjernen, Kitt Maiken Mortensen, spreder kampgejst omkring sig, og hun kan både spille pigen, der kræver sit hus tilbage - og nabokvinden, der kræver gaden fri for tåregas.

Hendes lillekvinde samler publikums opmærksomhed, alene på sin intensitet.

Og ensemblet omkring hende og den flotte Morten Aaskov Hemmingsen - og superdanseren Suad Demirovic - hvirvler omkring i højgearskoreografi af instruktøren Niclas Bendixen.

Brosten kastes, 69-kælderen genopstår, og politiet synger med, jo, de gør, for det er en overraskende mangesidet fremstilling af ungdomshusets 'obduktion'.

Her er ingen moraliseren. Man får bare en chance for at forstå Jagtvej-vreden lidt bedre.

Forestillingen kunne godt bruge et stærkere indre fundament og antagelig en bulldozer til de sidste tolv minutter.

Men Anja Vang Kraghs ovenud elegante sort-hvide rockstjernekostumer sender forestillingen op i den æstetiske top ti. Og Jesper Mechlenburgs tonsende musik inviterer til indædthed og håb med jammende kropsglæde.

Cityteater

Men hvad med de teatre, der ikke har adgang til en københavneradresse, men som skaber stor kunst for de unge?

Det lille Turnéteaters Sangen om Sigurd og Brynhilde fra Næstved har lige været på Sjællandsturné.

Den forestilling kræver hverken gasværk eller pakhus, men den griber teenagerne og nærer deres indre skæbnesult hvert sekund.

Og Teatret Fair Play spiller deres roste Milkwood i aften, hjemme i Holbæk. For nu at nævne et par provinseksempler.

Ungdomsforestillingerne får åbenbart ikke samme trendsætter-effekt ude i landet som i København.

Også derfor skal der bygges et scenekunsthus for børn og unge i København. Jo før, jo bedre.

Statsensemblet for Børneteater, Corona La Balance, har lige udgivet en indbydende inspirationsrapport om et scenekunsthus på et centralt sted i hovedstaden.

Åbningen er sat til december 2011. Med eller uden breezere.

Core. Tekst: Line Mørkeby. Iscenesættelse: Daniel Rylander. Scenografi: Jon Stephensen. Lille Gasværket til den 28. okt. www.gasvaerket.dk

69. Instruktion og koncept: Niclas Bendixen. Musik: Jesper Mechlenburg. Kostumer: Anja Vang Kragh. Holbæk Teater i Pakhus 11 ved Østerport Station til den 25. okt.

Herefter på Holbæk Teater den 28-29. okt. Herefter turné. www.het.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her