Læsetid: 4 min.

Den daglige avis - tre gange om ugen

I denne uge meddelte flere store internationale aviser, at de må fyre folk, og krisen kradser også hos danske dagblade. Måske er det tid til at overlade dag-til-dag-tyranniet til internettet og spare på papiret
Måske er det ikke så skræmmende at forestille sig fådagesaviser? En hurtig gevinst ville være, at man slap for at bære kilovis af ikke-læst-men-dyrt-betalt papir til genbrugsstationen hver eneste uge.

Måske er det ikke så skræmmende at forestille sig fådagesaviser? En hurtig gevinst ville være, at man slap for at bære kilovis af ikke-læst-men-dyrt-betalt papir til genbrugsstationen hver eneste uge.

Martin Rasmussen

31. oktober 2008

De klassiske morgenaviser taber penge og læsere hurtigere, end det er rart at tænke på. Sådan ser det ikke kun ud i Danmark, men i det meste af verden: Vi har aldrig læst så mange aviser, som vi gør nu, men mange af dem er gratis, og derfor bløder avisudgiverne.

Philip Meyer er professor emeritus i journalistik ved University of North Carolina og en erfaren journalist, redaktør og kommentator. For et par år siden udgav han bogen The Vanishing Newspaper: Saving Journalism in the Information Age, og i en ny artikel fra American Journalism Review tager han tråden op igen og beskriver "fremtidens eliteavis".

Truslen for betalings-aviserne er internettet, ikke mindst fordi de kan sprede nyheder, uden at det koster en krone i variable udgifter til f.eks. tryk og distribution. Konkurrencen er ubarmhjertig, og derfor skal den trykte avis, ifølge Meyer, holde sig fra at konkurrere direkte med internettet. Ligesom jernbanerne i USA overlevede konkurrencen fra fly- og lastbiltrafik ved at satse på det, de andre ikke kunne, transport af stort gods over store distancer, må aviserne også satse på det, som internettet ikke kan.

Hvad er så det? Ifølge Meyer kan den klassiske avis bidrage med noget helt unikt: community influence. Denne samfundsindflydelse, eller indflydelse på fællesskabet har avisen i kraft af at være en troværdig nyhedskilde, der bidrager med f.eks. analyser og undersøgende journalistik. Nu hvor informationsstrømmene vokser uendeligt på internettet, har vi ikke så meget brug for ny information, som vi har brug for hjælp til at navigere i alle informationerne.

Fådagesaviser

Et af problemerne med dagens aviser er ifølge medieøkonomen Robert Picard, at de vil for mange ting. På den ene side bliver aviserne ved med at tilbyde en vælg-mellem-alt-og-spis-hvad-du-kan-buffet af indhold, samtidig med at kvaliteten af indholdet bliver ringere, fordi budgetterne bliver tyndere og tyndere.

Meyer spår, at de aviser, der overlever, højst sandsynligt vil gøre det, fordi de satser på klassiske avisgenrer som analyse og undersøgende journalistik i en trykt avis, der ikke udkommer dagligt - kombineret med en konstant opdatering og læserinteraktion på nettet.

Modellen kombinerer altså to væsentligt forskellige journalistiske produkter, som man med en tilsnigelse kunne kalde dybde på print og bredde på net. Vi kan allerede spore denne strategi i Danmark. Både i den store omlægning, som Politiken begyndte for snart et par år siden, men også i herværende avis. Ingen af de danske morgenaviser har dog endnu taget skridtet og stillet sig selv spørgsmålet: Er det nødvendigt at udgive en trykt avis syv dage om ugen, når stort set alle danske mediehuse samtidig tilbyder konstant nyhedsopdatering på internettet?

Hvis vi ser mod det høje nord, har vores fætre i Norge haft stort held med lokale og regionale 'fådagesaviser'. Aviser, der ikke udkommer syv dage om ugen, men måske to eller tre dage.

Som inkarneret avislæser er det svært, for ikke at sige skræmmende, at forestille sig, hvordan man skulle begynde en dag uden sin avis. Men lad os alligevel udføre tankeeksperimentet.

Måske ville Politiken rent faktisk blive meget mere Politiken'sk af at skære helt ind til målgruppen, ryste rutinestoffet af sig og udnytte de mange kloge hoveder på redaktionsgangene. Måske er de allerede på vej. Politiken har i hvert fald med gode resultater profileret sig på at have nyhedsanalyser på forsiden - altså analyser af nyheder og ikke selve nyhedshistorien. En tredages-Politiken ville være oplagt tirsdag, torsdag og lørdag. Tirsdag er der kommet godt gang i ugens nyhedsdagsorden, og læseren har brug for baggrund og analyse. Torsdag er der også brug for perspektivering, og mon ikke Politikens læsere har god tid om lørdagen, før Irma åbner, og når ugens indkøb er overstået, og coq au vin'en står og passer sig selv på gasblusset.

Irriterende påmindelse

Hvis Berlingske Tidende gik over til en trykt fådagesavis ville det også - selvfølgelig helt hypotetisk - kunne skærpe profilen både for den trykte avis og for netavisen. Den nyeste omlægning skal roses for, at der er tænkt mange kloge tanker om versionering af historierne på flere platforme. Men for nogle kunne de mange blogs og internethistorier i papiravisen måske virke som en stadig irriterende påmindelse om, at man betaler 3-4.000 kroner om året for indhold, der ligger gratis på nettet. Måske kunne man forestille sig en Berlingske Tidende mandag, onsdag, fredag og søndag. På den måde ville der være nok dage til, at avisen kunne bibeholde de indbringende annoncetillæg og stadig profilere sig på den dagsordensættende journalistik, som vi sidst så den i afdækningen af historien om Udlændingeservice.

Jyllands-Posten kunne måske også følge logikken bag at udgive fådagesaviser og er måske allerede godt på vej. Avisen har opbygget stærke sub-sites om erhverv og forbrug på nettet, samtidig med at printavisen hylder den undersøgende journalistik såvel som analyserne og debatstoffet. Og det ville være mærkeligt, om ikke der var plads til to store søndagsaviser og til to store morgenaviser i løbet af ugen. Hvem ved. Hvis danske dagblade endda ændrede prisstrategi og skar toppen af prisen, så den fulgte forbrugerindekset, kunne det endda være, at flere danskere ville begynde at holde to betalingsaviser som i de gode gamle dage. Man kunne regne lidt på det, når man alligevel regnede på omlægningen fra syvdagesavis til fådages-avis.

Vi mangler selvfølgelig at høre læsernes syn på sagen. Måske er det ikke så skræmmende alligevel at forestille sig fådagesaviser? En hurtig gevinst ville være, at man slap for at bære kilovis af ikke-læst-men-dyrt-betalt papir til genbrugsstationen hver eneste uge. Den største udfordring ligger måske ikke i mindsket informations-niveau, mindsket fællesskabsfølelse eller demokratisk udhulning, men simpelthen i vores vaner. I stedet for at gå ud til postkassen eller på dørmåtten og hente sin avis lidt over syv, skal vi måske vænne os til at gå hen til avisholderen og tage avisen fra dagen før. Der er jo stadig masser af artikler, man ikke nåede at læse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Drop de analoge aviser helt som udgangspunkt.

Udover at befri postkassen, og papircontaineren, vil det også betyde en kraftig formindskning af papirforbruget i samfundet, til gavn for miljøet.

Medierne skal vælge. Skal vi bringe sladder og gøgl, eller skal vi bringe troværdig og analyserende journalistisk. Folk skal nok selv vælge, hvilket medie de vil læse.

Så skal redaktionen og journalister være mere deltagende i online debatterne. Det vil sikkert højne standarden.

Om "aviserne" skal være gratis eller ej, kan jo anhænge af hvilket "abonnementtype" man vælger.
f.eks. skal nostalgiske mennesker have lov til betale for en trykt avis, ligesom der burde være papirfri abonnementformer. a la. det der er nu på information.dk, med at folk uden abonnement ikke kan læse forskellige artikler før, 1 til 1½ dag efter den bragt.

Abonnerer - helårligt på Information og Politiken. Udkant af Danmark - lejlighedsvis ustabil budfunktion og postvæsen (og måske trykkeri).

Fra min tid som avisbud i København, mener jeg at kunne huske, at distributionen får ca. 50% af den samlede pris. Hvis man dertil lægger sparede trykkeriudgifter, bør man kunne få et leverance stabilt og billigt (PDF) produkt til gavn for begge parter.

Så min overvejelse pt. går på, at sige mit Politiken abonnement op, indtil de får et nyt produkt a lá det ovenfor skitserede.

Information har, forårsaget af indhold og form (bl.a. det nye format) en længere snor.

Men der er givet et marked til den papirløse udgave, allerede i dag.

Med venlig hilsen
Lars Skalkam

Informations ordning er fin.

Nu er jeg næsten immun over for reklamer, jeg ser dem slet ikke. Idag har jeg gjort en indsats og talte for lidt siden seks forskellige reklamer i dagens NetAvis. Det er bestemt ikke generende.

Nogle af de andre NetAviser er ret "støjende", og det generer, selvom jeg ikke for min død ville kunne gentage, hvilke reklamer, det er der "støjer".

Jeg vil ikke have nogen papiravis, men jeg ville faktisk gerne betale lidt for en ordentlig NetAvis .. som Informations .... idag er den helt gratis, men med det "støjniveau" som Information holder, ville jeg gerne betale. Det kan bare ikke lade sig gøre idag ... uden at få papirdyngen tilsendt !

Absurd eller er der mon en forklaring ?

Inger Sundsvald

Jeg tror der er den forklaring, at ikke alle har en pc, og at engang imellem svigter selv en pc. Og så er man jo rent på den.

For mig er reklamer på netavisen yderst ’støjende’, når de ’bevæger’ sig, men jeg har også nærmest hjernevasket mig selv til at være immun overfor reklamer.

Men m.h.t. f.eks. Politiken, så kan jeg næsten ikke klare det længere, for jeg er tvangsindlagt til også at modtage Frederiksborg Amts Avis, som jeg får forhøjet blodtryk af, hvis jeg læser den, og når alt dette overflødige papir skal transporteres til containeren.

Michael Skaarup

jeg tænker at redaktionen læser dette..

de smarte google maps mashup der følger med i telegrammerne, er ofte vildt forkerte.... jeg vil befale at få dette rettet, eller helt fjernet...

Inf'en kunne jo forsøge sig som forgangsavis, og tilbyde et papirløst (sic!) abb. uden nødvendigvis at lukke for dem der gerne vil have papir på deres forhold.
Om ikke andet kan det da give nogle erfaringer.

Inger Sundsvald

Jeg kan lige forestille mig, at der er 500 abonnenter som gerne vil have papir på deres ’forhold’. Posten kan sikkert klare den sag – men trykkerne skal i sving med at trykke 500 eksemplarer – for ikke at tale om alle de typografer, fotografer o.m.a., som skal montere o.s.v., o.s.v. herlighederne før man kommer så langt som til postvæsenet.

Mikkel Mortensen

Ønsker man at abonnere på Information på nettet alene, så koster det præcist det samme som hvis man oven i hatten ønsker at få papirudgaven. Dette undrer mig meget.

Jeg er villig til at betale for fuld adgang til avisens glimrende artikler på nettet, men føler mig ærligt talt lidt dum hvis jeg betaler det samme som dem der får avisen tilsendt. Derfor nøjes jeg med at vente nogle dage til artiklerne er frit tilgængelige. Fint for min pengepung. Synd for Informations.

Et site som i mine øjne på mange måde forstår at gøre det rigtige er Last.fm. Det er gratis at bruge, men gider man betale et beskedent beløb får man adgang til nogle ekstra funktioner og siden bliver reklamefri. Jeg tror at en lignende model vil fungere glimrende for fx. Information.

Inger Sundsvald

Det undrer mig altså, at man kan forestille sig at få en avis – net eller papir – gratis og uden reklamer.

Hvordan kan man komme til det resultat, at journalister vil arbejde gratis og producere seriøs journalistik, rejse ud i verden og reportere om hvad der foregår samtidig og for egne penge.

Når man tænker på ’De satans typografer’ som Bent Vinn Nielsen skriver om:
http://www.information.dk/170480
så får man lidt af en fornemmelse af, hvad der foregår og har foregået.

Det startede med at journalisterne selv begyndte at skrive ind og lege typografer (det var ikke et fremskridt) og bagefter begyndte de også at lege fotografer. Samtidig kunne enhver anskaffe et pc og udforme deres eget brevpapir (det var heller ikke kønt at se på). Det blev alt i alt dødsstødet for typograferne i første omgang.

En skønne dag kan en netavis blive skrevet, redigeret og fotograferet af deltagerne på de forskellige fora – det er fremtiden – hvis vi ikke vil betale for et seriøst produkt.

Frede Møller-Jensen

Hvis man bruger Firefox browser og Adblock plugin, kan man helt selv bestemme, om man vil se reklamer på hjemmesiden eller ej.

Det virker næsten 100%!