Læsetid: 2 min.

Far til fire på støtten

De populære folkekomedier 'Anja og Viktor', 'Far til Fire' og 'Min Søsters Børn' sprøjter 2'ere, 3'ere og endda 5'ere ud med millionstøtte fra Filminstituttet. Det betyder færre penge til ny filmudvikling
Far til Fire-filmen med Lille Per - her i skikkelse af Kasper Kesje - rammer igen det store lærred fra fredag, for der er støttekroner nok trods hårde ord fra anmelderne.

Far til Fire-filmen med Lille Per - her i skikkelse af Kasper Kesje - rammer igen det store lærred fra fredag, for der er støttekroner nok trods hårde ord fra anmelderne.

Rune Evensen

2. oktober 2008

Når 'Far til Fire - På hjemmebane' rammer biograferne i efterårsferien vil anmelderne helt forudsigeligt kaste sig over filmens tynde historie og manglende kunstneriske kvaliteter. Lige så forudsigeligt vil glade børnefamilier alligevel vælte ind efter den uforpligtende underholdning.

På trods af filmens økonomiske succes får 'Far til Fire' fem millioner kroner i statsstøtte.

Mere end 40 procent af dansk filmstøtte går til "effektivt billetsælgende juks," som lektor, Johan Peter Schepelern, fra Institut for Film og Medievidenskab formulerer det.

"Systemet fungerer ikke pissegodt," indrømmer Claus Ladegaard, der er direktør for produktion og udvikling på Filminstituttet.

"Efterhånden er det næsten kun en bestemt type af familiefilm med stort publikum, der får støtte under 60/40-ordningen," siger han om en af Filminstituttets to store støtteordninger.

Filminstituttet har selv som målsætning at yde kultur- og kunststøtte og ikke industristøtte til filmbranchen, men et nyt filmforlig peger den modsatte vej. De bredt favnende familiefilm som 'Far til Fire' får styrket støtten på bekostning af de mere udfordrende film, der vil forny filmsproget og måler sin succes i andet end solgte billetter. I år fik 'Anja og Viktor 5' knap fem millioner kroner i støtte, og foruden de fem millioner til 'Far til Fire 3' sidste år fik 'Tempelriddernes Skat 3' fem en halv million kroner i støtte fra Filminstituttet.

Skæv balance

Den såkaldte 60/40-ordning vurderer kun filmens publikumspotentiale. Hvis filmen kan sælge mere end 175.000 billetter, skal Filminstituttet støtte den, uanset om filmen økonomisk kunne klare sig uden.

Claus Ladegaard mener godt, man kan forsvare støtten til familiefilm og andre etablerede succeser.

"Der er god ræson i både at støtte skarpe og innovative film i den ene ende af spektret og populære film med stort publikum i den anden ende," siger Claus Ladegaard.

Det er lektor Johan Peter Schepelern enig i. Men det gælder om at finde en rimelig balance mellem kommercielle film og kunst, og i dag er dansk filmstøtte for fokuseret på mainstream, mener han.

"Det, der sælger bedst, er ikke nødvendigvis det bedste værk. For eksempel solgte 'Min Søsters Børn i Egypten' flere billetter end 'Brødre'. Man må også se på den opmærksomhed, en film vækker i form af anmeldelser, priser og international anerkendelse," siger Johan Peter Schepelern.

Filminstituttet diskuterer allerede nu med forskellige dele af filmbranchen, hvordan man forbedrer støtteordningerne i næste filmforlig, der skal gælder fra 2011.

Allerede nu har Zentropa og instruktøren Per Fly planer om at bruge den kommercielle 60/40-ordning til mere kunstneriske film med bred appel som 'Drabet' og 'Efter Brylluppet'. Det vil stjæle noget af støtten fra de traditionelle familiekomedier.

"Vi lever af variation i dansk film, og lige nu er der problemer i den kunstneriske ende af spektret. Hvis vi kun malker de lette succeser, så går det galt," siger Per Fly.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Det gode ved de gamle familiefilm er at man her får mulighed for i karikeret form at se hvordan 50erne og 60erne var, herunder ikke mindst børns, unges og voksnes klædedragt. Ikke noget man i datiden lagde mærke til, men i dag filmenes egentlige kvalitet:-).

En lignende fordel er der ved at se klasikerne på teatrene; konger som Christian IV, Frederik IV og Christian VIII i korte bukser og lange strømper. Eller nå nej, i dag skal forestillingerne jo helst være så kedelige som muligt, så de skal helst optræde i hullede jeans og T-shirts. Og så skal ordenes musik absolut fjernes, så de taler fladt nutidsdansk.

Der er en grund til at mange boykotter Det kongelige Teaters skuespil og opera. Holberg og Mozart i lange bukser er bare nederen, næh, knæbukser om vi må bede!