Læsetid: 3 min.

Ikke for fastholdere

Rune Lykkebergs 'Kampen om sandhederne' blev højlydt applauderet men bragte også usikkerheden frem
2. oktober 2008

Det er angstprovokerende med personer, som man ikke rigtig ved, hvor man har. Sådan en er herværende blads Rune Lykkeberg (RL), hvis bog Kampen om sandhederne om hvorfor systemskiftet i 2001 fandt sted udkom i fredags. Anmelderne er enige om, at de ikke helt ved, hvor de har forfatteren henne. I bogens forord gør RL opmærksom på, at han hverken er akademiker eller historiker, men derimod journalist. Journalisten er medium for alle mulige positioner og selv neutral.

I sin gæsteanmeldelse i Information skriver Hans Hauge flot om RL: "Han er en hverken-eller-mand. Lidt en ny Villy Sørensen."

I Berlingske skriver Bent Blüdnikow, at RL muligvis er venstreorienteret, men beslutter sig så for, at det må han være og tilføjer flot: "Vi har gennem 20 år vænnet os til, at nytænkning og begavelse kun eksisterede hos de borgerlige. De venstreintellektuelle var støbt i cement og i øvrigt travlt beskæftiget med at benægte og fortrænge deres støtte til totalitarismen. Men sådan er det ikke længere. Der er faktisk begavelse at finde på venstrefløjen".

I Kristeligt Dagblad kalder Nils Gunder Hansen RL for "uforudsigelig" og "ikke for fastholdere". Gunder Hansen savner lidt "kirkeligt funderet livsanskuelse" i bogen, men ellers kalder han RL for en original stemme i den danske samfundsdebat og glæder sig over, at RL nu har skrevet en hel bog med "et ambitionsniveau på linje med nyklassiske samfundsdiagnoser som Henning Fonsmarks Historien om den danske utopi og Henrik Jensens Ofrets århundrede."

Mikkel Bruun Zangenberg siger i Politiken om RL, at "han placerer sig et smidigt sted mellem begge magtpositioner: det gamle venstre og det nye højre" og kalder i øvrigt bogen for en "fremragende debatbog".

I Weekendavisen mener Frederik Stjernfelt, at RL leverer en tankevækkende analyse af kulturradikalismen som overklasse, men også her spøger usikkerheden på bogens præcise projekt.

Og så kritikken

Ud fra et mere kritisk udgangspunkt er Dennis Nørmark i Jyllands-Posten på herrens mark. Han savner en selvstændig konklusion, og at der kritiseres et sted fra. "Lykkeberg sætter blot de sidste 80 års kulturhistorie på sociologiske formler og anskuer hele herligheden så overordnet og fra så ophøjet en position, at de klasser, han taler om, kun kommer frem som fiktioner eller som abstraktioner".

Også på en anden måde er det svært at fastholde RL. Han analyserer i bogen samfundsklasserne, men hvor hører han selv til henne? Hans Hauge skriver, at RL har travlt med ikke at tilhøre den kulturelle overklasse, men kan han undslippe: "Han kan ikke blot blive en del af alliancen mellem økonomisk overklasse og kulturel underklasse, uanset hvor meget han synker ned i Bent Vinn Nielsens romanunivers."

De fleste anmeldere hæfter sig ved RL's brug af litteratur og film til sin samfundsdiagnose. Frederik Stjernfelt skriver: "Fra PH og Tage Skou-Hansen over Rifbjerg og Dan Turèll og til film som Drabet og Direktøren for det hele henter RL en lang række overbevisende argumenter for sine pointer netop i kulturborgerskabets fremmeste produkter."

Og Bent Blüdnikow istemmer: "Han blander elegant Per Flys film Drabet, Kristian Ditlev Jensens selvbigrafiske bog Det bliver sagt og Christian Jungersens roman Undtagelsen ind i sin analyse for at vise, at noget afgørende er sket i kulturkampen gennem de senere år." Og tilføjer: "Med sine glimrende og overraskende eksempler fra film og romaner fra det sidste tiår giver han et bud på den generelle samfundsudvikling og på, hvorfor holdninger, der var populære og toneangivende for 15 år siden, ikke er det i dag."

Serie

Seneste artikler

  • Alle elskede Inger Christensen

    8. januar 2009
    Digteren Inger Christensen, der døde i fredags, er oversat til 30 sprog. Men bortset fra i skandinaviske aviser er det i Tyskland, man skal søge efter de gode nekrologer – endnu
  • Dronningens fald

    16. oktober 2008
    Kritikerne er hårde ved Pia Tafdrups nye roman, 'Stjerne uden land'. Men så må man jo bare selv gøre reklame for sin bog
  • 'Det er bare super flot'

    9. oktober 2008
    Inden udgivelsen af hendes nye roman 'Dronningeofret' havde Hanne-Vibeke Holst i et interview i Politiken proklameret, at hun er pissesur over ikke at være anerkendt af det litterære parnas. Men lod kritikerne sig mon påvirke af det?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu