Læsetid: 2 min.

Jeg gider ikke være død mere

Bent Haller tilbyder muntert ophold i dødens venteværelse på Assistens. Så kom nu! Kierkegaard kommer også forbi. Og Grethe Mogensen
På Bent Hallers plejehjem kan man være heldig at trække sovepiller eller Viagra, men lykkepillerne kan man ikke undgå. Her prøver den 71-årige Grethe Mogensen at trøste den 83-årige Cay Kristiansen.

På Bent Hallers plejehjem kan man være heldig at trække sovepiller eller Viagra, men lykkepillerne kan man ikke undgå. Her prøver den 71-årige Grethe Mogensen at trøste den 83-årige Cay Kristiansen.

Brita Fogsgaard

Kultur
4. oktober 2008

Er det et venteværelse hos lægen? Eller i himlen?

Vi ved det ikke helt. Men det gamle kapel ved Assistens Kirkegård udstråler sin egen varselssymbolik over Skyggen, og den morbide stemning krudtes ironisk op af syv rynkede beboere foran en satanisk forstander. De opsætsige på plejehjemmet får sovepiller: Så kan de lære det!

Men vrede er de alle sammen. Nu skal youngster-kulturen have tørt på, sådan indimellem bleuheld og rollatorklik og forglemmelser. Nu er det nok med skændige ord som 'ældrebyrde'. Respekt for erfaring, tak!

Idéen til Teatret Tidens Tand kom fra instruktøren Bent Conradi. For hvor får en garvet skuespiller ellers roller i disse tider? Men Conradi er en barsk teaterdirektør: Ingen adgang for skuespillere under 65. Så det krævede en dispensation til den kun 62 årige forfatter Bent Haller, da han fik bestillingen på dette første stykke nyskrevne dramatik. Til gengæld skal tilskuerne bare være omkring de 16 år for at nyde satiren.

Men spillerne i Skyggen er ikke bare oldies. De udgør et fintfølende og interessant skuespillerensemble med klangfulde stemmer og imponerende diktion. Cay Kristiansen er ældst med sine 83 år, og når han pludselig halvnøgen forvilder sig ind på scenen med sit strittende alfehår, så ligner han vitterlig en skeletudsending fra himlen. Eller i hvert fald en, der har set lyset hos Kaj Munk; Cay Kristiansen spillede da også Anders Borgen i Dreyers Ordet fra 1955 ...

Engle på Assistens

Grethe Mogensen er stykkets unge heltinde på 71. Kvinden, der hjælper og ordner og elsker. Hun synger fermt og roligt med sin klare stemme, mens hun peger direkte med rollatoren mod Solitudevej. For den 83-årige Troels Munk spiller hendes Viggo, og hans krop sygner hen, uden at han kan stille noget op.

"Hvor gør det ondt?" spørger hun bekymret. "Over det hele," svarer han desillusioneret.

Eller som det kort efter lyder, da venteværelse og helvede og himmel står i ét:

"Jeg gider ikke være død mere. Jeg vil hjem!"

At Bent Haller så har valgt at inddrage den evigt barnlige H.C. Andersen og den insisterende tidløse Søren Kierkegaard som alderspræsidenter, det gør kun forestillingen endnu mere knyttet til den efterårsmørke kirkegård udenfor. Og det giver forestillingen de skyggestrejf af eksistentiel uhygge, som sætter tekstens munterheder i relief.

Hvil i fred! lyder den generelle opfordring. Jo tak. Hvis det absolut skal være denne uge, så skal Teatret Tidens Tand i hvert fald komme og synge til begravelsen. Den med "I believe in angels".

AMC@INFORMATION.DK

Skyggen af Bent Haller. Instruktion: Bent Conradi. Teatret Tidens Tand i Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4, Nørrebro. Til 11. okt. www. teatrettidenstand.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her