Læsetid: 5 min.

Med gutterne på Club 34

Maskuline idealer er en pudsig størrelse. Det startede med en fræk fadøl, men pludselig sad vi alle sammen inde i biografen med bukserne nede
Prostitution. En tur på Club 34 i Istedgade førte til sexkøb - og en følelse af afmagt, da den prostituerede endte med at afvise kunden.

Prostitution. En tur på Club 34 i Istedgade førte til sexkøb - og en følelse af afmagt, da den prostituerede endte med at afvise kunden.

Annett Bruhn

17. oktober 2008

For nylig havde jeg min debut som sexkøber. Jeg fik godt nok ikke noget sex ud af det, men jeg var med til at betale. Det var en ret grænseoverskridende oplevelse.

Vi var en samling på 15 fyre, anledningen må jeg af hensyn til privatlivets fred lade være med at røbe, men De kender nok konceptet. Vi var netop blevet færdige med at skyde med gevær ude på Amager, og det var blevet tid til en øl.

Vi tog ind på Club 34 på Istedgade, hvor man kan få en såkaldt fræk fadøl. Det kostede 50 kroner per mand at komme ind i den lille, mørke bar. Vi bestilte 15 fadøl, hvoraf den ene skulle være ’fræk’.

Bartenderen, en topløs thailandsk kvinde i slutningen af 30’erne, gik i gang med at skænke de 14 første. Vi sad på de høje stole hele vejen rundt om baren, der var ikke andre gæster end os, og snart kom to af bartenderens kolleger hen og spurgte, om vi ikke ville med ind og se et live stripshow i en af de tilstødende biografer. Der blev fniset rundt om baren. Og rynket nogle bryn.

Da hun nåede til den 15. fadøl, tog bartenderen to dildoer frem og spurgte, om øllen skulle skænkes med den lille eller den store dildo. Den lille kostede vistnok 200 kroner, den store kostede 300. Vi valgte den store, som hun straks satte ned over fadølshanen. Den fik kondom på og blev smurt ind i glidecreme, inden hun trak op i kjolen og klatrede op på baren.

Så begyndte hun at glide ned over fadølshanen. Med den ene hånd holdt hun fast i hylden ovenfor, med den anden hånd holdt hun glasset under hanen, og uden at fortrække en mine bevægede hun sit underliv en smule frem, indtil øllen flød. Der var helt stille.

Så fik Henrik sin fadøl, og vi skålede alle sammen og sagde tillykke.

Lodtrækning

»Skal fælleskassen ikke give et blowjob?« spurgte Jesper. Flokken tøvede lidt, det kunne da måske være meget sjovt, eller måske ikke, og var det ikke en mærkelig måde at bruge de fælles penge på?

Det blev besluttet, at kassen godt måtte betale for et blowjob, men så skulle alle også have lov til at kigge på. Det kostede 600 kroner, fik vi at vide.

Problemet var bare, at der ikke var nogen, der meldte sig frivilligt til at tage imod ydelsen. Damerne var ikke i tvivl, de ville meget gerne sutte Jespers pik. Den høje, veltrænede fyr rødmede helt. Han foreslog en lodtrækning, hvor vinderen – eller taberen, om man vil – fik et blowjob.

Det var egentlig paradoksalt, for der var ingen, der rigtig havde lyst til et blowjob – der var i hvert fald ingen, der ville stå ved det – men der var heller ikke nogen, der formåede at sige fra. Som om det ville være en kollektiv fiasko at bakke ud nu. Hegemonisk maskulinitet, hedder det vist, når den herskende forestilling om maskulin adfærd på den måde overtager styringen.

Jesper, Martin og Jim gik med til at deltage i lodtrækningen. Martin ’vandt’, og det var fint, for det var helt sikkert ham, der havde mest lyst. Problemet var så bare, at kvinderne stadig insisterede på, at det skulle være Jesper. De ville hellere end gerne give Jesper et blowjob foran alle os andre, men ikke Martin. Hvis det skulle være Martin, så blev det uden tilskuere.

Den var værre, for Jesper ville ikke, og der skulle jo være adgang for alle, så vi satte hårdt mod hårdt og sagde, at det blev Martin med tilskuere eller slet ingenting. Og sådan gik det til, at Martin få minutter senere befandt sig med bukserne nede om anklerne tilbagelænet på en barstol oppe foran lærredet i den største af biograferne.

Vi andre sad og kiggede på ham fra de bløde sæder. Jeg husker ikke hvorfor, men det blev besluttet, at vi andre skulle sidde i boxershorts. Måske i sympati, jeg husker det ærlig talt ikke.

Den ene af kvinderne begyndte så at gnide sig op af Martin. Hun gned sin numse op af hans lem, der hang langt og livløst mellem benene. Flere fnisende damer stimlede til for at se på. Det hjalp tydeligvis ikke på blodtilførslen hos Martin.

Blowjob og afmagt

Og så var det, at en af damerne pludselig gik hen til Jesper, som sad lige ved siden af mig med en fadøl i hånden. Hun begyndte at kæle ham op af inderlåret. Han kiggede forundret på hendes hånd, der kravlede ind i hans underbukser til et anderledes legelystent lem, og mens Jesper vendte sig forundret og smilende mod mig med sådan et ’hvad fa'en foregår der?’-blik, blev han spillet og suttet til den store guldmedalje.

Jeg har læst i sociologen Claus Lautrups undersøgelse om mænd, der køber sex, at mange sexkunder kan betegnes som ’situationelle’ kunder, fordi de – uden at have overvejet sexkøb i forvejen – havner i en situation, hvor muligheden pludselig byder sig. Og jeg skal lige love for, at den bød sig her.

Vi forklarede ellers, at fælleskassen altså ikke havde råd til at købe endnu et blowjob, men det gjorde ingen forskel. Hun kiggede bare op, sagde »nej, nej, det her er gratis«, og fortsatte ufortrødent.

Oppe foran lærredet sad Martin og så til, forladt og alene, stadig uden bukser på. Hvis han havde læst Lautrups undersøgelse, ville han nok især have nikket genkendende til følgende afsnit:

»I mødet mellem den prostituerede og nogle kunder tegner der sig (...) et komplekst billede, hvor også prostitutionskunder oplever en form for afmagt. Kunders beretninger om at være blevet afvist af prostituerede, eller deres oplevelser af at have mere brug for den prostituerede, end hun har brug for dem, nuancerer forståelsen af magtforholdet på aktørplanet mellem kunder og prostituerede.«

Da vi efterfølgende gik ned ad Istedgade, fik Martin da også både skulderklap og opmuntrende ord med på vejen. For det var da for latterligt, at hun bare var skredet fra ham, når nu vi havde betalt for det, og det var i det hele taget godt gået, at han overhovedet turde, det var der ingen af os andre, der gjorde, og vi ville sgu heller ikke have fået den op at stå, så der var ikke noget dér.

Martin var skuffet, men fattet. »De stoppede alt for hurtigt. De skulle bare have blevet ved lidt længere, jeg var jo på vej.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Det er jo bare en rapport, fra endnu et polterabend-selskab, der tilbringer et par akavede timer på stripbar. Det sker hver weekend og ovenstående er uden tvivl en fortælling fra den moderate ende.

Hensigtsmæssigheden i denne ganske udbredte kultur, kunne nok diskuteres, men det er forretning og fornøjelse, efter klare og fuldt lovlige linjer, og har intet med #Metoo at gøre.