Læsetid: 3 min.

Hæmningsløs ytringsfrihed

Lad os dog alle sammen kalde spader for spader
Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder (V) er åndshøvding blandt intellektuelle gnomer, som falder i svime af henrykkelse over hans ubehjælpsomme og pinlige lejlighedssange.

Undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder (V) er åndshøvding blandt intellektuelle gnomer, som falder i svime af henrykkelse over hans ubehjælpsomme og pinlige lejlighedssange.

Kåre Viemose

30. oktober 2008

Anders Fogh Rasmussens regering har som bekendt gjort den hæmningsløse og hadefulde ytringsfrihed til en dansk kerneværdi, som vi vil dø og dræbe for overalt i verden.

De skal alle lære at tåle vores hån, spot og latterliggørelse, skal de.

For nylig har nogle af regeringens markante medlemmer været på barrikaderne for at fastholde denne enestående danske værdi.

Det kom sig af, at Politiets Efterretningstjeneste (PET - af alle landets venstresnoede organisationer!) henstillede at man fandt den politiske kammertone og nedtonede forbindelsen mellem islamisme og terror. Anbefalingen blev fremsat i en analyse med titlen Sprogbrug og terror.

Så kan det nok være, at krigsminister Søren Gade sprang op og spændte bælte:

"Jeg kalder en spade for en spade. Den islamistiske ideologi har nogle meget negative sider, og den sandhed kan folk godt tåle at høre - politisk korrekthed betyder bare, at du lægger dig fladt ned - og så tramper de på dig alligevel," sagde han til netavisen Altinget.dk.

Krigsministeren blev kraftigt sekunderet af ministerkollegaerne Karen Jespersen og Bertel Haarder. De vil også have lov til at kalde spader for spader (læs: mobbe og chikanere et socialt svagt og religiøst mindretal i Danmark).

De tre ministre stod vagt om deres hæmningsløse og konfrontationssøgende ytringsfrihed.

Vi slipper altså ikke for den hadefulde ytringsfrihed i denne regerings tid, og så er det, at jeg har fået den ide, at vi måske bare skal lære at bruge den - på en anden måde. I stedet for at vende den mod samfundets svageste, kan vi vende den opad.

Skinhellige missionærer

Jeg vil gerne lægge ud med at kalde spader for spader og ytre, hvad jeg mener om ovennævnte tre ministre:

Krigsministerens har et tilforladeligt ansigt, som minder mig om barndommens skinhellige missionærer. Når han toner frem på skærmen for at beklage endnu en soldats død, gyser jeg indvendigt og kan ikke lade være med at regne på, hvor mange menneskeliv, den mand og hans ligesindede har på samvittigheden. Det kommer an på, hvordan man beregner det. Mareridtsagtigt uhyggeligt er det under alle omstændigheder.

Karen Jespersen er (med sin mand som nærmeste konkurrent) Danmarks førende politiske vendekåbe.

Jeg kan ikke umiddelbart erindre at have hørt nogen udtale respekt for hendes person, men vil selvfølgelig ikke udelukke, at der findes folk, som synes at det er fint nok at bevæge sig hen over hele det politiske spekter, så man hele tiden befinder sig dér, hvor magten og pengene er.

Pittelkow-syndromet kaldte man i 80'erne den slags superopportunisme. I dag mæsker superopportunisterne sig sammen med svinehundene, og når Karen Jespersen ikke er medlem af Dansk Folkeparti, skyldes det nok udelukkende det forhold, at partiet ikke råder over ministerposter.

Bertel Haarder, tjah, han er mere ovre i den naragtige genre. Han er nemlig åndshøvding blandt intellektuelle gnomer, som falder i svime af henrykkelse over hans ubehjælpsomme og pinlige lejlighedssange.

Problemet for folk, som er store blandt dværge, er, at de aldrig bliver korrigeret. De kommer til at tro på deres egen storhed. Derfor hviler der et lettere komisk skær over Bertel Haarder, som ville falde igennem på de fleste lærerværelser, men udi egen (og partifællers) indbildning er et intellektuelt fyrtårn.

Hvis nogen synes, at jeg går for vidt i min karakteristik af de tre ministre, må jeg fastholde, at jeg blot benytter mig af den hæmningsløse ytringsfrihed, som samme tre ministre står vagt omkring.

Vi danskere vil nemlig dø og dræbe for vores hadefulde ytringsfrihed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Ivar Larsen

Klummisten begår en beklagelig kategoriefejl: Ytringer kan være hadefulde – IKKE ytringsfrihed.

Værd at overveje: Forsvinder ’had’ af at blive
undertrykt? Eller gærer det og bliver giftigere?

Kan man forholde sig hermeneutisk til had og se det som udspringende af noget andet? Frygt og uvidenhed f. eks. Den slags afskærer vi os jo fra at forsøge på, hvis vi censurerer ’hadefulde’ ytringer.

Glimrende artikel af Gretelise Holm.

Når man sammenholder hendes artikel med gårdsdagens artikel ”Har du sagt ”neger” i dag?” om Marie Dinesens speciale må man rose Dagbladet Information i høje toner for to dage i træk at sætte kritisk fokus på værdikæmpernes fundamentalistiske, destruktive og primitive opfattelse af ytringsfrihed. Det er der ved Gud et stort behov for.

Jeg håber meget, at der kommer flere artikler om dette vigtige emne…

Vibeke Nielsen

Det er jo ikke en kategorifejl, som Gretelise Holm begår - det er et effektivt retorisk greb, hun begår. Hun giver ytringsfriheden som sådan, i alle dens afskygninger og lyspunkter, fornavnet "den hadefulde". Det er et meget problematisk og manipulerende retorisk greb.

Når det er sagt, er jeg meget uenig med Niels Ivar Larsen i hans sorthvide opstilling. Lige så sorthvid som Gretelise Holms. Og lige så tæt på grænsen til det manipulerende.

At man afskærer sig fra at forholde sig til frygt og uvidenhed, hvis man undlader at give alle hadefulde ytringer frit løb, er simpelthen en kortslutning. Hadet er ikke identisk med dets udtryk. Man behøver ikke at kende alle skældsordene for at forstå, hvad had er og hvorfra det kommer.

Der er mange veje til at forstå frygt og had. At hygge sig med eksempelvis netdebatter på hadsider generer mere frygt og had - men det giver ikke indblik i nogetsomhelst. Jo, nye skældsord måske. Eller nye sammensværgelsesteorier og nye løgne. Men sammensværgelsesteorier, løgne, smædekampagner og skældsord giver i sig selv ikke indblik i noget. Det er kritikken, der giver indblik - ikke hadet eller den hadske tale.

Og så er der lige den gamle sang om, at hadet eksisterer på forhånd og at det har bedre af at blive luftet frit - ellers bliver det meget værre. Sikke noget vrøvl. Det er omvendt. Had for fuld udblæsning genererer mere had. Man kan jo prøve at eksperimentere med det næste gang, man står i kø. Prøv at sige til de andre, at de er pisseirriterende og at de bare har at skride ad helvede til, hvis det er det, som du inderst inde føler. Og hør så hvilket skænderi, der går i gang. Pludselig tændes vreden i alles øjne. Frit had avler frit had.

Inger Sundsvald

Så vidt jeg forstår Gretelise Holm, så forsøger hun (måske naivt) at bruge en ’hadefuld ytringsfrihed’, netop for at få dem til at forstå, hvordan denne ’enestående danske værdi’ kan generere had, og hvordan det føles, når det vendes opad imod dem selv - til en afveksling.

Ikke at jeg tror det hjælper.

Hans Jørgen Lassen

Gretelise er som sædvanlig noget diffus i sine udfald, og hvor det egentlig er, at disse tre politikere efter hendes mening konkret misbruger ytringsfriheden, gør hun ikke meget ud af.

Dog giver hun et eksempel:

"Den islamistiske ideologi har nogle meget negative sider" - men er det nu også et godt eksempel? For det er jo rigtigt.

Og hvad har det med hadefuldhed at gøre?

Martin Kristensen

Gretelise Holm går, som sædvanlig, galt i byen - intet her har med ytringsfrihed at gøre!

Om man vælger at sige Islamisme = Terror eller at nuancere sit sprogbrug lidt, som PET foreslår, er et spørgsmål om politisk tæft og/eller et ønske om reelt at bekæmpe terror fremfor at grave grøfter. Der er dog ingen der anfægter at man har RET til at sammenkæde begreberne.

På samme måde er de politiske udtalelser, hvad enten de er taget ud af kontekst eller ej, udtryk for politikernes holdning til forslaget fra PET. Igen ingen der anfægter RETTEN til at kalde en spade for en spade...eller for den sags skyld en pind med en metalplade for enden hvis man ønsker at simplificere!

Det følger heraf at Gretelise Holm kan kalde politikerne spader, krigsministre og intellektuelle gnomer alt det hun vil - ingen anfægter hendes ytringsfrihed. Udelukkende hendes motiver og eventuelt hendes evne til at forstå begreber som ytringsfrihed.

Claus Hjorth Pedersen: "Hvis jeg står på Rådhuspladsen og har lyst til at kalde Statsministeren for en idiot, har jeg lov til det!"

Djærv udtalelse fremsat under Mohammed-krisen.

Tegningen, der startede det hele, er usandsynlig grov, et rystende generaliserende angreb på mia. af troende Verden over - men den har sikret Danmark en plads i The World's Hall of Infamy.

Inger Sundsvald

Det er ikke rimeligt, at rette skytset mod Gretelise Holm. Når man ikke forstår en henstilling fra PET, som vel må vide noget om sammenhængen mellem sprogbrug og terror, så kan man jo forsøge sig med den samme medicin - hån, spot og latterliggørelse – så de kan lære det

Enig med Rolf Rasmussen. Journalisterne og chefredaktørerne er altid et par skridt foran politikerne når det handler om at dæmonisere udsatte minoriteter.

Jeg foreslår at vi laver et eksperiment. Lad os prøve at se hvad der sker, hvis vi alle begynder "at kalde en spade for en spade", når det gælder journalisterne.

Det kunne være interessant at se, hvordan Flemming Rose, Niels Ivar Larsen og alle de andre ville reagere, hvis de fik lov at smage deres egen medicin med hensyn til hån, spot og latterliggørelse. Jeg er sikker på at hurtigt ville resultere i en række sagsanlæg for injurier, bgavaskelse og den slags, for det er naturligvis meningen at den særlige danske variant af ytringsfriheden kun skal rettes mod de svageste.

Jeg synes egentlig man burde lade det komme an på en prøve.

Inger Sundsvald

”Således opfatter folk som Gretelise Holm også enhver kritik og omtale af Islam som en krænkelse og dermed misbrug af ytringsfriheden”.

Slet ikke. Kun en omtale af alle muslimer som islamister og terrorister. Folk som Gretelise Holm, og jeg, opfatter også islamister og terrorister som en plage for verdensfreden.

Steen Rasmussen

Gretelise Holm er engageret og klar omkring, hvad hun er oppe imod, og især hvad hun mener om det.

De få ”intellektuelle gnomer”, hun omtaler, fremstår forkvaklede, i deres forsøg på at legitimere deres adfærd under henvisning til den ukrænkelige ytringsfrihed.

Hvad gnomerne kæmper for i hendes optik, er retten til at sparke andre i skridtet med det formål at vise, at man har ret til at gøre det. Klog adfærd er det ikke udtryk for, selv om der ikke er tale om lovbrud, men bare et forsøg på at legitimere en afstumpet handling med handlingen selv.

Jens Thorsen havde lidt af samme tilbøjelighed, som gnomerne har, men han var mere reflekteret og sofistikeret. Der var også en slags kærlighed til mennesket, i det han gjorde. Det kan man ikke sige om Jyllandspestens adfærd. Thorsens maleri af Jesus med stiv pik på en offentlig bygning blev fjernet af den daværende trafikminister, Arne Melchior, og hans Jesus-film blev forbudt i første omgang, af hensyn til de kristne. Men han havde en begrundelse for at provokere, nemlig at demonstrere hvordan datidens samfund på nogle områder var som et råddent æg, der ikke kunne tåle at se en menneskeliggjort gud for sig. Hans provokation var ikke kun ment som provokation, den var ikke kun en grænseoverskridende ytring, der skulle demonstrere retten til at overskride grænsen. Han ville vise, at Jesus ikke eksklusivt tilhører de kristne, eller nogen bestemt kristen retning.

Morgenfascisten Jyllandspesten bragte ikke tegningerne for at nuancere eller kommunikere andet end provokationen for dens egen skyld. Der var ingen argumenter for at Muhammed er latterlig, for at han kaster bomber elle andet. Som uartige skoledrenge, uden anden intention end den at træde en herboende minoritet over fødderne, kom man til at træde resten af deres trosfælder over fødderne. De blev sure. Dem om det. Men hold op, hvor var det dumt. Hele det halvfascistoide Danmark stod pludseligt ansigt til ansigt med en milliard troende muslimer. Indadtil prøvede man at legitimere handlingen med kaskader af gentagelser omkring den principielle ret til at sparke andre mennesker i skridtet. Men udadtil blev handlingen stående, som det den var. En ubegavet provokation, som tilmed ikke blev undskyldt. Jeg synes egentlig heller ikke den skulle eller skal undskyldes. Den var jo ærligt ment. Hvad Jyllandspesten ville, var dybest set ikke andet end at gøre sig populær blandt de mest afstumpede typer, som man finder i sit brugersegment. Det lykkedes. DF stormede frem sammen med alle de andre, der helhjertet gik ind for populariteten blandt de dumme danskere. At det hele så blev kørt af stablen under dække af kampen for den hellige ytringsfrihed, ja det var så det principielle forsvar for dumheden, altså den bedste, de dumme kunne finde.

Der er og har altid været grund til at provokere den religiøse ortodoksi. Rigiditeten og dumheden, som den ligger fundamentalt begravet i den dogmatiske indstilling til tilværelsen, kan ikke lokkes for langt ud af sit bur, eller latterliggøres for meget. Dødstruslen, som den ligger i de store monoteismer, er stinkende usympatisk. I kristendommen er mennesket født som synder, der kun kan frelses gennem tro på Jesus som frelser. Kom til os med dit nyfødte barn, eller det er fortabt i helvedes pinsler, siger kristendommen til ethvert forældrepar, der står der med et uskyldigt barn i hænderne. Selv er de blevet slæbt ind i den samme ortodoksi, længe før de selv var myndige: Skal de forkaste kærligheden fra deres egne forældre, der fik dem døbt ved at lade sit barn være fritstillet over for religionen, eller skal de fortsætte ritualet for ikke at såre nogen? Det er det hammer usympatiske dilemma kristendommen forsøger på at hænge alle op i. Lad os dog latterliggøre disse religioner over en kam. Det er pinligt, at man kan tro på den slags i denne verden. Men lad det ske med et formål, netop at beskrive hvor latterlige religionerne er. Og provokationen der bringes alene for at demonstrere retten til at provokere, ja den lokker ikke noget som helst ud af noget bur, den graver grøfter, avler had og vold.

Det gode ved hele muhammedkrisen er at de bornerte fremmedhadere selv vil blive ramt af trangen til at gå efter deres egen kulturelle og personligheds ædlere dele. De kan lige som ikke dække sig ind under hensynet til pli, krav om høflighed, gensidig respekt for særheder, de gode manerer, traditionen, folket og dets ædle karakter, kongeligheden, bruttonationalproduktet eller freden længere! Retten til at sparke det hele i røven er i sig selv den højeste ret, som alene kan legitimere en hvilken som helst adfærd med til enhver tid. Jyllandspesten har mistet sin dyd. Den kan ikke længere forlange nogen form for respekt for sig selv. Alle argumenter for hensyn til den og dens medløbere er væk med deres eget argument om, at man til enhver tid kan sparke hvem som helst i røven, alene med det formål at demonstrere retten til at sparke hvem som helst i røven. Det bidder sig selv i halen. Man ligger som man har redt, eller man sidder i det lort, man har skidt op over ørerne. Jeg synes det er hammer sjovt. Og hvis ikke medierne var så ekstremt diskriminerende, i forhold til hvad der i øvrigt skrives om dem selv og alt andet, ja så ville det ramme dem hårdt. Men igen, de har magten til at hævde, hvad der er godt for dem selv. Det er så til gengæld bare ærgerligt, at vi andre ikke kan få lov til at sparke dem i skridtet i deres eget medie. Man skal ud i de ucensurerede fora som dette og ind på en lille afviger som Ínformation for at se mediedanmark ude fra. At man så her er lige så god til at iscenesætte sig selv og sin rolle i det hele, ja det er vel et grundvilkår for det at være en del af det moderne samfunds selvbeskrivelse. Det er ikke sikkert at beskrivelsen svarer til noget. Men hvis man ellers prøver at læse med, tager det sig anderledes ud, nogle gange her ude.

Hans Jørgen Lassen

Steen,

du forholder dig ikke til, hvad Gretelise rent faktisk skriver ovenfor. Hun nævner således overhovedet ikke Jyllandsposten eller Muhammedkrisen.

Det er diverse ministre, hun er ude efter.

Og hvad kan hun så anføre af synder fra deres side?

Det eneste konkrete er denne udtalelse: "Den islamistiske ideologi har nogle meget negative sider ..."

Andet har hun ikke - i denne sammenhæng - bygget sin sag på. Og det er da en smule tyndt.

Inger Sundsvald

Er der nogen der er i tvivl om hvad der sigtes til, når man skriver: ”hån, spot og latterliggørelse”?

Jyllandsposten er en privat erhvervsvirksomhed, som kan gøre hvad de vil – men ministre er noget ganske andet. De formodes at modtage råd fra f.eks. PET og arbejde ud fra hvad der tjener Danmarks interesser. Om de vil rette sig efter det, til i almenvellets gavn, er helt åbenbart også noget de selv bestemmer, nu om dage..

Hans Jørgen Lassen

Gretelise kan ikke argumentere, men det er sådan set slet ikke det værste: hendes stil er elendig, og det er fatalt.

Jeg mener ikke blot hendes skriftlige, men også hendes menneskelige stil.

Hendes indlæg er ikke skrevet på overskud og med overblik, men ud fra smålig forurettelse og ynk - det som nogle her kalder engagement.

Husker lige nu en tanke der dukkede op under
Muhammedkrisen: Hvis der kommer et par store terrorangreb i DK nu, så bliver DK den første politistat i verdenshistorien, hvor det bliver forbudt at kritisere yttringsfriheden for at være for vidtgående.

jens peter hansen

Indre mission har nogle fælt negative sider, jehovas vidner har nogle fælt negative sider, Christiania har nogle fælt negative sider, narkomaner har nogle fælt negative sider, skizofrene har nogle fælt negative sider, demente har nogle fælt negative sider osv men hvorfor sparke på de svage, når PET siger at det er dumt. Siden hvornår er det PET der skal bestemme hvad vi skal sige? Det virker da helt hen i vejret at vi nu skal rette os efter hvad Efterretningstjenesten foreslår vi skal og må.
Selvfølgelig har ytringsfrihed sine anstændigheds-grænser og man kan diskutere hvor de går, men at koge suppe på hvilke egenskaber tre ministre måtte have er vel ikke et argument der kan bruges i denne debat.
Indre mission må mangodt pisse på. Men muslimer er tabu.

Inger Sundsvald

Jens Peter Hansen

"Selvfølgelig har ytringsfrihed sine anstændigheds-grænser"

Det er netop dem der er til debat her.

"Indre mission må man godt pisse på. Men muslimer er tabu."

Det er ikke tilladt at pisse på nogen. Men man må gerne være uenig. Spørgsmålet er netop, hvor grænsen går mellem at ”mobbe og chikanere et socialt svagt og religiøst mindretal i Danmark” og mellem forbindelsen mellem ”Sprogbrug og terror”.

Det er ikke småting man i tidens løb har hørt i ’sprogbruget’ – jeg kan f.eks. levende forestille mig at det kan fremkalde had.

Hans Jørgen Lassen

Jens Peter skriver:

"Selvfølgelig har ytringsfrihed sine anstændigheds-grænser "

Absolut. Man går ikke på gaden hen og antaster en muslim, eller en indremissionsk, en mormon, en jøde eller hvad der nu findes af afarter af overtro, og siger til vedkommende: Hold da kæft, hvor er din religion åndssvag.

Men derfor kan man jo godt generelt diskutere, hvad man finder mindre godt eller direkte skadeligt og tåbeligt ved forskellige varianter af overtro.

Nej, det synes jeg ikke, at man har forudsætninger for at kunne afgøre, så ville Buddhismen i øvrigt vinde hver gang med sin afslappede rationalitet og ganske praktiske tilgang til, hvad individet får mest ud af og hvordan, hvad den jo også ofte gør. Islam ville blive ret dårligt placeret med sin udprægede ensidighed, men hvad med Shamanismen og Asatroen f.eks. De er da sikkert også skadelige og tåbelige for ikke at tale om Animismen og Forfædredyrkelsen. Kristendommen er nok en klar vinder med sin uhyre kompleksitet, litterære skønhed og fabelagtige fantasifuldhed.

@Jens Thorning

Har indtryk af at i Buddhismen ( især: Zen ), er grov, humoristisk, selvkritik nærmest indbygget som et
"must" -en nødvendighed for pointerne.

Hans Jørgen Lassen

Nu tænkte jeg sådan set ikke på at afholde en konkurrence mellem religionerne for at kåre den bedste, en vinder.

Personligt vil jeg ikke have noget med nogen af dem at gøre.

I øvrigt kan jeg ikke se, at kristendommen med al dens nonsens skulle hæve sig over andre religioner. Det er også en smule om sonst at vurdere grader af nonsens.

@Hans Jørgen Lassen

Ja: Det gled vist også lige lidt bort fra trådens emne:

"Har indtryk af at i Buddhismen ( især: Zen ), er grov, humoristisk, selvkritik nærmest indbygget som et
"must" -en nødvendighed for pointerne. "

Så der kan tilføjes: Det ville være ønskeligt om vore politikere jævnligt - i fuld offentlighed - havde samme indstilling til sig selv og deres politik.

Man kan diskutere om Buddismen overhovedet er den religion - det er i så fald en besynderlig en af slagsen da der ikke findes guder i buddismen - den er vel nærmere en slags livsfilosofi?

Inger Sundsvald

Tilværelsens ulidelige lethed
Sskal forstås i bagklogskabens ulideligt klare lys
Den tid skal nok komme - måske
De uheldige vil muligvis opleve det
Det bliver en grim opvågning
Når fugle og frøer er væk

jens peter hansen

Gretelise Holm skriver om skinhellige missionærer. Det må være indre missions folk hun tænker på. Denne gruppe er i dag så lille, så skrøbelig og så meget til grin at man skal hedde Gretelise Holm for ikke at se at hun nettop pisser på en gruppe af gamle, svage og i offentligheden fuldstændig utidsvarende gruppe,som hun selv og det meste af det oplyste Danmark har gjort tykt grin med de sidste 50-70 år. Med god grund efter min mening. Muslimerne har over en mia. venner ude i verden. Jeg tror de danske indremissionske kan tælles i nogle få tusinder. Muslimer i hele verden må finde sig i at man stiller spørgsmål ved deres tro og deres praksis. Skinhellige missionærer og indre missionske hader vi, men skinhellige muslimer og imamer må vi ikke gøre grin med.
Hjælp .

Kim Gram:

"Husker lige nu en tanke der dukkede op under
Muhammedkrisen: Hvis der kommer et par store terrorangreb i DK nu, så bliver DK den første politistat i verdenshistorien, hvor det bliver forbudt at kritisere yttringsfriheden for at være for vidtgående."

Ja det er lidt sjovt, den tanke strejfede også mig. Skræmmende tanke...

Ellers tak til Grethelise Holm for et glimrende los i r... til de ytringsfrihedsfantiske fundamentalister, der sidder og administrerer en af verdens mest racistiske udlændingepolitikkker.

Også tak for et rigtig godt indlæg af Steen Ole Rasmussen. Jeg er meget enig.

Det er altid en fornøjelse og morskab at se, hvordan det kan sætte sindene i kog, når Gretelise Holm går stik imod den politiske korrekthed som VKO har indført i forbindelse med deres kulturevolutionen fra 2001.

Hvad enten hun forsvarer Asmaa Abdol-Hamids ret til at blive behandlet anstændigt, eller som her, dæmoniseringen af mindretal i ytringsfrihedens navn, rammer hendes analyser altid lige i plet.

Det er præcisionen og skarpheden i Gretelise Holms analyser, der er årsagen til at så mange elsker at hade hende. Sandheden er som bekendt ilde hørt…

Per Holm Knudsen

@ Lars G. Jørgensen: "Et rødt kabinet, ville formodentlig betyde enden på kritiske ytringer rettet mod islam" - Øhhh! Den må du vist lige forklare lidt nærmere. Der er en smule forskel på tilstræbt hån, spot og latterliggørelse og så kritik - i hvert fald i min optik!

Per Holm Knudsen

@ Alexander Hereford: Jeg deler fuldt ud Per Thomsens fornøjelse og morskab. Det er dejligt at se spader spiddet på den måde, selv om man selvfølgelig godt kan kalde dem gamle udbrændte heste - måske derfor hoppen (genfærdsminister Karen Jespersen) blev sminket ganske gevaldigt op på valgplakaterne.

Alexander Hereford:

"Gretelise holms ytringsfrihed vil jeg til hver en tid forsvare."

Det er givetvis en oplysning, der vil gøre Gretelise Holm så ganske euforisk og henrykt...

Hans Jørgen Lassen

Man må i det mindste give Gretelise Holm ret på ét punkt: tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen er et eklatant eksempel på at kalde en spade for en spade.

Der er i nyere tid blevet sprængt mangen en bombe, dræbt masser af mennesker, på den ene eller anden måde, i Islams navn.

Men herom bør ties, ifølge Gretelise. Det er uhøfligt og stødende at henlede opmærksomheden på den slags.

Hvad bliver det næste? At hun fornægter Holocaust, fordi omtalen af 6 mill. myrdede jøder kunne støde tyskerne? Næppe. Hendes synspunkt gælder vist kun for Islam, er ikke konsekvent og dermed ikke værd at tage alvorligt.

Hans Jørgen Lassen:

"Man må i det mindste give Gretelise Holm ret på ét punkt: tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen er et eklatant eksempel på at kalde en spade for en spade."

Det har Gretelise Holm aldrig sagt. Endnu en udokumenteret påstand fra Hans Jørgen Lassens side...

Hans Jørgen Lassen

Thomsen,

for en gangs skyld har du ret, så jeg trækker mit udsagn om måtte give Gretelise Holm ret på ét punkt tilbage.

Ikke engang det ene punkt må man give hende ret i.

Hans Jørgen Lassen:

"for en gangs skyld har du ret, så jeg trækker mit udsagn om måtte give Gretelise Holm ret på ét punkt tilbage."

Det er givetvis en oplysning, der vil gøre Gretelise Holm så ganske euforisk og henrykt...

At man afpasser sit udtryk efter hvem man henvender sig til har intet med selvcensur at gøre.
En mening kan jo udtrykkes på et utal af måder -
hvis man kan vælge den for modpartens mest sårende er det ens eget valg
Hvis at man ønsker at komme i dialog med andre mennesker er det tåbeligt ikke at tage hensyn til disse menneskers ståsted og holdninger uanset om man er enige med dem eller ej - det er jo hvad vi alle gør hver eneste dag. Der er intet er fremmer dialogen som lidt venlighed og omtanke. Så de personer der meget firkantet holder på deres 'ret' til at sige lige hvad der passer dem er vel i grunden slet ikke indstillet på en dialog de ønsker en konfrontation

Hans Jørgen Lassen

Alfred skriver:

"Derfor skal man nok heller ikke forvente, at Gretelise Holm`s skriblerier flytter ret meget."

Det er givetvis rigtigt. Men nu der jo heller ikke ret megen næringsværdi eller substans i, hvad hun her gylper op.

Ubehjælpsomt brokkeri, stort mere er det ikke. At argumentere, tale til folks fornuft magter eller forsøger hun ikke.

Alfred: Nej det kan du have ret i. Det er formålsløst at bede racister om at udtrykke deres racisme mere hensynsfuldt. Det er holdningerne som ligger bag formuleringerne man bør diskutere. Form og indhold hænger sammen

Hans Jørgen Lassen

Ole,

det pudsige er, at Gretelise ikke anfører et eneste eksempel på, at disse tre ministre, hun kaster sig over, giver udtryk for racisme, og dermed slet ikke på, at de gør det hensynsløst.

Hans Jørgen rasmussen:

"Ubehjælpsomt brokkeri, stort mere er det ikke. At argumentere, tale til folks fornuft magter eller forsøger hun ikke."

Gretelise Holms kommentarer er altid meget velskrevne og velargumenterede. Endnu en udokumenteret påstand fra Hans Jørgens Lassens side...

Lassen: Jeg tror heller ikke hun anser dem for at være racister, men de profiterer på ind i mellem at føre en konfrontatorisk linie overfor muslimer . Det eneste efterretningstjenesten siger er at det ikke er ligegyldigt hvordan man udtrykker sig. Det vil de omtalte personer måske skide på, men hvis de ønsker at komme i dialog med muslimer er det ikke smart at bruge formuleringer der skubber folk væk også personer der gerne vil i dialog. Feks. ved at sammenkæde muslimsk tro og terror sammen som om det ene er en naturlig følge af det andet
Og det har intet med at være eftergivende overfor muslimsk terror. De følger de populistiske strømninger for at fiske stemmer - men det er vel at forvente af politikere?

Hans Jørgen Lassen:

"det pudsige er, at Gretelise ikke anfører et eneste eksempel på, at disse tre ministre, hun kaster sig over, giver udtryk for racisme, og dermed slet ikke på, at de gør det hensynsløst."

Det er fordi eksemplerne er så velkendte, at det ikke skulle være nødvendigt at nævne dem. Gretelise Hom går tilsyneladende fejlagtigt ud fra, at hendes læsere har en vis almendannelse og almenviden...

Hans Jørgen Lassen

Ole,

hvis vi går videre ad samme spor: Gretelise anfører heller ingen eksempler på, at disse ministre udtrykker sig hensynsløst, provokerende eller konfronterende.

Det eneste, der kunne minde om noget sådant, er dette:

"Den islamistiske ideologi har nogle meget negative sider" - og det er jo sandt, og kan samtidig næppe formuleres ret meget mere hensynsfuldt eller mindre provokerende. Konfrontatorisk kan det da slet ikke betegnes.

Der er, som jeg vist har nævnt før, ingen substans i hendes artikel overhovedet. Du prøver velvilligt at finde noget, men det bliver vist mest til dine egne tanker, og ikke hvad der står i artiklen.

Hans Jørgen Lassen:

"hvis vi går videre ad samme spor: Gretelise anfører heller ingen eksempler på, at disse ministre udtrykker sig hensynsløst, provokerende eller konfronterende."

Gretelise Holm går ud fra at læseren har en forhåndsviden om det emne hun skriver om. Derfor spilder hun ikke vores tid og Informations spalteplads, på at nævne bunkevis af af eksempler som vi allesammen alligevel på forhånd kender til husløshed.

Gretelisem Holm stiller på den måde nogle meget beherskede og beskedne krav til læseren. Krav der dog er alt for høje til Hans Jørgen Lassen.

Måske skulle Lassen overveje at begynde at forbruge medier, der kræver lidt mindre af forbrugeren. Medier hvor formidlingen er lidt mere forenklet og budskaberne skåret lidt mere ud i pap, og hvor der er flere illustrationer og fotografier, så man også visuelt kan se, hvad artiklerne handler om. Ekstra Bladet og Se & Hør kunne være et godt sted at begynde...

Heinrich R. Jørgensen

"Politiets Efterretningstjeneste [...] henstillede at man fandt den politiske kammertone og nedtonede forbindelsen mellem islamisme og terror."

Når nogen hævder at denne opfordring er ufornuftig, må det betyde, at disse personer anser deres egen viden og analyse for at være langt bedre end PET's. Det er bestemt ikke god stil, når ministre eller regeringsbærende folketingsmedlemmer lader forstå, at deres eget hemmelige politik er nogle inkompetente skvat.

Der er altid fornuftigt at overveje, om PET's udmeldinger tjener en politisk dagsorden, evt. PET's egne interesser. Det er mildest talt vanskeligt at tilskrive PET's konkrete udmelding et ønske om politisk manipulation der på nogen måde tjener PET's indirekte interesser, f.eks. ved at skabe øget frygt i befolkningen eller dermed øgede beføjelser og midler til PET. Tværtimod. Og af den simple grund, er PET's udmelding og opfordring meget troværdig, og burde følges af ministre o.a. der ønsker at fremstå som ansvarlige.

At dette skulle have med ytringsfrihed at gøre, er bavl og udenomssnak.

jens peter hansen

Jeg må forstå det sådan at Heinrich R synes at den administrative udvisning, som ikke kan blive til noget, af tuneserne i Westergaardsagen er helt fin, da det jo er PET der står for den og at nu skal ministre og vi andre naturligvis til at høre efter hvad PET siger og rette os efter deres anvisninger. PET har altid ret. Hvor er det lige vi har hørt det før?

Sider