Baggrund
Læsetid: 6 min.

Hollywoods højrefløj prøver at give igen

I valgåret har Hollywoods republikanske mindretal bidt fra sig med filmen 'An American Carol', hvor prominente skuespillere springer ud som højreorienterede. Men Barack Obamas hoved-fundraiser i Hollywood fortæller, at Hollywood-politik i virkeligheden bare er ren business
Tæt på. Parodien på Michael Moore er næsten for tæt på virkeligheden i filmen, der både af kritikere og publikum har fået en lunken modtagelse.

Tæt på. Parodien på Michael Moore er næsten for tæt på virkeligheden i filmen, der både af kritikere og publikum har fået en lunken modtagelse.

Sam Emerson

Kultur
24. oktober 2008

Stemningen er god i Hollywood trods den økonomiske krise. For årstiden uvant høje temperaturer gør folk glade i låget, og smilene bliver ikke mindre brede af, at Barack Obama lige nu ser ud til at storme ind i Det Hvide Hus. Hollywood er traditionelt venstreorienteret, og republikanerne har ikke opnået flertal i Californien ved de seneste 20 års præsidentvalg.

Der er lavet bunkevis af Hollywood-film, der kritiserer republikanske præsidenter og deres politik, men sjældent det modsatte. Og især op til de seneste tre præsidentvalg har en række film forsøgt at påvirke ubeslutsomme vælgere til at stemme til venstre for midten.

Filmoprør fra højre

I 2000 udkom Rod Luries Oscar-nominerede The Contender tre uger før valget. Her spiller Joan Allen en kvindelig, demokratisk vicepræsidentkandidat, hvis kandidatur smadres af nederdrægtige kræfter i det republikanske parti. I 2004 var det som bekendt Michael Moores Fahrenheit 9/11, der satte dagsordenen for diskussionen i næsten et halvt år op til valget den 2. november. Og i år er det så W., Oliver Stones portræt af den afgående præsident Bush, der dominerer. En lettere oversimplificeret og satirisk film, hvor den nuværende præsident udstilles som en driftig alfa-han, der ud af mangel på intellektuelle ressourcer stoler for meget på sine magtbegærlige rådgivere.

Filmen har i åbningsweekenden indtaget fjerdepladsen på den amerikanske filmhitliste - ret flot for en politisk satire.

Ved dette valg har de venstreorienterede filmmagere dog fået modstand i form af filmen An American Carol. For en gangs skyld siger Hollywoods højrefløj - for sådan én findes nemlig - fra. Det er filminstruktøren David Zucker, der overraskende bekender kulør sammen med store Hollywood-navne som Jon Voight og Kelsey Grammer, som mange i Danmark kender som hovedpersonen i tv-serien Frasier.

David Zucker er manden bag gakgak-filmserierne Højt at flyve og Høj pistolpistolføring og de to seneste Scary Movie-film. Filmen er en komedie, der satiriserer over Hollywoods venstrefløj, og man møder blandt andet Michael Malone, en filminstruktør, der laver USA-kritiske dokumentarfilm. Den er god nok; han er ret overvægtig, bebrillet og er altid iført vindjakke og baseball-kasket - parodien på Michael Moore er næsten for tæt på originalen.

Al-Qaeda i Hollywood

Vor 'helt' kommer igennem den samme skærsild som i forlægget, Charles Dickens' Et juleeventyr om nærige Scrooge, der møder fortidens, nutidens og fremtidens spøgelse, konfronteres med konsekvenserne af sine handlinger og forvandles til et bedre menneske.

I An American Carol hjemsøges Michael Malone af Anden Verdenskrigshelten general Patton (Kelsey Grammer), der viser ham en anden virkelighed, hvor slaveriet stadig eksisterer, fordi republikaneren Abraham Lincoln valgte ikke at bekæmpe det.

Malone får også besøg af USA's første præsident, George Washington, der tager ham med til en kirke i New York, hvor støvet fra 11. september stadig dækker gulvet. Og endelig får han besøg af dødsenglen i skikkelse af countrysangeren Trace Adkins, som viser ham et fremtidigt Los Angeles, hvor Al-Qaeda har sat Koran-citater op ved Hollywood-skiltet, og undertøjbutikskæden Victoria's Secret sælger burkaer.

Bilmærket Obama

An American Carol får næppe et stort publikum i Danmark til trods for en stjernebesætning, der også tæller Dennis Hopper og Leslie Nielsen - og vil sikkert kun være at finde på de nederste hylder i den lokale Blockbuster. Filmen er nemlig ikke særlig underholdende og blev tævet sønder og sammen af anmelderne.

Selv den let højredrejede tabloidavis New York Post kunne kun svinge sig op på en halv stjerne i sin anmeldelse. Også økonomisk er den en fiasko. Den indtog over 1.600 biografer over hele USA den 3. oktober, men har indtil nu kun indtjent lidt over en fjerdedel af sit budget.

Det er tilsyneladende ikke let at komme ud med et højrefløjsbudskab i et USA, hvor en venstreorienteret præsidentkandidat står til en kæmpe valgsejr, og man nationaliserer banker i et omfang, der får Fidel Castro til at ligne en storkapitalist.

Det er altså ikke blevet nemmere at være højreorienteret i Hollywood. Her skulle man nemlig tro, at 'Obama' er et nyt bilmærke, for alle biler har det stående på bagsmækken. Og den ældre dame, der sidder ved et lille bord i det åbne indkøbscenter The Grove og sælger klistermærker, t-shirts og badges med McCain, må finde sig i, at ingen vil tale med hende, og at folk parkerer deres store biler lige foran hende, så hendes udsigt bliver totalt blokeret.

Det isolerede mindretal

Hollywood-republikanernes frustration over at være politisk isolerede kom allerede frem i dokumentarfilmen Rated 'R': Republicans in Hollywood (2004), hvor andre Hollywood-berømtheder til højre for midten talte ud. F.eks. John Milius, hvis højreorientering aldrig har været til diskussion. Manden instruerede den ligegyldige 1980'er-film Red Dawn, hvor Patrick Swayze, Jennifer Grey og Charlie Sheen danner oprørsgruppen Wolverines, da Rusland midt under den kolde krig invaderer USA.

Nå ja, så skrev han også med på manuskriptet til Francis Ford Coppolas mesterværk Dommedag Nu og skrev og instruerede Conan the Barbarian, det filmiske gennembrud for en anden Hollywood-republikaner, Arnold Schwarzenegger, der nu er guvernør for USA's (folke)rigeste stat, Californien.

Komikeren Drew Carey er en anden Hollywood-personlighed, der bekendte kulør i Rated 'R'. Det kostede ham hans stjernestatus. Fra 1998 til 2003 havde han sin egen, populære sitcom, The Drew Carey Show, og var i samme periode med i USA's mest populære komik-improvisationsshow, Whose Line Is It Anyway?, og fyldte koncertsale over hele landet med sit stand up-show. Men efter at han sprang ud som republikaner, lå hans karriere nærmest død i tre år, indtil han i 2007 fik tjansen som vært på The Price Is Right - et af USA's ældste og mest slidte gameshows.

Det handler om penge

Men er der tale om en slags venstreorienteret berufsverbot i Hollywood? Ikke, hvis man spørger Barack Obamas hoved-fundraiser i Californien, Jeremy Bernard. Han mener tværtom, at en films politiske observans er bedøvende ligegyldig, hvis den ikke kan tjene penge: "Det handler på ingen måde om politik," siger han til Information.

"Det handler om penge. Tag nu f.eks. Rupert Murdoch, der ejer Fox-koncernen. Fox News er sindssygt højreorienteret, og det er Murdoch også. Men han er mere interesseret i profit end i politik, og da han startede Fox News, var det, fordi der var et hul i markedet for højreorienterede medier, ikke fordi han var på et ideologisk korstog."

Et godt eksempel på, at ikke alle venstreorienterede film får Hollywoods store opbakning, er Morgan Spurlocks Where in the World is Osama Bin Laden?, en opfølger til dokumentarfilm-megasuccesen Super Size Me. I sin nye film drager Spurlock til Mellemøsten for at for at lede efter Osama Bin Laden og diskutere USA's mellemøst-politik med både muslimer og jøder.

Hæveautomaten

Filmen indtager den blandt venstreorienterede amerikanere meget typiske holdning, at der er fanatikere og fejlslagen politik på begge sider af den religiøse konflikt. Alligevel kom den kun op i et begrænset antal biografer ved premieren i april i år - sandsynligvis fordi muslimer, arabere og masser af fremmedsprog bare ikke sælger billetter, heller ikke i Hollywoods biografer. Og så kan filmen være nok så venstreorienteret.

For Obama-kampagnen er de venstreorienterede i Californien og Hollywood dog af afgørende betydning, hvilket også er årsagen til, at Jeremy Bernard ikke befinder sig i Washington, men i Los Angeles:

"Californien er simpelthen en hæveautomat for os," siger han.

Og det er formodentlig lige så rigtigt, som det modsatte er tilfældet for republikanerne. De to motorer, der driver økonomien i Californien, er filmindustrien i Hollywood og IT-industrien i Silicon Valley. Og de, der stemmer til højre, har svært ved at finde såvel venner som økonomisk succes nogen af stederne.

 

Morten Bay er freelanceskribent og bosat i Los Angeles

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her