”Hvor skal man sætte sig,” diskuterer nogle kvindelige studerende. Tæt på eller langtfra idolet? Forfatteren, filminstruktøren og sportskommentatoren Jørgen Leth har tydeligvis fat i et ungt publikum. De studerende på Københavns Universitet er mødt så talstærkt frem, at seancen må flyttes til et større auditorium.
Dem, der har sikret sig en plads, må nu rejse sig op og gå tværs over gangen. Men det gør ikke noget. For der er pladser nok i det større auditorium. Alle kan få Jørgen at se. Der er langt til hetzen mod Jørgen Leth i 2005 i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Det uperfekte menneske.” Her på universitet er Leth en helt.
Gardinerne rulles ned og auditoriet bliver et vakuum hvor dunsten fra kantinens sandwiches til 25 kr. kan få frit spil.
Lektor Peter Scheperlen fra Film- og medievidenskab fortæller de fremmødte, at prisen for at møde manden Jørgen Leth, er at man udstår de 77 minutter som filmen ”Det gode og det onde” varer. Det er dog ikke noget problem for de fremmødte.
Det gode og det onde
Filmen bygger metodisk videre på Leths legendariske ”Det perfekte menneske” fra 1967. Som i ”Det perfekte menneske” forsøger Jørgen Leth på æstetisk vis at undersøge, hvad et menneske er. Dette resulterer i 9 kapitler, hvor datidens store stjerner som Strøby, Nørby og Leths egen favorit Claus Nissen for eksempel tager tøjet af og på: ”Jeg dyrker recycling af materiale. Der skal altid være en mand, der tager jakken af og på,” forklarer Leth.
”Ansigtet er et spejl som aldrig lyver,” siger speakeren Leth i filmen, så det studeres ligesom kroppen og sindet.
”Hold kæft, at man kunne få lov til at lave det dengang,” siger Jørgen Leth som første indskydelse efter filmen er blevet vist. Han har entreret pladsen foran tavlen til stor begejstring for de fremmødte. Håret er stort og gråt og lidt vildt. Han ser lidt forhutlet ud. Folk siger, at han kun klippes af Haitianske kvinder, og at det er et stykke tid siden, han sidst har været på øen. Peter Scheperlen retter på Leths mikrofon.
”Den var inspireret af min egen modvilje imod det der ellers foregik i dokumentarfilm i Danmark dengang. Jeg ville prøve at genopfinde filmsproget forfra. Kamera, lys og klipning. Det hele,” forklarer Leth videre om filmen.
Andy Warhol spiser en burger
Jørgen Leth bliver studeret i auditoriets skarpe lys. Han fortæller om sine helte og venner.
For eksempel Andy Warhol, som Leth fik til at spise en burger i den legendariske scene i filmen ”66 scener fra Amerika”. ”Hvis han først begyndte at bide i den hamburger ville han ikke med respekt for sig selv kunne afslutte, før han var færdig,” fortæller Leth.
Også samarbejdet med eller kampen mod Lars Von Trier i filmen ”De fem benspænd,” bliver vendt.
”Jeg vidste jo på forhånd, at han var en djævel,” siger Leth om filmen, hvor Lars Von Trier forsøger at nedbryde Leths vante arbejdsformer ved at stille ham umulige opgaver som instruktør. Men gang på gang lykkes det Leth at overkomme forhindringerne.
En af præmisserne var at de to instruktører ikke måtte tale om filmen efter fyraften. Det overholdt de. Leth fortæller om, hvordan de to levemænd dog ikke holdt op med at lege med hinanden, selvom kameraet var slukket.
”En aften inviterede han mig med på Søllerød kro. Han vidste jeg havde dyr smag. Jeg valgte jo på hans opfordring nogle fantastisk dyre vinde. Det var det jeg gjorde,” siger Leth.
Bourne-trilogien
”Det perfekte menneske,” er et vigtigt værk indenfor en særlig genre af dokumentarfilm. Dens dvælende metode, hvor kameraet fokuserer på noget og langsomt undersøger det inspirerer stadigvæk hos unge filminstruktører i dag.
”Jeg er jo efterhånden en slags Godfather for mange af de nye instruktører,” siger Leth.
Samtidig mener han, at dokumentaren er på forkant med udviklingen i filmindustrien og fremhæver den amerikanske Bourne-trilogi som en af sine favoritter blandt nyere film og hæfter sig ved, at instruktøren til to af disse tidligere har lavet dokumentarfilm.
”Bourne-Trilogien, den sætter standarden. Har I set den?” spørger Leth ud i salen. Nogen mumler bekræftende. ”Ellers er det bare med at komme hen og se den.”
