Læsetid: 8 min.

'I kan ikke undvære det levende menneske'

Tine Bryld har taget imod og givet igen på ungdomsprogrammet Tværs for sidste gang. I starten for 36 år siden var hendes vigtigste budskab, at de unge bare skulle gøre, hvad de havde lyst til. Nu får de beskeden, at de måske tænker så meget på sig selv, at de kan gå hen og blive kedelige
Kultur
3. oktober 2008

Det er de færreste danskere som ikke kan identificere Tine Brylds stemme på minuttet. I 36 år har dens hæse latter og stærke energi strømmet ud i radiobølgerne hver søndag aften, mens hun som en gammel vølv har kortlagt rodnettet bag de unges problemer.

"Jeg er ligeglad med, om de unge sulter sig eller skærer i sig. Jeg er interesseret i grunden til, at de synes, at de skal gøre sådan noget. Samtidig har jeg altid sagt, at jeg sluttede, når jeg ikke kunne rumme flere historier. Det er så nu, har jeg bestemt, så jeg kan nå at lave andre projekter, inden jeg bliver alt for forkalket."

Tine Bryld står i sit køkken og virker, som om hun ikke helt har forstået, at hun ikke længere skal sidde i et radiostudie hver søndag aften. I tirsdags sendte P1 og P3 den sidste Tværs-udsendelse med Tine Bryld ved mikrofonen, og dermed er der kun Det Elektriske Barometer tilbage fra den æra i ungdomsradioen, hvor man troede, at man kunne ændre verden ved at give de unge stemme.

"De fleste af historierne i Tværs har jeg hørt 25.000 gange før, men samtidig har jeg jo aldrig hørt lige netop dette menneskes version. Nuancerne findes i det enkelte menneske, og det er derfor, at jeg har kunnet bevare min nysgerrighed igennem alle de år. Det er utroligt interessant at beskæftige sig med andre mennesker, ikke som objekter, men som liv, der leves."

Verden i sort/hvid

Venskab i stedet for Konkurrence står der på et banner på et gammel billede af et redaktionsmøde på den tidligere søndagsflade P4iP1 (for unge, red.), som får Tine Bryld til at flække af grin. Som nyansat på Tværs var Tine Bryld rundet af ungdomsoprøret og generationskampen om musik, narkotika og seksualmoral, og det kunne høres i Tværs.

"Når jeg lytter til de første Tværs-udsendelser, synes jeg, at jeg var en dårlig rådgiver. Jeg havde alt for travlt med at fortælle de unge, hvad sandheden var, og jeg havde grumme lidt forståelse for deres forældre. Det ændrede sig så, da jeg selv fik teenagebørn," siger Tine Bryld. Tværs i P4 var oprindeligt et panelprogram, og Tine Bryld var med som socialrådgiver. Da hun startede, mente hun selv, at hun højest skulle sidde i Tværs-studiet i tre år, så ville hun nemlig fylde 35 og dermed være for gammel til at kunne forstå ungdommens problemer. Alligevel sagde hun ja til at videreføre programmet, selvom hun var kommet i tvivl om sine egne råd.

"Det var i starten af 1980'erne, hvor der var en voldsom ungdomsarbejdsløshed og min egen søn var teenager. Vi havde jo altid sagt på Tværs, at 'det vigtigste er, at du har det godt, så du skal bare gå ud af skolen, hvis du har lyst til det.' Og det gik op for mig, at det mente jeg i virkeligheden ikke. Det var jo nødvendigt, at de unge gik i skole, selvom det måske ikke var sjovt. Og samtidig mødte jeg også en fortvivlelse blandt de unge over, at alle de ting som P4 og 68-oprøret havde stået for, ikke holdt i virkeligheden. Alt det der med kollektivitet og ingen konkurrence, bare elsk hinanden. Det var jo løgn, for så enkelt er det jo aldrig. Vi troede, at vi kunne gøre Danmark til et bedre sted at leve, hvis vi kunne gøre ungdommen bevidst, men det viste sig jo, at det var noget andet, det handlede om."

Et eksistentielt samtaleprogram

Med årene blev Tværs derfor et eksistentielt samtaleprogram, hvor det var sjældent, at Tine Bryld direkte stillede sig på de unges side, når de var i konflikt med deres forældre. Hun opgav den simple årsagsforklaring og ville hellere lære sine unge lyttere, at de selv havde ansvaret. Hvor tungt og kedeligt det end føltes.

"I starten havde jeg og resten af P4 nok en tendens til at gøre de unge til ofre. Siden har jeg lært, at man ikke bare kan trække en skuffe ud og sige, at et menneske er, som det er, fordi hans far slog ham, eller fordi hun blev voldtaget som teenager. Det er selvfølgelig et stort handicap, men det handler jo om, hvordan vi lever med det handicap. I dag siger jeg til de unge, at de har den familie, de har, og at de ikke må cutte båndene, for det vil skade både dem selv og deres efterkommere. Det er vigtigt at gøre dem klart, at det ikke er medvind, som bringer dem videre, men at livet er en kamp opad."

De 20-årige teenagere

Med årene er Tines Brylds ører blevet så følsomme, at hun kan opfange et hurtigt åndedræt eller en stemmes lette dirren, og så stille det spørgsmål, der får Nanna til fortælle om faderens misbrug eller Rasmus til at erkende, at han simpelthen er for nedladende til at kunne komme tæt på sin studiekammerater.

"Presset på de unge er meget voldsommere i dag, end da jeg startede. De er bevidste om, at de skal formes på en bestemt måde for at få succes, og der er meget få steder, hvor de kan trække vejret. Fokuseringen på individet handler om kroppen og den ydre succes, men sjælen kan ikke altid følge med. De unges tid går med at finde ud af, om de er gode nok, så de har ikke meget plads til at finde ud af, hvem de selv er. Men det spørgsmål bliver jo alligevel ved med at være det vigtigste."

I starten af 1970'erne var det teenagere, som ringede til Tværs, men i de sidste år var det i stedet de unge voksne i starten af 20'erne, som havde brug for sjælesorg og et kærligt spark. Pubertetskrisen havde flyttet sig.

"Jeg var jo voksen, da jeg var i tyverne. Jeg fik mit første barn som 25-årig, og det blev betragtet som sent. De unge, som er i tyverne i dag, er nærmest teenagere rent følelsesmæssigt. De er blevet beskyttet og båret og kørt af deres forældre, som har overøst dem med forståelse og fortrolighed og fulgt dem på mobiltelefonen. De er nærmest lidt nøgne, når de skal stå på egne ben. Og der har jeg så forsøgt at give dem lidt realitetssans. Du lever ikke i lykkeland, og det hjælper ikke, at du fokuserer på, at du ikke er klog og dygtig nok. Måske sidder du faktisk og tænker så meget på dig selv, at du bliver kedsommelig."

Den virtuelle verden

Arbejdet som rådgiver på Tværs har betydet, at Tine Bryld altid har følt sig på forkant med de nyeste tendenser. Hun opsnusede punkens pessimisme og 1990'ernes individualisering, længe før de blev beskrevet i de etablerede medier. I de sidste år har hun været forundret over internettets voksende betydning for de unges liv.

"Forleden havde jeg en pige igennem til Tværs, og det var en helt almindelig samtale om svigt og tab af en kæreste, men pludselig gik det op for mig, at hun aldrig havde mødt sin kæreste. Hun kendte ham kun gennem internettet, og da jeg så spurgte: 'Hvad så med sex???', så svarede hun, at man jo bare kunne skrive, hvad man godt kunne lide. Er det ikke utroligt? Så kunne de så sidde og spille den af foran hver deres computer."

Tine Bryld griner igen, men der er lidt uro bag den overbærende latter.

"Facebook er for mange et vidunderligt medie, men for mig er det også et udtryk for, at det er vigtigt, at man hele tiden har noget at fortælle: Nu var jeg også til den koncert, eller på den date og for øvrigt har jeg 500 mennesker, som jeg kan kalde venner. Det med at føle sig ensom er ikke smart, for på nettet er der jo alle muligheder for ikke at være det, men spørgsmålet er, om den mulighed er reel. Jeg tror, at der er mange mennesker, som får kontakt med hinanden og kan dele deres ensomhed, men hvad gør de ved deres situation? Du kan jo altid finde nogle, som er ligesom dig, og du kan møde nogle, som vil dig. Men nettet er jo også en 'lade som om verden', hvor de ikke behøver at sætte sig selv rigtigt på spil."

Tine Bryld griner igen, for for første gang har hun måttet give op i forsøget på at forstå de unge, som på engang ligner dem fra 1970'erne og samtidig med lethed manøvrerer i de virtuelle verdener, hvor hun selv mister fodfæstet.

"Her i kvarteret har der altid stået en gammel vanvittig boghandler og råbt efter mig: 'Tiden er løbet fra dig, Tine Bryld' og for første gang føler jeg, at han har ret. Jeg er stadig tryg ved min kontakt med andre mennesker, men jeg er ikke tryg ved den virtuelle verden. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til den. Jeg kan kun stille mig op og sige: 'I kan ikke undvære det levende menneske', for der er ikke noget mere vidunderligt end at mærke afhængighed og nærhed med en anden."

Da Tine Bryld skulle til at rykke ud i DR's nye byggeri, løsnede en af de lydtætte plader i hendes gamle studie i Radiohuset sig og ramte hende i hovedet. Et kontant symbol på, at Tine Brylds æra var forbi, og at hun ikke hørte til i DR's nye verden af åbne kontorlandskaber, nedskæringer og konceptslotte. Den har hun forladt uden vemod, men hun kommer til at savne stemmerne i den anden ende af telefonlinjen og sin uundværlige tekniker Peter Egevang.

"Tværs-samtalerne er sådan en tæt situation. Jeg kan mærke de unge fysisk, når de taler. Og det er sjovt, at jeg siger det, for nogle vil nok sige, at det er det samme på nettet. Det er jo ikke alle mennesker forundt at have tætte forhold til fremmede, men det har jeg haft hver søndag. Det ville jeg meget nødigt have været foruden."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her