Læsetid: 4 min.

Kinesisk kunst følger kapitalstrømmen

Når de økonomiske magtforhold ændrer sig i verden, følger kulturen med. Man så det efter Anden Verdenskrig, hvor Danmark blev amerikaniseret, og man ser det i dag, hvor kunst fra Kina boomer i Europa
Når de økonomiske magtforhold ændrer sig i verden, følger kulturen med. Man så det efter Anden Verdenskrig, hvor Danmark blev amerikaniseret, og man ser det i dag, hvor kunst fra Kina boomer i Europa
27. oktober 2008

I det forladte fabrikskvarter 7-9-8 uden for Beijing er en enorm kunstindustri vokset frem de seneste 10 år. Herfra udgår en stor del af den kinesiske kunst, der i øjeblikket er på fremmarch på det globale kunstmarked.

De store auktionshuse Sotheby's og Christie's sælger jævnligt for trecifrede millionbeløb kinesisk kunst, og på blot fire år er nogle kinesiske værker steget med 2.000 procent i værdi.

Kinesiske kunstnere er for længst rykket ind på berømte museer for samtidskunst som Centre Pompidou og Guggenheim, og også herhjemme er Kina-interessen stigende med udstillinger på Louisiana, Kunsthallen Nikolaj og GL Strand.

"Kinesisk kunst boomer helt vildt i øjeblikket. De fleste museer med respekt for sig selv har udstillet kinesiske kunstnere for nyligt," siger kunsthistoriker Lotte Philipsen, der forsker i kinesisk kunst ved Aarhus Universitet.

Hun er netop vendt hjem fra en studietur til blandt andet kunstdistriktet 7-9-8, hvor også det danske Galleri Faurschou sidste år åbnede en 1.000 kvadratmeter filial.

Kinesisk kunst har været på vej frem i Vesten siden årtusindeskiftet, og ifølge Lotte Philipsen hænger det sammen med Kinas voldsomme økonomiske vækst.

"Kina har den velstand, der skal til for at prioritere kunsten, og regeringen ser muligheder i det. De er godt klar over, at ting ikke bare skal være Made in China', men Created in China, så derfor forsøger de at fremme design, arkitektur og kunst.

Magtens følgesvend

Kunstinstitutionel er der blevet kraftigt oprustet med kunstakademier og gallerier, og bedre distributionsforhold og produktionsforhold," siger Lotte Philipsen.

Kunst og kapital hænger nøje sammen, og ikke kun i Kinas tilfælde. Traditionelt følger den kulturelle magt den økonomiske magt, som man også så det efter Anden Verdenskrig, hvor amerikansk kultur fulgte lige i hælene på den amerikanske nødhjælp til Europa. Danmark blev decideret amerikaniseret, siger flere historikere.

Efter samme mekanisme er den stigende popularitet for kinesisk kunst i Vesten en direkte følge af den stigende strøm af kinesisk kapital i samme retning, forklarer sociolog Jakob Arnoldi, der er prodekan ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og har forsket i Kina de sidste par år.

"Alle orienterer sig mod de steder, hvor udviklingen sker, og i Vesten har vi en fornemmelse af Kina som en gryende stormagt, hvor der er økonomisk og kulturel dynamik. Det gør os nysgerrige og måske bange, og derfor vil vi gerne vide mere om landet og Østen i det hele taget," siger Jakob Arnoldi.

Med store kunstfestivaler og offentligt støttede udstillinger i udlandet arbejder det kinesiske styre aktivt for at styrke kinesisk kultur i den globale bevidsthed.

Vækst giver dominans

På samme måde som økonomien skal kulturen arbejde for Kinas interesser, siger Can-Seng Ooi, der er lektor og ph.d. ved Copenhagen Business School, hvor han forsker i kinesisk kunstindustri og forretningsstrategi.

"Kunstmarkedet er helt klart en del af den kinesiske strategi for blød magt. Kina vil gerne fremme sit syn på verden og brande sig selv som en rig kultur med en særlig sjæl. På samme måde som Hollywood har været en god diplomat for Amerika, kan udbredelsen af kinesisk kultur skabe større velvilje og tillid, så man også er villig til at købe flere kinesiske produkter," siger Can-Seng Ooi, der selv er etnisk kineser fra Singapore og to gange om året rejser til Kina med sine MBA-studerende.

Ingen kinafisering

Selv om finanskrisen også har ramt Kina, vurderer flere økonomer, at krisen blot forstærker Kinas økonomiske magt i verden.

Kinesisk kunst virker til at gå samme vej, og er ikke blot et modefænomen, vurderer kunsthistoriker Lotte Philipsen. Selv efter de Olympiske Lege er forbi, valfarter turisterne til 7-9-8 uden for Beijing, fortæller hun.

"Kina virker specielt pirrende på et vestligt publikum, fordi det er et kommunistisk styre med markedsøkonomi. Men det kan også være med til at holde en fortærsket forestilling i live, om at al kunst fra Kina er systemkritisk," siger Lotte Philipsen.

Langt fra al kinesisk kunst er system-undergravende, og generelt set gavner kunsten styrets bløde magt.

Det samme gør den øvrige kinesiske kultureksport, der også buldrer frem, siger sociolog Jakob Arnoldi.

"Det skaber en større positiv forståelse af landet og dets historie, så der er et enormt vigtigt pr-aspekt i kulturproduktionen," siger Jakob Arnoldi. Også han ser kun en vej for Kinas kulturelle magt.

"Jeg tror, kinesisk kultur vil få større betydning herhjemme. Der findes en del interessante kinesiske film, og landet har en spændende historie, som også bliver brugt i kulturproduktionen," siger Jakob Arnoldi.

Dog mener han ikke, at Kinas voksende kulturelle indflydelse vil få nær samme betydning som amerikanisering af Danmark efter Anden Verdenskrig. Dertil er kvaliteten af den kommercielle produktion endnu for dårlig.

"Det er meget usandsynligt, at vi vil se en kinaficering af Danmark. Dels på grund af den sproglige barriere, dels fordi den kinesiske kulturindustri ikke er så sofistikeret endnu. Derfor er der en øvre grænse for, hvor orienteret mod kinesisk kultur vi vil blive de kommende år," siger Jakob Arnoldi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu