Læsetid: 4 min.

Krisen kradser i den kreative industri

I resten af byen er der finanskrise - men rammer det også kunsten? Det vil gå ud over 'den kreative industri', siger nogle, mens andre mener, at kunsten trives bedsti nedgangstider
30. oktober 2008

LONDON - Hvis der findes én stor debat i den kulturgale britiske hovedstad, så er det om, hvorvidt finanskrisen også har ført til - og vil føre til - en kunstnerisk krise. Vil det kolossale fald på aktie-, obligations- og pengemarkederne også have en afsmittende effekt i den kunstneriske del af verden?

Ved skæbnens gunst - eller det modsatte - afholdt den britiske kunstner Damien Hirst en auktion over nye - ikke tidligere viste - kunstværker netop i den uge for lidt over en måned siden, hvor bunden gik ud af finansmarkederne. Samtidig med, at fyrede finanskapitalister bar deres ejendele væk i papkasser fra deres kontorer i Canary Wharf og andre finanskvarterer, vandrede Damien Hirst væk fra sin auktion med hundreder af millioner af kroner og med en kommentar, der kunne opsummeres i hans udråb: "Fuck capitalism!"

Men den skadefro reaktion, som kunstkritikere - og almindelige mennesker - kom med, er ikke længere entydig; finanskrisen har også haft en konsekvens for kunstmarkedet.

Kunstkritikeren Charlotte Higgins, der blandt andet skriver for avisen The Guardian, er ikke i tvivl:

"Der er en sammenhæng. Og den er negativ. Kunstværker er faldet i pris," siger hun.

En henvendelse til auktionshuset Sotheby's viser samme tendens.

Indtil kreditkrisen var kinesisk kunst noget af det hotteste, man kunne opdrive. Selv mediemagnaten Rupert Murdoch havde købt ind. Men nu er priserne faldet. Værker af kunstnere som Zeng Fanzhi var blandt de mere end 20 procent af værkerne, der ikke blev solgt. Og auktionen indbragte kun 11 millioner dollar - 40 procent mindre, end Sotheby's havde forventet.

"Folk har ikke så mange penge som tidligere. Så sparer de på rødvin, taxier og kunstværker," siger Ivan Chin, en forretningsmand fra Singapore, som opkøber kunst.

"Damien Hirst var undtagelsen, der bekræftede reglen," siger Ivan Chin.

Den kreative industri

"Mange troede ikke, at finanskrisen ville have konsekvenser. Men deri tog de fejl. Og det er ikke kun på kunstmarkedet, vi kommer til at mærke krisen," siger Charlotte Higgins.

"Den tendens, vi har set i The City (Londons finanscentrum, red.), vil ikke kun få indflydelse på, om meget rige finansfolk har råd til at købe moderne kunst. Det er et større problem, at det betyder, at færre vil investere i det, vi kalder 'den kreative industri'," siger hun.

"Siden the Beatles i 1960'erne har vi i Storbritannien haft en voksende kreativ industri. Det betyder, at en stor del af vores eksport har været inden for musik, arkitektur, design og anden brugskunst. Men denne del af industrien kræver investeringer ligesom den traditionelle industri," siger Charlotte Higgins.

Den kreative industri tegner sig for omkring ni procent af det britiske brutto-nationalprodukt, og 'kreative produkter' udgjorde godt 11 procent af den britiske eksport sidste år.

"Det siger sig selv, at den slags er vigtigt og noget, som er direkte afhængigt af risikovillig kapital," siger Charlotte Higgins.

Det er en opfattelse, der deles af Sir Paul Judd. Den tidligere ejer af chokoladefirmaet Cadbury og sodavandsgiganten Schweppes har i de seneste år været en af de forretningsfolk, der har investeret mest i kunsten. For fem år siden solgte han sin virksomhed og blev formand for The Royal Society of the Arts.

"Jeg har tidligere argumenteret for, at kunsten er den nye industri. Ligesom det var civilingeniører, der skabte den industrielle revolution, tror jeg, at det er kunstnere - f.eks. designere - der er den nye tids Edison- og Brunel-typer," siger han med henvisning til to af det moderne samfunds største opfindere, Thomas Edison og bro- og jernbaneingeniøren Isambard Kingdom Brunel.

Men nu er Judd ikke så sikker.

"Hvis der ikke er kapital, vil hele den kreative sektor gå i stå. En kunstner bliver god af at have penge. Den største kunst, den kunst, der inspirerer og skaber nyt design, er skabt i opgangstider. Beatles var et produkt af 1960'ernes højkonjunktur, og Damien Hirst og britpop blev skabt i den økonomiske vækstperiode i 1990'erne. Shakespeare skrev i en periode, hvor England var ved at blive en rig stormagt. Kunsten trives, hvis mennesker har overskud, og det overskud kan bruges til at frembringe noget stort," siger Sir Paul Judd.

Kræmmermentalitet

Men den slags afvises med et fnys af kunstkritikeren Brian Sewell. Som anmelder for London-avisen The Evening Standard er Sewell kendt som en ofte kritisk, men aldrig kedelig kritiker i samme vægtklasse som den nu afdøde danske kritiker Jens Kistrup. Han mener ikke, at man kan antage en så "købmandsagtig betragtning":

"Det er et udtryk for engelsk kræmmermentalitet, som man kender den fra utilitaristiske filosoffer som Jeremy Bentham (filosof fra det 18. århundrede, red.). De ser alt i form af cost-benefit-analyser."

"Men stor kunst finder man først og fremmest på de tidspunkter, hvor der er krise, nemlig i perioder, hvor den sløve hverdag bliver smadret, og hvor folk er tvunget til at tænke," siger Brian Sewell.

Han fremhæver, at de italienske renæssancemalere producerede de største værker i en periode, der var præget af "krig og plyndring - og betydelig fattigdom".

"Graham Greene skrev, at schweizerne har haft 300 års fred og kun har opfundet kukuret, mens italienerne havde 300 års krig og stor kunst som Dante, Michelangelo og Leonardo. Det siger alt," mener Sewell.

"Det er ikke, fordi jeg med vold og magt skal argumentere for, at kunstnere skal være fattige og lide. Men kunsten skal inspireres af noget - den er udtryk for, at der er noget, der ikke kan formuleres på andre måder end gennem digte, film, malerier etc.," siger han.

"At se kunst som en investering betyder, at den pr. definition ikke er kunst. Kunst er ikke noget, der bliver skabt for at blive solgt. Kunsten udspringer af, at sproget og fornuften slipper op, og at man alligevel kan udtrykke en prægnant følelse. Picassos Guernica er et eksempel på det," siger Sewell.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu