Læsetid: 2 min.

Kulinarisk kulturarv

I starten af dette år foreslog Sarkozy, at fransk kulinarisk kunst burde indskrives i Unescos immaterielle kulturarv. Der arbejdes fortsat på det, ikke mindst intellektuelt. Kan det være mere fransk?
Kultur
13. oktober 2008
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, vil have fransk gastronomi indskrevet som kulturskat hos Unesco. Her ses en -Coq au vin-. Velbekomme!

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, vil have fransk gastronomi indskrevet som kulturskat hos Unesco. Her ses en -Coq au vin-. Velbekomme!

Antje Plewinski

"Vi har den bedste gastronomi i verden, i al fald set fra vort eget synspunkt," forklarede præsident Sarkozy i foråret på en landbrugsmesse, hvor han blandt præmietyre lod bomben springe om, at Frankrig ville arbejde på at få indskrevet fransk gastronomi som kulturskat ved Unesco. I det franske senat arbejdes der nu alvorligt på sagen, forklarede dagbladet Libération fredag i en stor artikel.

Verden har i et godt stykke tid prøvet at forklare franskmænd, at de ikke skal tro, de er noget. Deres intellektuelle er out, Sarkozy er en sølle kopi af Napoleon, og årets Nobelpris gik til en træt, gammel fransk forfatter, Le Clézio, der var (post)moderne reference engang i halvfjerdserne.

Men tilbage til maden, for kan man påstå, at fransk mad ikke stadig er sublim?

Det er der selvfølgelig straks nogen, der gør. Hvorfor ikke kinesisk? japansk? Hvorfor ikke øllebrød og frikadeller - nå nej, frikadeller kommer fra Frankrig - men hvorfor ikke bare drikke øl, det er da også kultur? Og burde Unesco ikke beskytte dette?

Det er måske en god idé, men i så fald er den præcis fransk på den måde, at det både er 'det bedste' og samtidig er relativt. Den slags spidsfindigheder, der er lige ved at skille som en bearnaisesauce, kan stadig rejse håret på andre vestlige borgere, inklusive de danske. Der er Blixens Babettes gæstebud. Der er H.C. Andersen. Skal vi være svaner, eller foretrækker vi at forblive grå nattergale og afsløre kongens nøgenhed?

Fransk åndehul

Men altså, i kulturkampen mellem Frankrig og hele verden råbte 'Sarko' den dag Come back and fight som den amputerede ridder hos Monty Python. Og giv nu Sarkozy det, at han den dag fik skabt et af den slags åndehuller, franskmænd fortsat er enestående til at skabe.

Begrebet 'immateriel kulturarv' er forholdsvis nyt i Unesco. Det skal beskytte små sprog eller perifere, ikkematerielle kulturfænomener, og alle er ligeglade. Alle græd, da tusind år gamle buddhastatuer i Afghanistan i 2001 blev skudt ned. Men hvem græder, når amerikanske burgere oversvømmer fordøjelseskanalen? Kun franskmænd er vanvittige nok til derpå at gøre noget så materielt som mad til immateriel kulturarv.

Værsgo og spis!

I åndehullet over en Coq au vin eller en Boeuf bourgignon kan man måske beskytte andre immaterielle fænomener. Det er ikke den enkelte franske madret, man skal beskytte, det er ikke trestjernet kogekunst, det er noget med "en proces, en stadig opfindelse og et samvær", som senatet forklarer det. Det er selvfølgelig mindre håndfast end en buddhaskulptur, men er det mindre vigtigt? Det kunne jo åbne for beskyttelse af andre lige så lidet materialistiske projekter som 'den danske velfærdsmodel'.

Det kan godt være, at franskmænd siden Descartes har bøvlet med adskillelsen mellem krop og ånd. De er fortsat de eneste, for hvem det så alligevel lykkes at få det hele til at hænge sammen. Immateriel kulinarisk kunst. Libération og Sarko forbrødrede. Værsgo og spis!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her