Læsetid: 3 min.

Fra lærer til verdensdiplomat

Vinderen af Nobels fredspris, Martti Ahtisaaris, karriere har bragt ham vidt omkring. Hans diplomatiske CV er alenlangt og rummer både succes og fiasko
Kultur
11. oktober 2008
Den 71-årige Martti Ahtisaari, Finlands tidligere præsident og FN-fredsmægler, får årets Nobels fredspris for sin indsat for at løse konflikter på Balkan og i Indonesien.Det meddelte Nobelkomitéen i Oslo i går.

Den 71-årige Martti Ahtisaari, Finlands tidligere præsident og FN-fredsmægler, får årets Nobels fredspris for sin indsat for at løse konflikter på Balkan og i Indonesien.Det meddelte Nobelkomitéen i Oslo i går.

Da den 19-årige Martti Ahtisaari i 1956 valgte at uddanne sig til lærer, var det ikke umiddelbart til at forudse, at den unge finne bag katederet både skulle opnå at blive præsident for sit land og 52 år senere belønnes med Nobels fredspris for sin indsats som diplomat.

Men måske lå det alligevel et eller andet sted i kortene, for ifølge Ahtisaari selv blev hans interesse for diplomati og konfliktmægling allerede lagt i de helt tidlige år.

Det afslørede han, da han 2. oktober i år også modtog UNESCO's fredspris, 'Félix Houphouët-Boigny'-prisen.

"Rødderne til min karriere som fredsmægler kan findes i mine barndomsår. Jeg blev født i byen Viipuri, som den gang stadig var en del af Finland. Vi mistede Viipuri, da Sovjetunionen angreb mit land. Sammen med 400.000 andre karelere (et folkeslag bosat i grænseområdet mellem Finland og Rusland, red.) blev jeg en fordrevet person," sagde Martti Ahtisaari i sin takketale og fortalte om, hvordan han sammen med sin mor flyttede fra det ene sted til det andet, indtil de bosatte sig i byen Kuopio i den østlige del af Finland.

"Den oplevelse, som millioner af mennesker rundt om i verden også har prøvet, gav mig den følsomhed, der forklarer mit ønske til at fremme fred og hjælpe andre, der har gennemgået lignende ting," sagde han.

Diplomat og præsident

Måske derfor blev lærerkarrieren hurtigt skiftet ud med en diplomatisk karriere i 1965, da Ahtisaari blev ansat i det finske udenrigsministerium. Herfra blev han udsendt som ambassadør i Tanzania, og i 1977 kom han til FN, som udpegede ham til højkommissær i Namibia. Efter et par år tilbage i Finland, kom han til Namibia i 1987, hvor han havde ansvaret for at lede de forhandlinger, der endelig fik Namibia fri af Sydafrikas greb og gjorde landet selvstændigt i 1990. I dag er han æresborger i Namibia.

Efter årene i Namibia fortsatte Ahtisaari i FN's tjeneste. Blandt andet blev han i 1991 sendt til Irak for at bedømme skaderne efter den første Irak-krig, og i 1992 blev han sat i spidsen for en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at finde en løsning på konflikten i Bosnien-Hercegovina.

Derfor kom det også som lidt af en bombe i Finland, da den garvede diplomat i 1994 pludselig meldte sig på den hjemlige politiske bane og stillede op som socialdemokraternes præsidentkandidat. En post, han vandt som den første direkte valgte præsident, og som han besad indtil år 2000.

Som præsident rejste Ahtisaari meget, hvilket blev kritiseret, men også var noget, mange anså som nødvendigt.

"Han havde stor betydning for Finlands medlemskab af EU. Det var et ømtåleligt spørgsmål, og det krævede megen diplomati at få den aftale igennem. Det gælder både indenrigs-, men så sandelig også udenrigspolitisk," siger Maija Setäla, professor ved Åbo Akademi, som arbejdede med Ahtisaari, da han var præsident.

Myndighed og vilje

Efter tiden som præsident fulgte år med at overvåge fredsprocessen i Irland.

I 2005 var Ahtisaari mægler, da tre års konflikt mellem den indonesiske regering og oprørere fra Frit Aceh Bevægelsen blev løst, og samme år kom udnævnelsen så som FN's særlige udsending i forbindelse med forhandlingerne om Kosovos status.

Det lykkedes dog ikke at få serberne og kosovo-albanerne til at enes om en plan, og specielt fra serbisk side var der kritik af Ahtisaari, som serberne mente tog kosovoalbanernes parti.

Alligevel fremhæver hans bekendte hans store forhandlingsevner.

"Han har en helt ubegrænset tålmodighed og en tilsvarende ubegrænset vedholdenhed. For ham findes ordet forhandlingsnederlag ikke. Højst ordet krise. Og så har han en beslutsomhed til at lægge sig fast på en kurs, som han godt ved ikke tilfredsstiller alle, men som efter hans bedste opfattelse er der, en given kompleks fredsforhandling skal findes," siger tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der har kendt sin socialdemokratiske partifælle både som præsident og fredsmægler på Balkan.

Maija Setäla er enig: "Han er ikke apolitisk, men som diplomat har han en forståelse for begge sider af et synspunkt. Og som tidligere skolelærer har han den blanding af myndighed og vilje til at lytte, som er essentiel i konfliktsituationer."

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her