Læsetid: 3 min.

Minister afviser krisehjælp til kulturen

Kulturminister Carina Christensen vil ikke flytte finansierings-ansvaret for kulturlivet over på erhvervslivet. Men hun afviser, at komme museerne til hjælp, når de private sponsorer trækker sig
-De seneste år har vi set meget høje priser på ny kunst. Jeg kunne godt forestille mig, at priserne vil falde nu, og det vil jo være en fordel for museernes indkøbsmuligheder,- siger kulturminister Carina Christensen.

-De seneste år har vi set meget høje priser på ny kunst. Jeg kunne godt forestille mig, at priserne vil falde nu, og det vil jo være en fordel for museernes indkøbsmuligheder,- siger kulturminister Carina Christensen.

Rune Evensen

Kultur
30. oktober 2008

De private sponsorkroner skrumper.

Faldende aktieudbytte vil tvinge Ny Carlsberg Fonden til at skære i de 70 millioner kroner, fonden årligt uddeler til kunst og kultur.

Danske Bank skærer ned på sin tocifrede millionstøtte til dansk kulturliv.

Roskilde Bank efterlader den lokale kulturscene i krise, og bankens nye ejer, Nordea, vil ikke træde til.

Kulturminister Carina Christensen (K) og hendes forgænger, Brian Mikkelsen, har selv opfordret erhvervslivet til at spille en større rolle i kulturlivet i bytte for skattefradrag og et bedre brand. Derfor må staten træde til med øget offentlig støtte, når den private støtte falder, mener flere økonomer og kunsthistorikere.

Men ministeren mener ikke, det får nogen betydning, at firmaer og fonde trækker sig ud igen:

"Jeg er meget taknemmelig for de private sponsorater, men de finansierer kun en lille del af kulturinstitutionernes udgifter," siger Carina Christensen og henviser til en beregning fra Kulturarvsstyrelsen fra 2006, der viser, at de ikke-offentlige bidrag til statsanerkendte museer lå på syv procent i gennemsnit.

Intet privat ansvar

"Det viser bare, at selv om flere private er kommet på banen, er det i høj grad det offentliges finansiering, der udgør grundlaget for driften i dag."

- Og sådan skal det blive ved med at være?

"Ja, vi vil ikke flytte finansieringsansvaret væk fra stat og kommuner og over på erhvervslivet og publikum. Selvfølgelig hilser vi de private velkommen. Det kan give nytænkning og udvikling. Men det betyder ikke, at vi skal markedsliggøre kunsten. Vi skal stadig støtte de ypperste kunstneriske frembringelser, som ikke ville kunne overleve på markedsvilkår. Sådan sikrer vi den kunstneriske udvikling, og det vil vi også gøre fremover."

- I dag er Statens Museum for Kunst afhængig af private penge, når de skal indkøbe kunst. Må de så bare lade være med at købe ind, hvis erhvervslivet ikke vil støtte længere?

"De seneste år har vi set meget høje priser på ny kunst. Jeg kunne godt forestille mig, at priserne vil falde nu, og det vil jo være en fordel for museernes indkøbsmuligheder."

- Men kunstmarkedet skal falde en hel del, før museerne får råd.

"Mit indtryk er, at de private sponsorater typisk går til særudstillinger og ekstraordinære tiltag. Men hele basisdriften og alt det, som de laver i dagligdagen, kommer fra offentlige bevillinger. De ligger fortsat på et historisk højt niveau. Det kan være, der kommer færre særudstillinger, men jeg tror ikke, det daglige indkøb vil blive påvirket, andet end hvis priserne falder, så de kan købe mere kunst."

- Så Kulturministeriet vil ikke kompensere for et faldi den private støtte?

"Nej, for de offentlige bevillinger ligger højt i forvejen. Den private støtte er flødeskummet, som kan give det ekstra, det nye og innovative. Men det betyder ikke krisestemning for kulturen som sådan."

Historisk høj støtte

- Kan der komme krisepakker til kulturlivet i for eksempel Roskilde, som man har set det til bankerne?

"Jeg kan ikke sige, hvad situationen er i Roskilde specifikt. Men over landet som helhed svarer de private sponsorater til syv procent af støtten, og det er stadig en lille del. De offentlige bevillinger er historisk høje, og det skal de også fortsat være. Så jeg ser ikke behov for en særskilt krisepakke på det område."

- Har man nu set grænsen for, hvad private penge kan gøre for kulturlivet?

"Det er svært at spå om. Det er positivt, at der har været så mange private på banen, og aktuelt kan vi ikke se en ændring i det billede. Det har været positivt for kulturen og også for mange private aktører, så jeg håber stadig, man vil prioritere det samarbejde."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her