Læsetid: 5 min.

'Outze var blandt de fem vigtigste modstandsfolk'

Jakob Nielsen og Erik Lund fortæller historien om Informations grundlægger som modstandmand og privatperson under besættelsen
17. oktober 2008

Nærværende dagblads grundlægger, Børge Outze, var kendt som en skarp skribent og en visionær bladmand. Men i biografien Outze i krig - med skrivemaskinen som våben, der udkommer tirsdag på Informations Forlag, føjer Jakob Nielsen og Erik Lund nye aspekter til fortællingen om Outze. Som titlen antyder, fokuserer de to forfattere på den legendariske avisgrundlæggers indsats i modstandsbevægelsen under besættelsen.

"I det omfang, folk har hørt om Outze i dag, kender de ham nok mest som ham, der grundlagde Information. Hvis man snakker modstandsfolk, så snakker man mere om folk som 'Flammen' og 'Citronen' og Mogens Fog. Men jeg mener faktisk, Outze var blandt de fem vigtigste modstandsfolk overhovedet. Og måske fordi vores bog utroligt nok er den første bio-grafi om manden nogensinde, giver den ham den plads, han fortjener som modstandsmand," siger JakobNielsen.

Ikke alene grundlagde Børge Outze i 1943 nemlig det illegale nyhedsbureau Information, som blev hele den illegale presses midtpunkt. Han deltog også i evakueringen af jøderne og var meget tæt knyttet til Frihedsrådet. Og hans indsats for at give verden besked om modstandskampen i det besatte Danmark skulle efter krigen blive en afgørende faktor for, at landet blev anerkendt som en allieret og ikke en tysk lydstat.

"Hver dag blev der rapporteret fra det besatte Danmark. Det røg videre til London samme dag via Sverige og blev læst op i BBC. Og derfor fik Danmark helt urealistisk meget opmærksomhed, når man tænker på, at der blev slået titusinder ihjel på forskellige fronter rundt omkring i verdenskrigen," forklarer Jakob Nielsen.

Lyrik og religion

Men også Børge Outzes personlige historie er fascinerende.

"Det er jo en udviklings-historie, som næsten minder om en roman. De utrolig svære valg, som han bliver stillet over for under krigen, de ændrer ham som menneske. Den kulturradikale militærnægter fra Fyn, som nærmest var ateist, ender med at søge trøst i kristendommen, og gang på gang understreger han, at det er nødvendigt at gribe til våben mod tyskerne," siger Jakob Nielsen.

Et af tegnene på, at religiøsiteten således spirede i Outze, er et løfte, han afgav til sin kone i 1944. Han sad på det tidspunkt indespærret i Vestre Fængsel og blev kørt frem og tilbage mellem sin dunkle enecelle og Shell-huset, hvor Gestapo udsatte ham for udmagrende lange forhør.

"Hvis jeg overlever dette her, skylder jeg både dig og Vorherre at blive viet i en kirke," skrev han på et stykke toiletpapir, der blev smuglet ud til Ruth, som han var blevet borgerligt gift med i 1935. Og i fuld overensstemmelse med løftet blev de to viet i Filips Kirke på Amager den 28. oktober 1945.

På et andet stykke toiletpapir skrev Outze et rørende kærlighedsdigt til samme Ruth.

"Han var ganske vist et følelsesmenneske, men meget rationel og optaget af argumentets kraft. En rigtig prosaskribent kunne man sige. Så det er jo noget overraskende, at det pludselig viser sig, at han skrev digte, når modstandskampen virkelig trak tænder ud," siger Jakob Nielsen og henviser til endnu et digt fra Outzes hånd, nemlig det lille "Slukket er Danmarks fyr", skrevet efter det tyske politis aktion mod de danske jøder natten mellem 1. og 2. oktober 1943:

"Herre, forbarm dig, Jagten gaar ind/ paa Jøder i København", skriver Outze blandt andet og afslutter med en emfatisk opfordring til væbnet modstand:

"Protester, Veraab og Hævnraab har/ summet fra Pol til Pol -/ men man kan give dem bedre Svar/ med Kuglerne fra sin Pistol."

Digtet, som aldrig har været bragt før, er ikonisk for den udvikling, Outze gennemgår, mener Jakob Nielsen:

"Dels kan vi se, at Outze tyr til lyrik, når almindelig tekst ikke slår til. Dels er det udtryk for, at han søger til religionen, når han savner trøst og forståelse. Endelig opfordrer han jo til at gribe til våben, og det er, som om det er netop her, at den kulturradikale pacifist melder sig ud, og Outze melder sig ind i den væbnede modstandskamp."

En listig plan

Ligesom den udvikling, Outze gennemgik i løbet af krigen, er der også en helt bestemt episode i hans liv, som kunne passe fint ind i en roman, mener Jakob Nielsen og henviser til dengang, Outze tilbød sig selv til tyskerne som spion imod russerne.

I november 1944, mens han sad i Vestre Fængsel, fik Outze nys om, at Den Røde Hær var gået ind i Nordnorge. Og på den baggrund lagde han en listig plan.

Han henvendte sig til Gestapo og hævdede, at han kendte til en såkaldt 'Admiralitetsaftale' mellem englænderne og russerne. Den gik ud på, at Europa efter krigen skulle deles mellem Sovjetunionen og vestmagterne af en streg trukket fra nord til syd - en fiktion, som virkeligheden senere skulle tilnærme sig uhyggeligt meget. Men da russerne nu var gået ind i Norge, som ifølge aftalen skulle tilfalde vestmagterne, hævdede Outze, var der tale om et klart aftalebrud.

Selv var han imidlertid indædt antikommunist, forklarede Outze, og derfor ville han tilbyde tyskerne, at han kunne spionere imod russerne, hvilket vel at mærke krævede, at han blev løsladt. Forbløffende nok gik tyskerne med på planen og sendte ham i første omgang til Sverige, hvor han skulle opsøge russiske kredse og svenske kommunister.

"Det er klart, at Outzes eneste motiv var, at han ville overleve," forklarer Jakob Nielsen.

"Og da han først var sluppet til Sverige, var der ingen tvivl om, hvis side han var på. Han knyttede straks kontakt til de danske modstandsfolk, der opholdt sig deroppe. Og de informationer, han rent faktisk sendte til tyskerne, var dels noget, han skrev for at holde dem hen, og dels noget, englænderne havde bedt ham om at skrive."

Hvad tyskernes motiv kan have været, er til gengæld mere dunkelt. Troede de virkelig på, at Outze ville arbejde for dem?

"Vi har brugt meget energi på at prøve at forstå, hvad tyskerne dog kan have tænkt på. Og til vores overraskelse ser det ud til, at de troede, Outze ville overholde aftalen. Eller de håbede i hvert fald, at det var rigtigt, at Outzes fantasifulde forklaring var sand, og at de på baggrund af uddybende informationer ville kunne udnytte spliden mellem de allierede til at forhandle en fordelagtig fredsaftale hjem," siger Jakob Nielsen og konkluderer:

"Det lykkedes jo så ikke. Men det gjorde Outzes plan."

Læs uddrag fra bogen ' Outze i krig - med skrivemaskinen som våben' her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu