Læsetid: 3 min.

Politiken står alene i habilitetsag

Politikens kulturredaktør, Anita Bay Bundegaard, ser ikke noget problem i, at hendes litteraturkritiker, May Schack, fortsætter med at anmelde bestsellerbøger fra Gyldendal, selv om hun stadig er ansat på forlaget. På samtlige andre store dagblade tager man skarpt afstand fra konstellationen
Politikens kulturredaktør, Anita Bay Bundegaard, ser ikke noget problem i, at hendes litteraturkritiker, May Schack, fortsætter med at anmelde bestsellerbøger fra Gyldendal, selv om hun stadig er ansat på forlaget. På samtlige andre store dagblade tager man skarpt afstand fra konstellationen
29. oktober 2008

Som Information i går kunne fortælle, er Politikens litteraturkritiker May Schack nu på 14. år projektansat som redaktør på forlaget Gyldendal. Alligevel anmelder hun flittigt bøger fra Gyldendal, senest forlagets bestseller-kandidater Hanne Vibeke Holst og Jens Christian Grøndahl.

Det er langt over kanten, lyder det fra flere kritiske røster. Men på Politiken ser May Schacks egen kultur-redaktør, Anita Bay Bundegaard, ikke noget suspekt ved konstellationen:

"Vores anmelder May Schack er ansat som faglig redaktør på en udgivelse, som Gyldendal udgiver. Hun er tilknyttet en projektopgave, som hun løser for et forlag i en given periode, og hvor hun er lønnet af fondsmidler. Det mener jeg ikke har nogen som helst indflydelse på hendes habilitet til at kunne anmelde bøger fra det samme forlag."

- Det mener blandt andre litteraturredaktør Jens Andersen fra Berlingske Tidende, at det har. Han siger tirsdag i Information, at han ikke ville acceptere, at en af hans kritikere var ansat af samme forlag, som vedkommende anmeldte bøger fra?

"Jeg kan kun gentage, hvad jeg lige har sagt. Det, at May Schack løser en konkret opgave for Gyldendal som faglig redaktør, mener jeg ikke gør hende inhabil i forhold til at anmelde skønlitterære bøger, der måtte komme på forlaget."

- Er I på Politiken så de eneste, der ikke kan se, at der er et problem?

"Fordi man er flere, har man ikke nødvendigvis ret. Jeg har vurderet denne sag på baggrund af de oplysninger, jeg har fra May Schack, og jeg vurderer, at May Schack ikke har et habilitetsproblem. At andre så mener, at hun har - jamen, dem er jeg så bare uenig med, kan jeg konstatere."

En principiel sag

Og der er rigtignok flere, der mener, at May Schack har et habilitetsproblem. En hurtig rundspørge blandt landets litteraturredaktører viser, at Anita Bay Bundegaard står ganske alene med sit syn på sin anmelders ansættelsesforhold.

Hverken på Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende, Weekendavisen eller Jyllands-Posten ville man tolerere lignende forhold, lyder det samstemmende fra aviserne.

"Det ville vi helt klart ikke kunne leve med, og det er godt, at nogen tager sagen op. Det er en principiel historie," siger kulturredaktør på Kristeligt Dagblad, Michael Bach Henriksen, som understreger, at hensynet til læserne altid må komme i forreste række:

"Læserne må ikke være det mindste tvivl om, at det, de læser i avisen, er et resultat af uvildige bedømmelser. Det er direkte skadeligt for et dagblad, hvis læserne ikke føler, de kan stole på deres anmeldere - og når man som May Schack anmelder bøger fra samme forlag, man er ansat på, så vil der hele tiden være en mistanke, som vi i hvert fald ikke ville kunne leve med på Kristeligt Dagblad."

Det ville de heller ikke kunne på Berlingske Tidende, sagde litteraturredaktør Jens Andersen tirsdag til Information.

Samme holdning har hans kollega fra Weekendavisen, Klaus Wivel:

"Hvis man ligefrem er ansat af Gyldendal, har kontor og fast telefon derinde, så mener jeg ikke, man bør anmelde deres bøger. Og slet ikke deres vigtigste bøger - som hun oven i købet roser," siger han.

Redaktørens job

Jyllands-Postens litteraturredaktør, Jakob Levinsen, er enig:

"Eksemplet May Schack er jo ekstremt, fordi der åbenbart er tale om en anmelder, der både har kontor og lokalnummer på landets største forlag og samtidig anmelder samme forlags mest prestigiøse skønlitterære forfattere overhovedet. Den var ikke gået i min butik. Som litteraturredaktør får man blandt andet sin løn for at holde sig orienteret om, hvad ens anmeldere har af andre skibe i søen. Og at administrere fordelingen af bøger, sådan at de ikke går til folk, der vil kunne siges noget på," siger Jakob Levinsen og understreger en sidste gang:

"Man kan ikke anmelde bøger af forfattere, man har kysset med, og man kan heller ikke anmelde bøger fra et forlag, hvor man har skrivebord og lokalnummer."

Samme holdning synes at gælde blandt den brede befolkning. På TV 2 Nyhedernes hjemmeside har tv-stationen spurgt sine læsere, hvorvidt de synes, det er i orden, at en boganmelder bijobber på et forlag. Kl. 17 i går havde knap 600 læsere stemt. 87 procent svarer nej, 11 procent ja og to procent ved ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nanna: jeg forstår ikke hvad sagen har med ligestilling at gøre. Kan du venligst oplyse mig om det? Er påstanden om inhabilitet begrundet med at May S. er kvinde?

Vibeke Nielsen

Nu er du ikke helt fair Nanna G. Peter Nielsen anmelder ikke publikationer fra Gyldendal i Information.

Til gengæld er Weekendavisens fordømmelse af Schack, Gyldendal og Politiken helt til grin, Bukdahls virke taget i betragtning. Det er overhovedet ikke en afsløring, jeg kommer med. Oplysningerne om Borgens brug af Bukdahls anmeldelser som reklamer og Bukdahls lønnede og honorerede arbejde for Borgen er frit tilgængelige for enhver på internettet.

Vibeke Nielsen

Jeg er da enig med dig i, at det virker mystisk, at man er så ensidigt fokuseret på May Schack, når alle andre også anmelder deres barndomsvenner, deres forretningforbindelser eller produkter som ægtefællen har haft fingrene i. Hvorfor pokker skal deres køres kampagne mod hende alene?

Jeg mener, hvis interessen bag artiklerne var, at problematisere økonomiske interesser og loyalitetsbånd i forbindelse med litteraturkritik, ville man næppe kun have koncentreret sig om en enkelt anmelder. I stedet ville artiklerne for eksempel have handlet om det problematiske i, at anmeldelser bruges som reklamer - vel at mærke anmeldelser skrevet af folk, der dobbeltjobber for et forlag og for en avis samtidig eller folk, hvis hustandsindtægt er afhængig af det forlag, hvis publikationer opreklameres/anmeldes. Og så ville man have hængt hele holdet til tørre - ikke kun May Schack.