Læsetid: 4 min.

En pris til verdenslitteraturen

Diskussionen om Nobelprisen i litteratur løber altid af sporet, fordi det i en politiseret tid er så svært at acceptere, at prisen gives ud fra rent litterære kriterier. For en litterær kritiker burde det ikke være så svært at forstå
Diskussionen om Nobelprisen i litteratur løber altid af sporet, fordi det i en politiseret tid er så svært at acceptere, at prisen gives ud fra rent litterære kriterier. For en litterær kritiker burde det ikke være så svært at forstå
9. oktober 2008

Den litterære verden vil se til med ekstra stor spænding, når Horace Engdahl i dag kl. 13 slår de forgyldte fløjdøre op i Det svenske Akademi i Stockholm. Som fast sekretær for Nobelkomiteen er det ham, der foran verdenspressen bekendtgør, hvem der modtager årets Nobelpris i Litteratur.

Meget tyder på, at amerikanske forfattere som Philip Roth, Joyce Carol Oates, Thomas Pynchon, John Updike og E. L. Doctorow skal kigge langt efter prisen. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra de udtalelser om den amerikanske litteratur, som den faste sekretær for nylig gav til nyhedsbureauet AP som baggrund for, at ingen amerikansk forfatter - siden Toni Morrison for femten år siden modtog den - har fået den fornemme litterære pris: "USA er for isoleret, en ø. De oversætter ikke nok litteratur og deltager heller ikke rigtig i den store dialog om litteratur. Deres uvidenhed holder dem tilbage. Selvfølgelig er der da stadig stærk litteratur i alle store kulturer, men man kan ikke løbe fra det faktum, at det er Europa, som stadig er hjertet i den litterære verden... ikke USA," sagde Horace Engdahl ifølge AP.

Europa som centrum for den litterære verden, mens amerikanerne er nok i sig selv. Udtalelserne sendte chokbølger af forargelse gennem verdenspressen. Lige fra overbærende hovedrysten til rasende indlæg mod nobelkomiteens permanente sekretær og hele den institution, han står i spidsen for. Horace Engdahls beskyldninger om litterært snæversyn var ikke lige det, amerikanerne kunne lide at høre, og han blev forståeligt mødt af et patriotisk forsvar for storheden af den amerikanske litteratur. Ikke kun amerikanere, men også hos yndere af amerikansk litteratur i Europa, mente, at Horace Engdahl var langt ude, og at han var i færd med at miskreditere hele den institution, han repræsenterer.

Noget om snakken?

Selvfølgelig var det lidt arrogant af Sveriges vigtigste litterære smagsdommer, men helt ærligt; er der ikke noget om snakken? Horace Engdahl har i hvert fald ret i, at amerikanerne kan være for optaget af sig selv, ikke oversætter nok litteratur og dermed ikke deltager i den store samtale om litteratur. Oversættelser er vigtige for et sprogs og en kulturs udvikling og for at undgå at stivne i egne billeder.

Men samtidig har Horace Engdahl selvfølgelig ikke ret i, at der ikke i dag findes værdige amerikanske kandidater til prisen. Muligvis var det heller ikke det, han mente, da han udtalte sig til AP, ligesom det meget vel kan være, at vi i dag igen får en amerikansk prisvinder. Man kunne også sige det på den måde, at Horace Engdahl principielt har ret i sin kritik af den amerikanske litteratur, men at det var ufattelig dårlig timing at komme med dette udfald mod amerikansk litteratur, lige før prisen uddeles, hvor alt bliver fortolket så følsomt og idiosynkratisk.

National oprustning

I forbindelse med Nobelprisen handler det imidlertid hverken om nationshensyn, litterær mode eller om popularitet, men om strenge kriterier, som ikke er ulig de kriterier en god kritiker opererer med, når han eller hun vurderer et litterært værk. I forbindelse med Nobelprisen handler det desuden især om verdenslitteratur i den betydning, som Goethe gav ordet.

Goethe står for en kulturtradition og et syn på litteraturen som et stort sammenhængende hele på tværs af kulturer og landegrænser. Historisk står han for en litterær kosmopolitisme i modsætning til den dominerende på hans tid, hvor man primært udgik fra folkeånden og brugte litteraturen som national oprustning.

Alfred Nobel var selv antinationalist og solidariserede sig med den kosmopolitiske holdning ved at grundlægge prisen. Akademiet er i hvert fald i de senere år under Horace Engdahl forblevet tro mod den tradition og de kriterier, der gælder for prisen. Og det skal vi kun være glade for, for i det øjeblik, prisen bliver styret af litterære moder og politiske trends, vil det være første skridt i en underminering af prisen.

Begrebet verdenslitteratur er vigtigt, fordi det installerer en ramme, som er større end de nationale litteraturer. Af samme grund ville eksempelvis Klaus Rifbjerg aldrig få prisen, fordi han repræsenterer noget ærkedansk, eller en Jens Christian Grøndahl til trods for hans fine franske venner. Eller Hanne-Vibeke Holst, som er dygtig til at skrive underholdende og effektive romaner. Ingen af disse har det almene litterære format, som skal til for at komme i betragtning til prisen. Af nulevende danske forfattere er det vist kun muligt at pege på Inger Christensen og Henrik Nordbrandt.

Indre eksil

Nobelprisen er ingen nationskonkurrence, som Horace Engdahl har formuleret det. Man må aldrig afstå fra at give prisen, fordi nogen kommer fra en bestemt nation, og man må ikke belønne nationer og opmuntre ved at give prisen til en bestemt nations forfatter. Det er de smukke kriterier, som Nobel selv har formuleret. Prisen gives derimod som belønning til individuelle forfattere. Til forfattere som så at sige er deres eget kontinent fremfor at tilhøre en bestemt nation. Hvis man kigger på listen over tidligere prismodtagere, kan man da også konstatere, at der er en lang række, som ikke rigtig tilhører sit lands litteratur. Det gælder fra de senere år forfattere som Orhan Pamuk, Elfriede Jelinek, J. M. Coetzee, Imre Kértesz og Günter Grass, der alle befinder sig i en slags indre opposition, hvis ikke ligefrem indre eksil, fra deres eget sprog og egen kultur.

Hvis prisen derfor i dag bliver givet til en amerikansk forfatter, er det ikke fordi, han eller hun er amerikaner, men fordi han eller hun har ydet et helt usædvanligt individuelt bidrag til verdenslitteraturen. Hvis ikke har de chancen igen næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu