Læsetid: 1 min.

Roskilde Bank kvæler Mega Vega

Danmarks største koncertsal bygget til rytmisk musik lægges i graven sammen med Roskilde Bank
Kultur
18. oktober 2008

Rytmisk musik må fortsat undvære en koncertsal født til netop at kæle for de rytmiske toner. Tanken om et Mega Vega er nemlig lagt i graven af Københavns Kommune. Den trækker nemlig løfter om tilskud til projektet tilbage, skriver DR.

Dårlig garanti

Det betyder, at Ole Bredtoft, der skulle være bygherre på projektet, må finde anden anvendelse for den grund, hvor Mega Vega skulle have ligget. På spillestedet Vega er man ked af og skuffet over, at kommunen ikke fandt penge til projektet, for Mega Vega var langt mere end en idé på skrivebordet.

Vega havde blandt andet allieret sig med TDC som hovedsponsor.

Vega havde en aftale med Ole Bredtoft om en uopsigelig lejekontrakt i 40 år for en årlig leje på ni mio. kr. Banken var villig til at låne Vega 12 millioner kroner, og cirka samme beløb havde Vega søgt om hos kommunen, der i foråret var positivt stemt for idéen. Men nu ser situationen anderledes ud.

"Vi har ikke givet støtte, fordi det blev besværliggjort af, at Vega havde sin bankgaranti i Roskilde Bank," forklarer næstformand i kultur- og fritidsudvalget, Simon Strange (S). ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her