Læsetid: 4 min.

Den skønne Anne-Sophie og Pladderballe Forsamlingshus

DR's glatnakkede marketingsdrenge skal ikke regne med tilgivelse, når de engang går på pension: De vidste, hvad de gjorde, da de smadrede en kulturinstitution
Kultur
25. oktober 2008

Man kan sige, hvad man vil, men hende der Anne-Sophie Mutter, hun er altså tæskelækker. Sådan tænkte Deres Nielsen en sen aften, efter at han i al ærbarhed havde set Deadline og tog på en lille kanalrundfart.

Han troede et øjeblik, han var landet på en pornokanal, men sådan noget tilbyder Stofanet slet ikke her i NYC, og det var da også en misforståelse. Det var tværtimod en helt anden form for grænseoverskridende uanstændighed, han var vidne til, nemlig klassisk musik. Den skønne Anne-Sophie havde skam tøj på, det eneste, hun spillede på, var såmænd violin, og hun var tilmed omgivet af et fuldt bemandet symfoniorkester.

Er sådan noget svineri overhovedet lovligt? tænkte Nielsen. Klassisk musik - i fjernsynet?! Den formastelige tv-kanal var Norsk Rikskringkastning (det lyder nu også sjofelt), men de er jo ikke engang medlem af EU deroppe, så det vil næppe være muligt at retsforfølge dem.

Men man kan jo så trøste sig med, at den slags med garanti aldrig vil overgå en, hvis man holder sig til gode, gamle DR, der både er passende kultursky og generelt respekterer deres seere og lytteres naturlige blufærdighed.

KLassisk og quiz

Jeg har godt set at der i de seneste uger har været vrede læserindlæg, her i bladet, vendt mod DR's dækning af den klassiske musik. Et rigtig storsnudet apparatjik-svar fra radioens ledelse har der også været - et af den slags, der kan bevise, at alting er i den skønneste orden, den jævne og almindelige forbruger elsker DR og bl.a. bl.a. bl.a.

Men brændt barn skyr ilden, som kloge folk siger. Allerede for et par år siden blev jeg drillet noget så læsterligt, fordi hver anden af mine klummer efterhånden handlede om Danmarks Radios ligefrem fanatiske kulturfjendtlighed. Klassisk musik tør de kun sende, hvis den klaskes sammen med en quiz, hvor man som belønning for at holde Mozart ud kan vinde en rejse for to til Wien.

Litteraturen har de stort set afskaffet, kunst bringer de kun, hvis den er lavet af millionærer eller glade amatører. Osv. osv.

Så i princippet gider jeg faktisk ikke skrive mere om det. Jeg har det som Kim Larsen, der efter endnu engang at have agiteret for rygning fastslog, at nu ville han ikke mere. Nu måtte landets rygere selv tage over i kampen mod hysteriet. Hvis jeg fortsætter, sagde han, så er jeg en landsbytosse. En fornuftig mand, ham Larsen. Og en mand, man kan lære af.

Med friske ører

Men behovet og lysten til at høre f.eks. klassisk musik har man jo stadig. Personligt hører jeg det på tyske radiokanaler, som vi har let adgang til hernede. Her bliver der ikke serveret kageopskrifter eller andet programværtpladder, her bliver der spillet musik og givet de nødvendigste oplysninger, færdig. Folk i København, ved jeg, klarer sig på samme måde med svensk radio.

Men helt elendigt er det nu for resten ikke. En af sidegevinsterne ved at høre meget klassisk musik er, at man bliver i stand til at høre rock og pop med friske ører. Og derfor får at høre, hvor svinegodt meget af det er. Hvis man dertil er gammel nok til at have et forhold til Jørgen Mylius (ja, forlåt -), har man lejlighed til at høre en programvært, der både er erfaringsramt og videnstynget. Så det basker. I de rigtig gamle dage, da man hørte Efter Skoletid, var han lige lovlig pæn, syntes jeg da, men dog også loyal over for de af hans lyttere, der bedre kunne lide de noget malpropre Stones end de mere stuerene Beatles.

Nu om dage kværner han løs på uberegnelige tidspunkter, på FM såvel som DAB, og pludselig opdager man, at det kan være en udelt fornøjelse at høre Danmarks Radio. Især selvfølgelig, hvis man hører til de årgange for hvem, 60'ernes musik var ens barn- og ungdoms. Dengang var radioens motto ikke det der ulidelige: P4, musik du kender! Dengang var det et spørgsmål om at høre så meget musik, man ikke kendte, som muligt. Det stod ikke mindst Mylius for. Når han heldigvis får lov til at fortsætte, skyldes det utvivlsomt ikke, at han både ved noget og har stor erfaring, den slags er jo netop ikke i høj kurs. Det skyldes, at den musik, han spiller, stadig er populær. Det er klassisk musik jo ikke, den skal man lokke i folk med tilbud om gratis rejser eller i det mindste en æske belgisk chokolade.

Ingen tilgivelse

Men ellers: Lad lortet sejle, er man tilbøjelig til at mene. Det kan ikke være et livsindhold at brokke sig over Danmarks Radio. Og man gider jo heller ikke ødelægge glæden ved at høre klassisk musik ved hele tiden at frygte for, at Mozart bliver afbrudt af en trafikmelding eller af studieværten, der skal fortælle om sin yndlingsblomst eller noget andet fra privatsfæren, som skønnes at være betydningsfuldt nok til at blive udsendt på landsdækkende radio.

Så tysk radio, som sagt. Eller svensk. Det klarer vi os med. Og Jørgen Mylius i weekenden. Før eller siden går DR's ledelse vel på pension. Det bedste ville selvfølgelig være, hvis den blev fyret på gråt papir, gerne straks. Mage til glatnakkede marketingsdrenge! Forhåbentlig får de ikke noget gyldent håndtryk, når de forsvinder i det kulsorte, kulturløse pensionistmørke, de åndeligt set også kommer fra, men tilgivelse, fandme nej, den får de ikke! De har udmærket været klar over, hvad det er, de har gjort.

De har sat sig for at smadre en kulturinstitution og erstatte den med Pladderballe Forsamlingshus. Og de har desværre haft heldet med sig.

Serie

Vinn & Skæv

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

DR2s direktør har svaret. Han er tilfreds med DR2.
Der er ikke noget at komme efter.