Læsetid: 4 min.

Store spejl på væggen der

- er det mon mig, der er den største kulturpersonlighed i landet her ?
Clement. Det er ham, vi vil se i serien med de største kulturpersonligheder. Det er nemlig underholdning.

Clement. Det er ham, vi vil se i serien med de største kulturpersonligheder. Det er nemlig underholdning.

Agnete Schlichtkrull

24. oktober 2008

Vi har set det komme, måneder igennem. Næsten hver eneste aften har han stået der i vores stuer i en af de reklameflader, Danmarks Radio ikke må have, medmindre de reklamerer for sig selv, hvad de så synes at gøre i hvert fald i mindst halvdelen af sendetiden. Men der står han altså, manden der er barn af Spørg Århus okay morfar Charlie, men kiss lige Meyer og snup en bajer i rottehullet med flyttemand Olsen), der står han og inviterer. Kom ind, kom ind - og hvem vil ikke gerne ind og se Danmarks allerstørste kulturpersonlighed fremføre en udsøgt række af de lidt mindre, men stadig større end de fleste, i fri dressur ?

Vi kan komme med i studiet og stille dumme spørgsmål, og hvis ikke kan vi se dem i fjernsynet: Benny og Kathrine, og Peter, Hanne Vibeke og Line - og sikkert en lille skare udvalgte få andre. Men det er især ham, vi ser, og det er især til ære for ham, studiets imponerende kabinet af let forvrængende hurlumhejspejle er stillet op.

Det er ham, vi vil se: Ham Clement!

Datter af Dunhill

Nu er det ikke, fordi jeg har fået set så mange af dem, men her på det sidste så alligevel to, eller halvanden. To modige kvinder, der hver har deres at slås med, forfatterne Hanne Vibeke Holst og Line Knutzon. Og hvordan gik det så? Var det ligesom i gamle dage, at skærmen forvandledes til det vores allesammens store, dybe forsamlingshus, som vi ved, at den kan være, selv om den ikke har været det, siden Anthony Burgess og Isaac Bashevis Singer, to glade gamle knotne knarke, sad og underholdt sig selv og os i et mærkeligt svenskt birketræsmøblement ? Øh, nej... ikke rigtigt.

Men hvad så? Kunne ham Clement ikke bore lidt mere i det der med Hanne Vibeke Holst og den litterære anerkendelse, som også nærværende avis har skrevet indfølende interesseret om. Hvem er det, der vil holde hende, eller den slags litteratur hun skriver, ude fra hvad? Den slags litteratur? Må vi være her! Det skal jo ikke være elitært, det her, det har vi smagsdommerne til. Og heller ikke noget om den far, Holst hiver frem i spalterne, hver gang hun udgiver en bog. Den åbenbart meget dårlige far med de fine litterære ambitioner, PH-lamper over det hele og ikke som alle andre almindelige mennesker MacBarens Mixture, Fraser, Everton, Arsenal eller Sweet Dublin i piben, nej Dunhill selvfølgelig. Early Morning Pipe, aaah, når man sidder der på hotelværelset og sveder over sine trælse digte, langt væk fra den svigtede familie.

Nej, sådan er det ikke. Clement lader Hanne Vibeke Holst så at sige svæve frit i luften mellem spejlene og snakke løs om sine egne romanpersoner i en bog, der åbenbart endnu ikke var udkommet, da udsendelsen blev båndet. Hun skriver så godt, kommer hun til at synes, at hun ligefrem kan blive bange for en af sine egne hovedpersoner og ikke tør gå på badeværelset med hende. Clement spørger ikke, hvad et lige er, kvinder gør ved hinanden på badeværelset. Pudrer de hinandens næser? Med hvad ?

Datter af scenen

Line Knutzon er den næste. Her kortslutter Clement det hele, da det ellers var lykkedes den sjove forfatter af få os selv til ligesom at tænke på det, ved at bemærke, at de to - hende og ham - sidder her og snakker sammen, næsten som om det drejede sig om et af hendes egne absurde stykker. Knutzons lidt overdramatiserede oplæsning af egne scener vækker en vis behersket jubel hos det pæne publikum, og det lykkes hende næsten, her og der, at komme i nærheden af at sige en lille smule om, hvad drivkraften i dramatik efter hendes mening er. Interessant f.eks. at hun skriver på sine stykker helt frem til ganske kort før premiere og slutningen først kommer til at ligge fast der. Ofte en forkert slutning, i hvert fald stadig åben. Men dybt bliver det ikke. Det er ikke Isaac Bashevis Singer og Anthony Burgess, ikke engang kaminpassiar med Karl Bjarnhof på Rungstedlund (er du nu der igen, morfar Charlie?). Det er underholdning.

Udlandet kort

Og spørgsmålene fra salen? Det er de sædvanlige - især den med, om det nu på en eller anden måde skulle være sig selv, forfatteren skar ud i alle de personer, og som ingen forfatter kan svare ordentligt på.

På samme kanal, DR2 selvfølgelig, taler Lene Johansen med modige kvinder. Forleden var det den israelsk-jødiske aktivist Amira Hass, barn af ofre for Holocaust, der har valgt at bruge sit liv til at oplyse israelerne om palæstinensernes sag, og derfor har bosat sig i Rammalah.

Hun fortæller om palæstinenserne hverdag og hvordan de israelske myndigheder gør alt, hvad de kan, for at gøre den umulig at leve. Om de særlige veje, de kører på, de særlige forordninger, der på alle hverdagens små daglige punkter gælder for dem, som andenklassesborgere i en Apartheidstat. - Jamen forsvarer israelerne sig ikke bare mod selvmordsbombere? spørger Lene Johansen, og Amira Hass forklarer, hvordan selvmordsattentaterne først tog fart, efter at den sindssyge Baruch Goldstein i 1994 havde myrdet 29 mennesker i en moske. Goldstein er stadig en helt for visse ekstremister i Israel. Den slags historier hører vi sjældent på tv, og Lene Johansens serie, der startede for et stykke tid siden med Ayaan Hirsi Ali, er ind imellem lidt af en øjenåbner, selv om den skæmmes af overdramatisk billedstorm i opbygningen og af, at Lene Johansen spørger så naivt og barnligt, som hun faktisk gør.

Men det skyldes måske, at hun taler på den gennemsnitlige tv-seers vegne, og at tv, som det i de senere år er falmet, har reduceret stort set alt til niveauer, der i gamle dage (altså, morfar Charlie!) var forbeholdt de platteste børneprogrammer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu