Læsetid: 3 min.

Straffen for at have tv

Tv-anmelderen er kommet op på sine 2,5 timers tv om dagen, siden han fik parabol, og har erfaret, at fjernsynet er håbløst dateret og glæder sig til, at tv-branchen får fingeren ud
Tv-anmelderen er kommet op på sine 2,5 timers tv om dagen, siden han fik parabol, og har erfaret, at fjernsynet er håbløst dateret og glæder sig til, at tv-branchen får fingeren ud
17. oktober 2008

Jeg er en af den slags Informations-læsende tv-ejere, der straffer mig selv for overhovedet at have et fjernsyn.

I lang tid havde jeg et Dantax, som min bror havde købt, da han arbejdede i Brugsen nede i Borre engang i starten af 90'erne. Det manglede en knap, så man skulle bruge en spisepind til at skifte mellem de fire kanaler. Så tillod jeg mig selv at få et lille apparat fra Føtex, hvor man kan skifte kanal med en fjernbetjening. Og nu er jeg så blevet opgraderet yderligere og har fået den store parabolpakke, så nu er jeg langt om længe blevet en gennemsnitlig tv-seer, der troligt indtager sine 2,5 timers tv-sening HVER DAG, som vi danskere ifølge medieforskeren Niels Marslev æder - hvilket ser ud til at gøre 2008 til rekordår for dansk tv-sening.

En danmarksrekord, som det er ikke specielt givende at deltage i, da jeg nærmest ikke kan huske, hvad jeg har set de seneste par uger. Det meste af tiden har jeg ligget passivt, halvt bedøvet, fra ungen er puttet til omkring midnat, mens jeg har zappet uengageret rundt mellem sequels til filmtitler, som jeg aldrig har hørt om før (Motives 2, anyone?) på TV1000, lidt highlights fra de mange realityshows, som er det eneste, MTV sender nu om dage, samt de tvangsritualiserede gensyn med de uendelige båndsløjfer af Simpons eller Seinfeld - og endelig lidt lureri efter midnat på Liquid Blue, Temptation eller anden amerikansk hotelporno, inden jeg slukker med en følelse af lunken havregrød i hovedet.

En helt igennem skuffende oplevelse og et grandiøst spild af tid, der giver min opdragelse ret i, at tv grundlæggende er åndelig junkføde, og at jeg hellere burde læse en bog eller cykle en tur.

Fjernsynet bestemmer

Hvilket egentlig er ret synd, for tv behøver faktisk ikke være så dårligt igen. Netop i de her år bliver der lavet rigtig meget rigtigt godt fjernsyn: Fra de mange meget samfundsbevidste og velskrevne dramaserier, der kommer ud af de amerikanske kabel-tv-stationer som HBO og Showtime - og som er langt bedre end nogen spillefilm, der er kommet ud af Hollywood i årevis - til de superskarpe comedy-shows og dokumentarfilm, som man omsider kan fange en sen aften på en public service-kanal. Men for at se disse godbidder, skal man jo sidde og vente i ugevis, inden den nye serie Dexter endelig ruller hen over skærmen.

Problemet er, at det er den grå kasse i stuen, der bestemmer, hvad jeg kan se hvornår, og derfor bliver det meste af det, jeg ser, bare til hvileløst vandren rundt på væg til væg-tæppet af reklamerne for pokersider på nettet og de massive foromtaler af Sandhedens Time eller Vild med Dans, inden jeg endelig kan komme til at se det, jeg egentlig helst vil se.

Grunden til, at tv er sådan en dårlig oplevelse, er således det forældede medie og ikke branchens evner til at producere godt fjernsyn.

Jeg er i hvert fald sikker på, at når min datter bliver omkring 10, så kan jeg fortælle hende om dengang, far ikke selv måtte bestemme, hvad han ville se i fjernsynet.

Skal det være en straf?

Og det er ikke engang, fordi de teknologiske forudsætninger ikke er allerede er til stede for bare at lægge det hele ud på nettet og lade folk selv vælge deres aftenprogram. Det skyldes udelukkende, at tv-industrien er viklet ind i nogle forretningsmodeller, som er totalt utidssvarende, og som nærmest svarer til at tvinge folk til at bruge telegrafen, selv om telefonen for længst er opfundet. Det kan selvfølgelig være, at det slet ikke er meningen, at fjernsyn skal være en positiv og engagerende oplevelse, men at det vitterlig skal være en åndelig straf at slappe af foran kassen.

Men som - trods alt - fremskridtsoptimistisk Informations-læser foretrækker jeg nu stadig at tro på, at hvis tv-branchen fik fingeren ud og kom på nettet og gav os stakkels tv-seere en reel mulighed for at vælge mellem lort og lagkage til aftenkaffen, så ville de fleste af os vælge det sidste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu