Den sultne kunstner vender tilbage

Han lever af spegepølsemadder og ensomhed på sit atelier. Til gengæld skaber han exceptionelle værker, der vil give genklang i eftertiden.

Myten om den sultne kunstner lever i bedste velgående. Efter en sand guldalder for dansk samtidskunst får myten nu lov at stå distancen i virkeligheden. Hvad enten kunstnerne vil det eller ej.

I fem år er unge danske kunstnere trådt direkte ind i økonomisk succes allerede inden, de blev færdige fra kunstakademiet. Men når den usædvanligt store efterspørgsel på moderne kunst forsvinder, står de ellers så succesvante unge tilbage med den barske virkelighed, der altid har hørt kunsten til: Kunstnerisk succes kaster sjældent penge af sig.

Somme tider kan økonomisk succes direkte være skadeligt for kunsten, og det er her, den sultne kunstner træder ind.

"Faren ved at indgå i kommercielle strukturer for hurtigt er, at markedet ofte kalder på det samme. Derfor er økonomisk afmatning måske sundt for kunsten. Som en renselsesproces, der kan føre til mere eksperimenterende kunst," siger Camilla Jalving, der er ekspert i samtidskunst og lektor ved Københavns Universitet.

Som flere kunstkendere vil hun ikke fuldstændig vedkende sig myten, men hun vil heller ikke afskrive den.

"Kunstneren arbejder bedst med mad i maven, men på samme måde som mange har gået rundt i en økonomisk rus af friværdi, har kunsten måske ikke haft tid til eftertanke i de gode år. Vi skal alle besinde os på det, vi laver, og derfor laver den sultne kunstner kun nødvendig kunst," siger Camilla Jalving.

De gode år

Da forbrugsfesten ramte kunstmarkedet, blev maleriet pludseligt populært igen. De mange nye gallerier kaldte på kunst, som var let at sælge, tage ned fra galleriets vægge og hjem til køberne. Meget kunst blev ikke til for kunstens skyld, men for kundernes.

"Man må ikke romantisere kunstnere for meget. De indgår også i et markedssystem som du og jeg, hvor de producerer til efterspørgslen," siger Camilla Jalving.

Flere kunstnere end nogensinde kunne leve af deres kunst, og internationalt manifesterede danske kunstnere sig i højere grad, end man har set før. Men de gode tider er også gået for vidt, mener professor i kunsthistorie, Jacob Wamberg, fra Aarhus Universitet.

"Der har været lige lovlig stor opmærksomhed om nogle unge kunstnere, der er blevet overvurderet og har ligget for højt i pris. En del kunstnere vil vise sig ikke at være interessante og derfor forsvinde efter et stykke tid. Det er de interessante, der bliver tilbage," forudser Jacob Wamberg.

Brat opvågning

For nu er forbrugsfesten ovre, og selv om de succesrige kunstnere stadig vil klare sig, bliver det for færre penge og på hårdere vilkår. Det kan blive en brat opvågning for de unge kunstnere, mener kunsthistoriker og rektor for Det Fynske Kunstakademi, Sanne Kofod Olsen.

"Det kan blive et kæmpe chok, når de finder ud af, at økonomisk succes ikke er lig med kunstnerisk succes. Penge er samfundets svar på succes, så hvis det holder op, tror kunstneren måske ikke selv, han kan noget," forklarer Sanne Kofod Olsen.

Kunstnerens vej er til tider en kamp, og sådan har det altid været, mener hun. Kun de bedste og mest dedikerede kunstnere vil stå tilbage. Når de unge kunstnere ikke længere bliver plukket direkte fra akademierne, kan de måske finde ro til deres egne projekter og til at eksperimentere mere med formerne, gætter ekspert i samtidskunst, Camilla Jalving.

"Man så det også i begyndelsen af 90'erne, hvor samtidskunsten ikke var genstand for samme spekulation som i dag. Lidt populært sagt blev kunsten ikke købt, så kunstnerne lavede det, de havde lyst til, i stedet for det, kunderne havde lyst til," påpeger Camilla Jalving.

Kunstnere på støtten

Men sultne kunstnere i dag har ikke de samme muligheder som sultne kunstnere i 90'erne. Kunstnersammenslutninger har fået det sværere, som for eksempel på Charlottenborg, hvor de ikke automatisk får offentlig støtte. Samtidig er der kommet langt skrappere regler for dagpenge, der ellers har fungeret som en skjult støtte til unge kunstnere, indtil de fik etableret sig.

"Et helt vækstlag af mindre talenter vil forsvinde. Det er der en tendens til allerede," siger professor Jacob Wamberg.

"Staten er tvunget til at gentænke sit forhold til billedkunst og yde mere systematisk støtte. Kunstnerne skal have plads til eksperimenter, som ikke lige går i mål. Det kan også virke inspirerende på de store kunstnere, at der er andre at orientere sig blandt."

Kunstakademirektor Sanne Kofod Olsen foreslår en decideret iværksætterstøtte til de unge kunstnere, og også ekspert i samtidskunst, Camilla Jalving, peger på nødvendigheden af, at den offentlige støtte overtager, hvor det private marked forsvinder.

"Hvis vi som land er interesserede i, at kunsten kommenterer samfundet, er det ekstremt vigtigt, at staten støtter den kunst, der ikke er salgbar. Især nu i de økonomiske nedgangstider," mener Camilla Jalving. Tilbage står myten, om man skaber bedre kunst på tom mave. Selv om den er sand, er guldalderen forbi for dansk samtidskunst, og Danmark vil ikke længere i samme omfang kunne præsentere nye kunstnere af internationalt format.

"Der ligger en lille sandhed i myten om den sultne kunstner. De, der virkeligt vil kunsten, skal det nok lykkes for. Men jeg er ikke sikker på, det gavner dem undervejs at være sultne. Vi vil stadig se fremragende kunstnere komme frem, men der vil blive færre af dem," siger professor Jacob Wamberg.