Læsetid: 3 min.

Svømmetur med Aeneas

Heftige, internationale turnéer byder på sanseeksplosioner fra gigaforestillinger. Den slags teater, som danskerne ikke selv producerer, men som vi elsker at se
28. oktober 2008

Det er luksustid lige nu.

Det ene store gæstespil efter det andet besøger de danske scener. I weekenden kunne man vælge mellem to store, tyske gæstespil: Mellem Musikhuset Århus, der havde skaffet Sasha Waltz' svømmebassinsopsætning af barokoperaen Dido og Aeneas på gæstespil fra Berlin - og Det Kgl. Teater, der præsenterede Michael Thalheimers opsætning af Goethes Faust for Deutsches Theater.

Store produktioner, der begge demonstrerer koncept-instruktionens sansestyrke i det helt store format - og som her også viser tysk teaters trang til at udsætte klassikere for lige dele nøgenhed og galskab i store proportioner.

Den slags teater, der netop skabes for at kunne blive sendt ud på store internationale turnéer - udtænkt med ekstrem storladenhed eller forenkling, men kun realiserbart med heftig støtte.

Altså den slags teater, som sjældent skabes i Danmark, hvor de mindre formaters intimitet dyrkes meget mere, hvilket ikke mindst resulterer i børneteatrets internationale turnésucces.

Eller hvor vi i højere grad har interessante instruktører, som rejser ud i verden og opsætter forestillinger for udenlandske ensembler eller balletkompagnier - uden at opsætningerne når tilbage til Danmark.

Hvad har dansk teater turneret med de seneste år i gigakategorien?

Jeg kan vist kun nævne Kaleidoskops Havfruen fra 2005...

Kropskasser

Hvorom alting er: Denne weekend valgte jeg Århus og dansen. Opsætningen af Dido og Aeneas er ingen nyhed - den er fra 2005, (hvor Georg Metz skrev en storfornøjet anmeldelse fra Berlin).

Men den er altså fortsat en vidunderligt gennemført iscenesættelse af en 300 år gammel opera, der også i 2008 virker så indbydende moderne, at man bare må give sig hen til fortællingen om to passionerede mennesker, der forhindres i at få hinanden.

Sasha Waltz er en ilter koreograf.

Hendes køkkenkoreografi tog københavnerne med storm allerede i starten af 1990'erne, og hendes sidste gæstespil med kompagniet Sasha Waltz & Guests var i 2004, hvor hun på Østre Gasværk viste sine holocaust-fantasier med den hudfanatiske forestilling Körper (Kroppe).

Det var dér, hvor hun pressede mennesker ind i en glaskasse, indtil der vitterlig ikke kunne være flere...

Billedet af glaskassen har åbenbart forfulgt hende og scenografen Thomas Schenk endnu videre. Nu blot som en kasse fyldt med vand, altså et menneskeakvarium til de smukkeste spring og lege under vandet.

Boblerne siver mod overfladen, mens kroppe nysgerrigt omfavner hinanden i kælne, bløde bevægelser, mens langt hår hvirvler, og kjolestof smyger sig. (Billederne ligner Johan Holtens og Thomas Lunds fra deres dansevideo-fortolkning af Bournonvilles Napoli, En Anden Akt, fra Sommerballetten på Bellevue i 2005. Men nej, den har ikke været internationalt eksponeret.)

Badedyrsdelfin

Sasha Waltz' overraskelse er, at det ikke blot er danserne, der hopper i. Nej, også hendes operasangere kaster sig i bølgerne - anført af den høje superkvinde, Dido-sangeren Aurora Ugolin, der matcher den skaldede og muskelpumpede Aeneas-danser, Virgis Puodziunas, som det skæveste og dog mest indlysende par.

For Sasha Waltz har som altid humoren med sig. Så netop hun kan slippe en badedyrsdelfin løs hos Henry Purcell - og faktisk slippe godt fra det.

Fordi hun giver både gags og dans den undertone af smertelig sårbarhed, som driver musikken frem.

Om det så var efterårets store, internationale gæstespil?

Ork, nej. Allerede på fredag-lørdag-søndag kommer Cullberg Balletten til Det Kgl. Teater med Mats Ek's Aluminium og Johan Ingers Som Om. Forkælelse hedder det altså.

AMC@INFORMATION.DK

'Dido og Aeneas'. Opera af Henry Purcell (1689). Libretto: Nahum Tate efter Vergil. Koreografi og iscenesættelse: Sasha Waltz (2005). Musikalsk produktion og rekonstruktion: Attilio Cremonesi. Scenografi: Thomas Schenk og Sasha Waltz. Kostumer: Christine Birkle. Dirigent: Christopher Moulds. Akademie für Alte Musik Berlin, Vocalconsort Berlin og Sasha Waltz & Guests. Musikhuset Aarhus i lørdags. Turné bl.a. tilbage på Staatsoper unter den Linden den 31. oktober og den 1, 2 og 4. november. www.sashawaltz.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Dyrman

Om det så var efterårets store, internationale gæstespil? spørger AMC. Det var det desværre ikke for mig. Jeg havde forventet mig meget mere af musikken, der, synes jeg, fortonede sig sløvt i forvirrende og ind imellem gumpetunge badutspring. Slutscenen var der måske lidt indhold i, men ellers delte jeg ikke den begejstring, de stående ovationer fra de andre publikummer gav udtryk for. Jeg var skuffet.