Læsetid: 3 min.

Udtjente forfattere løber med Nobelprisen

Nobelprisen i litteratur går i år til franskmanden Jean-Marie Gustave Le Clézio. Det er tredje gang inden for fire år, at prisen gives til en forfatter, der har sin storhedstid bag sig. Kritikere, heriblandt Le Clézios egen danske forlægger, kalder valget uinspireret. Nobelprisen skal ikke uddeles for lang og trofast tjeneste, lyder det
Kultur
10. oktober 2008
Med Nobels litteraturpris træder Jean-Marie Gustave Le Clezio ind i rækken af udtjente Nobel-prisbelønnede forfattere, der har haft deres storhedstid, siger kritikere.

Med Nobels litteraturpris træder Jean-Marie Gustave Le Clezio ind i rækken af udtjente Nobel-prisbelønnede forfattere, der har haft deres storhedstid, siger kritikere.

Det var ikke det store sus, der gik igennem forsamlingen hos Det Svenske Akademi, da vinderen af årets Nobelpris i litteratur i går blev offentliggjort. Den franske forfatter Jean-Marie Gustave Le Clézio var på forhånd udnævnt som en af favoritterne til at løbe med den prestigefyldte pris. Hos bookmakerfirmaet Ladbrokes.com gav han således ikke mere end 15 gange pengene igen - i øvrigt samme odds, som firmaet gav den eneste seriøse danske kandidat til prisen, digteren Inger Christensen. Alligevel kommer Nobelkomiteens valg bag på Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, der udgiver Le Clézio i Danmark.

"Le Clézio har været nævnt før, men det er mange år siden, og jeg troede faktisk ikke, han var inde i billedet længere," siger han.

Over årene har Gyldendal udgivet 10 bøger af den franske forfatter. Den første, Rapport om Adam, i 1965 og senest Guldfisken i 2000. Forlaget har dog ikke længere Le Clézios bøger på lager, og det er sigende for forfatterskabets status i offentligheden, mener Johannes Riis.

"Le Clézio er en god forfatter, det er der slet ikke nogen tvivl om. Men oppe i mit hoved hører han fortiden til. Le Clézio var et hot navn, da jeg begyndte i forlagsbranchen for 30 år siden, men i dag har han slet ikke den samme aura."

Selv om Johannes Riis anerkender Le Clézios litterære kvaliteter, mener han, valget af ham bekræfter en kedelig tendens til at uddele Nobelprisen som en ærespris.

"Jeg synes, der er en tendens til, at man de senere år har givet Nobelprisen til forfattere, der allerede har haft deres storhedstid. I år er det Le Clézio, sidste år var det Doris Lessing og i 2005 var det Harold Pinter. Det er alle folk, hvor man kan sige, at prisen er kommet 20-30 år for sent. Det bliver sådan en anerkendelse for lang og tro tjeneste på et tidspunkt, hvor de har toppet, og hvor Nobelprisen derfor ikke får den helt store betydning," siger Johannes Riis.

I stedet for at råde bod på fortidens undladelsessynder, mener han, at Nobel-komiteen burde efterstræbe at være mere tidssvarende i deres valg.

"Hvis du sammenligner forrige års Nobelprisvinder Orhan Pamuk med dette års Le Clézio, så er Pamuk jo stadig i fuldt vigør og står på toppen af sin ydeevne, mens Le Clézio har det bedste bag sig. Jeg synes, det er et noget uinspireret valg."

De hvide elefanters pris

Marianne Ping Huang er institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og kritiker på Information. Hun er enig med Johannes Riis:

"Det er vel en pris, som man ofte giver til hvide elefanter for veltjent gerning, og på den måde bliver den en museal foranstaltning og en bekræftelse af smagen. Alle nikker og siger: 'nå ja, han er allerede kanoniseret, det er klart, at han skal have prisen'. Prøv at tænke på det år, William Golding fik prisen. Det er lang tid siden, men det var sandelig også lang tid, efter han havde præsteret noget som helst, som nogen kunne huske. Han skulle da have fået prisen tidligere. Dengang han faktisk flyttede noget."

Og det er lige netop dem, der flytter noget, man burde give prisen, mener Marianne Ping Huang:

"Det er jo godt, når de vælger en forfatter, som får nogle til at koge over, og som skaber debat om, hvad litteratur formår. Og den linje har de faktisk lagt et par gange inden for de senere år. Tænk på valget af Elfriede Jelinek. Og det var også en strømpil, at de gav prisen til Orhan Pamuk. Alle talte om, at han måske kunne få den. Men man sagde også, at det gør de ikke. Det tør de ikke. Og så gjorde de det sgu."

'Hvem er Le Clézio?'

Også i et amerikansk perspektiv ser det ud til, at det Svenske Akademi, der uddeler Nobels litteraturpris er ude af trit med udviklingen. Det mener i hvert fald kommentatoren Dale McFeatters fra Scripps Howard News Service, som fredag leverede en munter kritik af akademiets sekretær Horace Engdahl som modsvar på Engdahls udtalelse om, at USA er et perifert sted i en litterær sammenhæng.

"Medlemmerne af det svenske akademi er lige så partiske som russiske skøjteløbsdommere," hævdede McFeatters. Nu siger han til Information:

"Le Clézio? Jeg har aldrig læst ham. Og jeg tvivler på, om særligt mange andre har for nylig. Jeg synes ikke, litteraturprisen skulle være en præmie for en livstidsindsats. Den skulle gå til eksisterende talent, til folk, der er på toppen af deres karriere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad består det udtjente i, at Gylendal ikke har glemt at udgive han bøger?
Han har siden debuen skrevet 36 bøger, at gyldendal kun har orket at udgive en firedel af dem gør vil ikke manden udtjent.
Hans tre sidste bøger er kommet 2004, 06 or 08, det virker for mig, som en forfatter der er i fuld produktion.
Jeg syntes Jean-Marie burde finde sig en ny forlægger i Danmark.
http://en.wikipedia.org/wiki/Jean-Marie_Gustave_Le_Cl%c3%a9zio