Læsetid: 4 min.

Utopierne kommer tilbage i kunsten

Kapitalismen har fået et knæk og det giver kunsten plads til nye drømme om et bedre samfund. Vi må tage demokratiet op til fornyet overvejelse, mener billedkunstner Kenneth Balfelt
Kunsten er i fare for at sælge ud af sin integritet, når den bliver investeringsobjekt, mener billedkunstner Kenneth Balfelt. Nu håber han, at kunsten ikke længere vil tage til takke med, hvad -rige hvide mænd- tænker om den, men i stedet fremdyrke en utopi om et nyt samfund.

Kunsten er i fare for at sælge ud af sin integritet, når den bliver investeringsobjekt, mener billedkunstner Kenneth Balfelt. Nu håber han, at kunsten ikke længere vil tage til takke med, hvad -rige hvide mænd- tænker om den, men i stedet fremdyrke en utopi om et nyt samfund.

Annett Bruhn

Kultur
22. oktober 2008

"Der er ikke noget at komme efter." Efter Sovjetunionens sammenbrud lukkede liberale røster den politiske diskussion ned og forkastede tanken om at indrette samfundet på en anden måde end den kapitalistiske. Selv kunsten var holdt op med at drømme.

"Utopier blev dødsdømt efter kommunismens fald og gled ud af samfundet. Men nu viser det sig, at det var lige tidligt nok at stoppe med at tænke visionære tanker, og derfor vil kunsten begynde at beskæftige sig med utopier igen," mener billedkunstner og kunsthistoriker Kenneth Balfelt. Krisetider kan vise sig at være en fordel, mener også ph.d. og adjunkt i moderne kultur Mikkel Bolt Rasmussen fra Københavns Universitet, der arbejder med forholdet mellem kunst og politik i det 20. århundrede.

"Kapitalismen har haft hegemonisk status siden 1991. Der har ikke været andre store paradigmer, og det har også været et problem for billedkunsten," siger Mikkel Bolt Rasmussen. Han mener, der har været for meget uinteressant gallerikunst, som har svigtet kunstens forpligtelse til at adressere samfundets problemer.

"Men nu er vi i en opbrudsfase, hvor nogle gallerier måske krakker, og der måske kommer færre penge til de offentlige kulturinstitutioner. Der kan kunsten være med til at artikulere kritik og kigge ud over den nærmeste fremtid," siger Mikkel Bolt Rasmussen.

Kunsten skal dekonstruere og analysere samfundet, og det er tid til at tage demokratiet op til fornyet overvejelse, mener billedkunstner Kenneth Balfelt.

"Det er tydeligt, at demokratiet i den form, det har nu, ikke har kunnet forhindre den nuværende krise. Kunsten kan se på de dybere-liggende strukturer som globaliserings kræfter, og hvordan man kan omtænke de strukturer," siger Kenneth Balfelt.

Ideologiernes guldalder

Kunsten får en særlig rolle i krisetider. Da Første Verdenskrig og krakket på Wall Street i 1929 henlagde store dele af verden i social elendighed, blomstrede mange kunstretninger op for at stille spørgsmål ved det eksisterende.

Det var tiden for de store ideologier, og den politisk engagerede kunst rakte fra totalitær propagandakunst over socialrealisme til sur-realisme og andre avantgardebevægelser fra 20'erne, fortæller Camilla Skovbjerg Paldam, der er ph.d. og adjunkt i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og medforfatter til en bog om mellemkrigstiden.

"Mellemkrigstidens avantgardister ville rokke ved vores virkelighedsopfattelse. De havde nogle bagvedliggende utopier om et anderledes og bedre samfund, men de kunne godt være ret diffuse. For eksempel i surrealismen, som jeg har forsket i, var der klare forbindelser til det kommunistiske parti, men uden at ligge i direkte forlængelse af partiprogrammet," siger Camilla Skovbjerg Paldam. Et andet fortilfælde af kulturelt oprør oplevede man i slutningen af 1960'erne, hvor det ikke var økonomisk krise men Vietnam-krigen, der mobiliserede kunstnerne.

I dag har vi både en tiltagende økonomisk krise og en kronisk krig mod terror, og derfor er det oplagt, at den politiske kunst vender tilbage i større omfang, mener kultursociolog Mikkel Bolt Rasmussen.

Der findes allerede en del samfundskritisk kunst som Superflex eller Das Beckwerk herhjemme.

Børn med anusmunde

Og i Storbritannien har Chapman-brødrene Jake og Dinos udstillet børnemannequindukker med penisnæser og anusmunde. Nøgne og kønsløse står de i Nike-kondisko, som en kommentar til seksualisering af børn i et kommercielt univers.

Men fra blot at udstille samfundets problemer vil kunsten nu være med til at bygge et bedre samfund, gætter Camilla Skovbjerg Paldam.

"I modsætning til mellemkrigstidens avant-gardister holder langt de fleste kunstnere sig i dag fra utopier. De kommer ikke med løsninger, men kritiserer samfundet og sætter gang i nogle tanker. Men jeg kunne godt forestille mig, at der for eksempel opstår en slags økologiutopister, der også vil afspejle sig i kunsten og vise, at verden kan indrettes på en anden måde," siger Camilla Skovbjerg Paldam

En vej ud af krisen

Ud over at ruske op i demokratiets rødder, håber billedkunstner Kenneth Balfelt, at kunsten vil få en større rolle i samfundet på et mindre revolutionerende plan. Som en mediator til at forstå verden bedre.

"Kunsten har en sanselighed over for andre lag i samfundet end det kapitalistiske. Den skaber en slags visuel, følelsesmæssig, ubevidst viden, som vi kan bruge til at forstå verden mere nuanceret. Richard Florida var inde på det med sin teori om den kreative klasse, der søger derhen, hvor de får nye ideer. Hvor der er en kulturel mangfoldighed af anderledes tænkning, bøsser, kunst og kultur, der giver en anden dynamik, end hvis man kun tænker penge," siger Kenneth Balfelt, der selv har en HD i afsætning.

Et konkret eksempel kunne være byplanlægning, hvor kunstnere kan prøve at forstå de sammenhænge og mennesker, som bygningerne skal indgå i. De tænker på en anden måde end arkitekter.

"Da jeg for nylig var meddommer i en arkitektkonkurrence for Toftegårds plads, kiggede jeg på forslagenes indhold, om det var en cafe eller en skaterbane, og hvad borgerne skulle bruge det til. Mens arkitekterne mere kiggede på, hvad forslaget ville gøre for pladsen rent rumligt," siger Kenneth Balfelt.

Han mener, at vi i Danmark halter langt efter Holland og England, når det gælder om at forstå, hvilke muligheder kunsten giver et samfund. Vi er ekstremt dårlige til at formidle kunst i skolen og medierne, og det bliver vi nødt til at rette op på, mener han.

"Dybest set handler det om at arbejde sammen om at skabe noget bedre. Hvis Danmark skal komme fornuftigt ud af finanskrisen, kan vi med fordel tænke kunsten ind i analysen af samfundet," siger Kenneth Balfelt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Om Projektet
( Neoliberalismen )

Det står mig ikke helt klart,
hvad Projektet egentligt er og går ud på,
men jeg har mistet troen på det,
Nytænkning skal der til - DET er åbenbart.

Husker på De Gamle Giganter
i elskov med Lysdronningen i Skyerne,
de gik ad nye veje
- gik på veje belagte med diamanter.

Husker en ny musik og en ny politik,
men nu: Kun pop, penge og astrologik.
Homoulvens hyl vækkede Verdenen;
men nu: De Fremskridtssøgendes lod er kun smerten.

Krystalkuglesyn har jeg ikke - men aner noget fatalt:
Frygter det hele går meget galt,
hvis ikke vi afløser pengevælde og matematik,
med menneskelighed, frihed og romantik.

Mange gange er der før blevet kaldt:
Til kamp imod konformiteten! - men mange faldt;
kampen bølger dog stadig som små skvulp,
men Tiden kræver en orkan af ånd - ikke af pulp.

---------

Men man kunne jo sige om det at kunstnere nu mere skal pege på alternativer ( utopier ) - end blot det at tydeliggøre det kritisable ved det nuværende:
Årh nej! Skal de nu til at æde LSD igen ?

Lone Wienberg Hansen

Indflydelsesrigt og sansevækkende o. Som du store kineser. Selvforsvar i stillingtagen. Omdøber jeg til kristen tro. Og studerer De ti bud o. Baner vej i rundkreds og bekræftende pagter. kompromiser en port med grundtekst. Aldrig udløbende skred i mirakuløse defekter. Velsigner jeg fristed tælle. Efterkomme gejle for både trænge loven syndebuk ingen hindring. Bøjer jeg for iboende fristed.

Stanley Opmann

Tag ud på landet og lav jeres egen mad fra bunden af. Dette er den eneste vej til at genvinde vores værdighed som mennesker. Glem alt andet. Den der ikke skaffer sin egen føde er ikke et menneske, men en parasit.