Læsetid: 7 min.

Med vinger på hjernen

Hans bøger rummer en blanding af poesi, fantasi og realisme og er båret af en udpræget mundtlig fortælleglæde. Den romanaktuelle islandske forfatter Einar Már Gudmundsson har med egne ord vinger på hjernen
Hans bøger rummer en blanding af poesi, fantasi og realisme og er båret af en udpræget mundtlig fortælleglæde. Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson har med egne ord vinger på hjernen
9. oktober 2008

"Jeg vil gerne læse et kort tekststykke op for jer," siger Einar Már Gudmundsson og kigger ud i lokalet. Den islandske forfatter er i Danmark for at promovere sin nye bog, Sindets tremmer, og denne formiddag taler han for Dansklærerforeningens medlemmer på Hotel Kong Arthur i København. Med fægtende arme og tyk islandsk accent reciterer han på dansk en passage fra en af sine tidligste romaner, Vingeslag i tagrenden (1986), hvor to drenge fører en kort samtale: "'Jeg: Ole har du lagt mærke til, hvor små hoveder duerne har. Tror du ikke, de har nogen hjerne?'

'Ole: Nej de har vinger. Hvorfor skulle de have en hjerne?'

'Jeg: Mener du, at det er bedre at have vinger end hjerne?'

'Ole: Jeg tror det bedste må være at have vinger på hjernen.'"

Einar Már Gudmundsson lukker bogen og kigger ud over forsamlingen:

"Den her samtale har jeg med tiden gjort til mit poetiske budskab. Fortællekunstens vigtigste opgave er at give os alle vinger på hjernen."

Sværvægter

Einar Már Gudmundsson (f. 1954) hører til blandt sværvægterne på den litterære scene i Norden. Han er den hidtil yngste islandske forfatter, der har vundet Nordisk Råds Litteraturpris, og i hjemlandet Island er han godt på vej til at træde ud af skyggen af sin berømte afdøde landsmand Halldór Laxness, som han dog stadig står i stor litterær gæld til. Einar Már Gudmundsson fik sin debut på dansk med digtsamlingen Frankensteins kup (1981), der tre år senere blev fulgt op af prosadebuten, Ridderne af den runde trappe (1984).

Alligevel var det først med romanen Universets engle fra 1995, at Einar Már Gudmundsson for alvor blev kendt af et bredt internationalt publikum. Romanen, der er tilegnet Einar Már Gudmundssons bror, som led af skizofreni og senere begik selvmord, indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris og er siden blevet oversat til 15 sprog.

Det er lektor ved Københavns Universitet, Erik Skyum-Nielsen, som har stået bag oversættelserne til dansk. Han mener, at Einar Már Gudmundssons romaner udmærker sig ved at kombinere realistiske samfundsbeskrivelser med referencer til den islandske mytologi.

"Einar Már skriver en form for eventyrlig prosa, hvor den anden verden hele tiden slår ind i denne verden. Selv om grundkonceptet er realistisk, så holder han hele tiden et vindue åbent til fantasien og til eventyret," forklarer Erik Skyum-Nielsen.

Han har kendt Einar Már Gudmundsson, siden han i 1976 underviste ham en vinter i kurset Litteratur & Samfund på Islands Universitet. Dengang var Einar Már Gudmundsson endnu ikke debuteret, men blot en ganske almindelig studerende, der ikke gjorde synderligt væsen af sig, erindrer han.

Få år senere rendte Einar Már Gudmundsson rundt i Reykjaviks gader med anorak og langt pandehår, mens han forsøgte at sælge de hjemmeduplikerede digtsamlinger, som ingen forlag ville udgive. Digtene fejlede ellers ikke noget. De var korte og anarkistiske i deres udtryk og ikke ulig den lyrik, som samtidige danske 80'er-poeter producerede, fortæller Erik Skyum-Nielsen.

"Da Einar Már i 1981 debuterede på dansk, gled han da også ret hindringsløst ind i den samme strøm som Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup og Michael Strunge. Han var nærmest som et islandsk tagvindue på firserhuset."

Ifølge Erik Skyum-Nielsen bærer Einar Márs romaner i dag stort præg af hans mellemværende med lyrikken. De tidslige episke forløb brydes således konstant af rumlige, mere poetiske elementer, forklarer han.

"Der er pauser i hans romaner, hvor rummet ligesom bliver udvidet vertikalt, så fortællingen begynder at bevæge sig opad i stedet for fremad. Det viser sig blandt andet ved brugen af metaforer, symboler og gentagelsesstrukturer, men også i den rytmiske sprogføring, som er meget tydelig i originaludgaverne på islandsk," siger Erik Skyum-Nielsen.

Skriver i garagen

I begyndelsen af 80'erne var Einar Már Gudmundsson bosat en periode i Danmark, mens han læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Han nåede dog aldrig at afslutte sine studier, inden forfatterkarrieren tog fart. De sidste mange år har han boet med sin kone og fem børn i et hus i det nordøstlige Reykjavik, i nærheden af det kvarter hvor han er vokset op. Garagen har han indrettet til arbejdsværelse, og selv om familien i mellemtiden har fået bil, sidder han stadig her og skriver sine romaner - med udsigt ud til bjergene på den anden side af fjorden. I mange år havde Einar Már dog brug for andet og mere end en inspirerende udsigt og arbejdsro for at samle sine tanker. Han havde brug for alkohol, fortæller Erik Skyum-Nielsen:

"I en periode gjorde Einar Már det til sit offentlige image at rumme alkoholikeren i sig, og det var i høj grad med til at brande ham som forfatter - i både positiv og negativ forstand."

I sin nye roman, Sindets tremmer, beskriver Einar Már misbrugets nedbrydende kraft samt de talrige former for selvbedrag, der følger med livet som alkoholiker. Men han beskriver også den styrke, der ligger i endelig at tage kontrollen med sit eget liv, hvilket Einar Már Gudmundsson gjorde for få år siden, da han smed flaskerne ud og gjorde op med sin tidligere livsstil.

"I dag er Einar Már kommet til den erkendelse, at alle de potentialer, han foldede ud, når han var fuld, stadigvæk er i ham, nu hvor han er blevet afholdsmand. Og det er jo rart at opdage," siger Erik Skyum-Nielsen.

Genremæssigt har Einar Már Gudmundsson prøvet kræfter med både digte, romaner, noveller og børnebøger, ligesom han også har skrevet enkelte filmmanuskripter. Herunder manuskriptet til Universets engle, som den islandske filminstruktør Fridrik Thor Fridriksson har filmatiseret. En af forfatterskabets store milepæle er den såkaldte Reykjavik-trilogi, der udover debutromanen Ridderne af den runde trappe (1984) består af romanerne Vingeslag i tagrenden (1986) og Regndråbernes epilog (1988).

Trilogien er en fabulerende beretning om barndommens land i og omkring Reykjavik, og ifølge Johannes Møllehave, der er mangeårig ven med Einar Már Gudmundsson og stor beundrer af hans forfatterskab, er det netop i skildringerne af det lokale, at Einar Már Gudmundsson får international appel.

"Jo mere han skriver om det særligt islandske, jo mere universel bliver han. På den måde minder han meget om H.C. Andersen, der også ubevidst brugte løs af meget danske referencer, som i virkeligheden viste sig at være meget universelle pejlinger, der satte ham i kontakt med hele verden," siger Johannes Møllehave.

Mundtlig tradition

Einar Már Gudmundsson bliver ofte sat i forbindelse med den magiske realisme og forfattere som Gabriel Garcia Márquez og Jorge Luis Borges, men ifølge Johannes Møllehave kan man med endnu større ret tale om en nordisk arv, der trækker tråde tilbage til såvel H.C. Andersen som Selma Lagerlöf og Knut Hamsun for slet ikke at nævne de to helt uomgængelige forbilleder: landsmanden Halldór Laxness og færingen William Heinesen. Resultatet er en særlig form for nordisk magisk realisme, der ikke mindst bæres igennem af en udpræget mundtlig fortællestil. En fortællestil, Einar Már har fået ind fra barnsben, fortæller Johannes Møllehave.

"En af de første gange, jeg besøgte Einar Már i Island, spurgte jeg, om han ikke var glad for, at der netop var blevet skrevet en disputat i England om hans forhold til sagaen. Han svarede: 'Jo, det er da meget godt, men det interesserer mig egentlig ikke så meget, for min målgruppe er først og fremmest taxachauffører'. Hans far var taxachauffør, og Einar Már har fået den mundtlige fortælletradition overleveret igennem ham. Hver dag er han kommet hjem fra arbejde og har sagt: 'Nu skal I bare høre, hvem jeg kørte med i dag'," siger Johannes Møllehave.

Han fremhæver et ofte citeret digt af Einar Már Gudmundsson, der netop tematiserer, hvorfor den mundtlige fortælling trives i det moderne Island.

Digtet hedder 'Historiefortælleren Homer' og er fra digtsamlingen Orkanens øje:

"En regntung eftermiddag,/på et skib fra en vidtberejst drøm,/ ankom historiefortælleren Homer til Reykjavik./ Han spadserede op fra kajen/ og tog en taxa der kørte ham/ ad regntunge gader/ hvor triste huse gled forbi./ Da de holdt ved et kryds/ lænede historiefortælleren Homer sig/ frem mod chaufføren og sagde:/ 'Hvordan kan man forestille sig/ at der her i denne regngrå ensformighed /bor et folk, der fortæller historier?'/ 'Det er netop grunden,' svarede chaufføren,/ 'man længes aldrig så meget/ efter at høre en god historie/ som når dråberne hamrer mod ruderne.'"

Sanselige billeder

En af de danske forfattere, der har fulgt Einar Már Gudmundssons forfatterskab tæt, er Bent Vinn Nielsen. Han er navnlig begejstret for den islandske forfatters evne til at skabe håndgribelige og sanselige billeder i hovedet på sin læsere.

"Kan du for eksempel forklare hvordan Lykke-Per ser ud? Det kan du ikke, og jeg har aldrig hørt om nogen, der kunne. Men hos Einar Már er man ikke i tvivl om, hvordan selv en lille bifigur ser ud. Han har en helt ekstrem evne til at skrive figurer frem, og han gør det på en måde, så man har indtryk af, at det er fuldstændig ubesværet for ham," siger Bent Vinn Nielsen.

Ifølge ham er det desuden kendetegnende for Gudmundssons fortællinger, at de forvandler almindelige hverdagshistorier til myter.

"Et godt eksempel er novellen om en østtysk sømand fra DDR, der vil søge asyl i Island, fordi han er træt af at bo i et kommunistisk styre. Da han ankommer til Reykjavik, går han straks på værtshus, men da det går op for ham, hvordan det ser ud med den islandske ølkvalitet, beslutter han sig for at tage tilbage til DDR, hvor man i det mindste kan få sig en ordentlig øl. Det er en meget Einar Mársk historie," siger Bent Vinn Nielsen, der dog også mener, det anekdotiske har det med at tage en smule overhånd hos Einar Már.

"Hvis man endelig skal tale om en lille svaghed hos ham, så er det, at han ofte jagter den pointerede historie. Det kan af og til virke lidt mekanisk, men omvendt gør han det så dygtigt og overbevisende, at det som regel først er i eftertanken, at man lægger mærke til det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer