Læsetid: 3 min.

Vis mig din frisure, og jeg skal sige, hvem du er

Sommerens personlige satsning med hensyn til frisurer er slut. Meget blev forsøgt, og det var en morsom tid
22. oktober 2008

Oppe på toppen af ethvert menneske er der en lille skulptur. Den hedder hår.

Frisuren er et personligt udtryk for, hvem man er, udformet ud fra et givent materiale. Således opfylder den ethvert kriterium for, hvad kunst er, hvilket beviser, at ethvert menneske, måske uafvidende, har et forhold til billedkunst. Eneste undtagelser er dem, der er skaldede - med mindre de selv har valgt at kronrage sig, for da er der tale om et monumentalt udtryk.

I den forgangne sommer gennemgik jeg en test-række med hensyn til frisurer.

En og anden læser vil allerede her udbryde: "Hvad rager den mands frisure mig? Der er vigtigere emner. Sluk for ham"!

Rigtigt, men så sidder der jo heldigvis i øverste hjørne af enhver artikel en lille knap, som man kan dreje på for at få en anden artikel frem.

Vælger De at læse videre, kan jeg oplyse, at en mig nærtstående person i foråret gjorde mig opmærksom på, at jeg havde haft den samme frisure i 30 år: Klassisk sideskilning og fladt hovedfald foran. Om ikke, det var på tide at skifte stil? Man forstod jo en hentydning, og jeg kom til at tænke på Buñuel, som i sin erindringsbog fortæller, hvordan han, mens han som ung boede på kollegium, blev irriteret til vanvid på sin værelseskammerat over den måde, denne redte sit hår på hver morgen. Idiosynkrasi hedder det.

Al Pacino

Det, jeg så forestillede mig, var noget i retning af tv-kommentator Peter Mogensens.

Jeg redte det nyvaskede hår helt tilbage, pærrede lidt op i det foran. Resultatet var forbløffende. Håret faldt, da det tørrede, ud til begge sider og dannede en naturlig midterskilning.

Det var mere end Peter Mogensen, det var Al Pacino. Således opløftet gik jeg på arbejde.

En yngre, kvindelig redaktionssekretær så undersøgende på mig og mente nok, der var noget forandret. Jeg pegede på frisuren.

"Nåja," sagde hun. "Det er sådan noget rockabilly, ikke?" Drengene i sekretariatet var begejstrede. Jeg så mindst 10 år yngre ud, mente de.

Men i løbet af dagen faldt frisuren sammen på en kedelig måde. Jeg gik tilbage til den gamle sideskilning og måtte forklare mig dagen efter.

Nu kom redaktionssekretærerne mig til hjælp på en fuldstændig entusiastisk måde. De er vant til at redigere avis, så hvorfor ikke hår? Hver og en af dem havde et godt råd, som jeg afprøvede i en personlig satsning.

Jeg tror, at de selv ligefrem står og ser sig i spejlet om morgenen. Kvinder beklager sig over, at mænd ikke går op i deres udseende. Det er ikke korrekt.

Le Clezio

Voks gør håret formbart, mens gelé får det til at stivne, lærte jeg. Aldrig siden brylcremetiden havde jeg haft stads i håret.

Da mit hår trods diverse råd dog vedblev at være lige uregerligt og skifte karakter i løbet af dagen, smækkede en af de unge en trumf ud: "Du skal selvfølgelig have et hårbånd!"

Vi fik downloaded nogle italienske fodboldspillere. I Italien kan man ikke begå sig på en fodboldbane uden hårbånd. Jeg købte to for 15 kroner i Hennes & Mauritz, hvilket var billigt for at komme til at ligne Milans Christian Poulsen.

Nu er sommeren for længst forbi og håret tilbage i de vante folder. Det var en morsom tid og det eksistentielle udbytte stort i form af den variation i hverdagen, alle sukker efter, og som endda kan redde ægteskaber.

Trods hårbånd var og blev det noget rod. Min sædvanlige damefrisør klippede det modvilligt à la Al Pacino, idet hun hævdede, at det slet ikke var egnet.

Det faldt da også uhjælpeligt og langt ned i begge sider à la druknet mus i regnvejr. Eller a la Blixa Bargeld, som kulturredaktøren imødekommende bemærkede. Bargeld er forsanger i Einstürtzende Neubauten. Så lærte jeg også det.

Jeg kan se på billederne af den nykårede nobelpristager i litteratur, Le Clezio, også arbejder på at få en moderne frisure.

Jeg synes ikke, det er lykkedes. Det sidder, som om det vinker vildt efter et hårbånd eller anden nødhjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer