Læsetid: 1 min.

Balletten, balladen og provinsen

Efter stor diskussion om Peter Schaufuss Balletten og dens beliggenhed meldte balletten i denne uge, at planerne om at flytte til Odense er opgivet. Dermed er tåspidsskoene tilbage i Holstebro
17. november 2008

At kultur og økonomi i provinsen er andet end en dans på roser, er der ingen tvivl om. Men hvilken del af kulturlivet bruger balletchef, Peter Schaufuss, når han ikke ser ballet, vil Information gerne vide.

- Hvad ser du frem til at opleve på kulturscenen den kommende uge?

"Fred og ro i studiet med mit balletkompagni, så vi kan gøre klar til genopsætningen af Manden der ønskede sig en havudsigt af TV 2. Derudover koncentrerer vi os stadig meget om Marilyn, vores premiereforestilling i år, som handler om Marilyn Monroes liv."

- Hvad vil du se i tv den næste uge?

"Jeg ser fjernsyn, når tiden tillader det. Men jeg synes, serien Sommer er utrolig spændende, specielt fordi jeg er vokset op med Jesper Langberg. Han gik på Det Kongelige Teaters skuespillerskole sammen med min søster, Puk Schaufuss, da jeg var balletbarn på Det Kgl."

- Hvilke aviser, tidsskrifter eller magasiner vil du orientere dig i?

"Mine kolleger er gode til at holde mig orienteret om, hvad der står skrevet i de forskellige aviser. Vi orienterer os hver dag via nettet."

- Hvilken kunstner, synes du, er den mest spændende eller nyskabende i øjeblikket?

"Det synes jeg både Tal R og Olafur Eliasson er, men der er en helt ny generation af talentfulde og dygtige unge kunstnere."

- Hvilken musiker har dui ørerne for tiden?

"Musik af The Who, da det bliver min næste nye produktion."

- Den seneste bog, du har læst?

"Lige nu læser jeg materiale og bøger om rockoperaen Tommy.

- Hvad er det seneste teaterstykke, du har set?

"Rainman på ApolloTeatret i London.

- Seneste udstilling, du har set?

"Dali-udstillingen på Tate Modern i London og udstillinger på mindre, men spændende gallerier i London."

Hver uge spørger Information en aktuel kulturperson, hvad han/hun vil opleve af kultur i den kommende uge, og hvad vedkommende har forbrugt i den forgangne uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu