Læsetid: 5 min.

Nu brøler tigrene fra taberbyen

Indbyggerne i fattige, beskidte, voldshærgede Hull har endelig noget at være stolte af: Et fodboldhold, der ligger i toppen af Premier League
Fra hul i jorden til Premier League. Tigrene fra den britiske taberby Hull har besejret hovedstadsklubberne Arsenal, Tottenham, Fulham og West Ham, og dermed genrejst byens værdighed.

Fra hul i jorden til Premier League. Tigrene fra den britiske taberby Hull har besejret hovedstadsklubberne Arsenal, Tottenham, Fulham og West Ham, og dermed genrejst byens værdighed.

Ian Kington

15. november 2008

Ethvert land har en by eller en region, hvor det hele er brudt sammen. I England hedder det sted Hull.

I mange år har denne forvoksede provinsby fra et glemt hjørne i det østlige Yorkshire befundet sig i den forkerte ende af alle de statistikker, som definerer livet og trivslen i et lokalsamfund: Hull har en af Englands højeste rater af teenage-graviditeter, en af Englands højeste arbejdsløsheds-procenter, en af de højeste kriminalitets-rater og eleverne i Hulls skoler afslutter deres uddannelse med en af landets laveste karakter-gennemsnit.

Hull har i det hele taget ikke haft meget at prale af. Selv byens fremmeste politiker er en patetisk figur: Den overvægtige John Prescott, der i mange år primært var kendt som Old Labours gidsels i Tony Blairs regeringsledelse, og hvis claim to fame består i, at han slog en aktivist under valgkampen i 2001.

Hull er ganske enkelt - og med anvendelse af et ordspil, der nærmest er for letkøbt til at blive brugt (men ingen skal påstå, at vi viger tilbage for selv de mest åbenlyse branderter) - et hul. Og i mange år var det lokale fodboldhold i en lige så mistrøstig forfatning som resten af byen. Ja, det var faktisk så slemt, at Hulls primære bidrag til engelsk populærkultur - firserbandet The Housemartins - ironiserede over byens og det lokale fodboldholds triste tilstand i titlen på bandets debutplade, der blev benævnt London 0, Hull 4.

The Housemartins er for længst gået i opløsning, men fodboldklubben eksisterer endnu og repræsenterer faktisk en af de mest forbløffende succeshistorier i nyere engelsk fodboldhistorie. Hvor The Tigers, som holdet kaldes på grund af den gul-sorte stribede spilletrøje, for nøjagtig ti år siden - i november 1998 - lå sidst i den fjerde og nederste division i den engelske Football League, lige på kanten til den sportslige udslettelse, som en nedrykning til Conference League ville have medført, så er mandskabet fra Yorkshire i dag at finde i prestigefyldte Premier League, oven i købet på en ganske hæderlig placering. Dermed har tigrene fra Hull foretaget den tredjehurtigste opstigning gennem rækkerne i engelsk fodbold nogensinde.

Og for første gang siden bysbørnene fra the Housemartins hittede med a capella-værket Caravan of Love, der snuppede førstepladsen på hitlister over hele Europa, har indbyggerne i hårdt prøvede Hull noget at prale af: Et fodboldhold. Ja, mere end det: Et godt fodboldhold. Et fodboldhold, der har besejret Newcastle, Arsenal og Tottenham, og som p.t. ligger nummer seks i Englands fineste række.

Ikke siden torskekrigen

Årsagen til opturen skal findes i det begreb, der styrer alting i engelsk fodbold i disse år: Penge. Hulls lykke begyndte at vende i 2001, da Leeds tidligere kommercielle direktør Adam Pearson købte klubben. På det tidspunkt befandt Hull sig på randen af kaos, forankret i bunden af fjerde division og med en økonomi i så slet forfatning, at klubben var gået i betalingsstandsning, og spillerne ikke havde fået løn i to måneder. Pearson pumpede sine egne penge ind i biksen, både til lønudbetalinger og indkøb af nye spillere, og i løbet af de kommende sæsoner steg Yorkshire-mandskabet støt og roligt op gennem divisionerne under ledelse af kompetente trænere som Brian Little og Peter Taylor.

Sidste år solgte Pearson så klubben videre i erkendelse af, at han havde løftet den så højt, han kunne, og at nye - og rigere - ejere måtte træde til. Disse ejere bestod af en investeringskreds anført af medievirksomhedsmillionæren Paul Duffen, og de skred straks til handling. Klubbens transferrekord blev brudt ved indkøbet af angriberen Caleb Folan i Wigan, ligesom rutinerede kræfter som nigerianske Jay-Jay Okocha og danske Henrik Pedersen blev føjet til truppen. Og med mandskabet således styrket lykkedes det de gul-sorte fra Yorkshire at bryde gennem engelsk fodbolds glasloft og rykke op i Premier League.

Og dermed har de endelig fået noget at prale af i den forarmede fiskerby, der fik sin økonomi smadret af den såkaldte 'torskekrig' med Island i halvfjerdserne, og som aldrig siden har formået at genrejse sig. Nu er Hull ikke længere bare byen med nogle af Englands laveste huspriser og højeste ratio af fish-and-chips-shops pr. indbygger. Nu er Hull også byen med fodboldholdet, der tilføjede Arsenal sit blot andet nederlag i 59 kampe på Emirates Stadium.

Rå, uvasket elegance

Det fryder de folk, der bor i området, eller som føler en tilknytning til det. Den i London bosiddende sanger Ben Watt, der som ung studerede på universitet i Hull, og som har opkaldt sit band - Everything but the Girl - efter navnet på en af de lokale møbelbutikker, glæder sig over tigrenes succes.

"Hull bliver ofte mobbet og latterliggjort og kaldt den mest snavsede, mest voldelige og grimmeste by, men jeg elskede den," har han udtalt.

"Den har en rå, udvasket elegance over sig. Og for enhver, der voksede op i The Smiths-æraen, havde den alt, hvad hjertet kunne begære."

Æren for den fodboldmæssige optur tilfalder i høj grad to mænd: Klubbens nuværende træner, Phil Brown, samt det brasilianske nyindkøb Geovanni. Brown er manden bag holdets teknisk baserede og tilskuervenlige 4-4-2 fodbold, hvor klubben - med usædvanligt mod for en nyoprykker - spiller med to angribere i stort set alle kampe, og på banen fungerer Geovanni som spilfordeler og temposætter.

Sammen med en trup af unge håb og erfarne kræfter som Nick Barmby og Dean Windass har de skabt et hold, der kun kan karakteriseres som årets fodboldmæssige sensation i det britiske. Hull blev før sæsonstart tippet som sikker nedrykker, og bookmakerne gav nærmest bedre odds på, at holdet gik gennem hele sæsonen uden en sejr, end på at det ville overleve i ligaen. Nu har tigrene allerede hentet halvdelen af de point, som man normalt skal bruge for at undgå nedrykning, nemlig 40.

Og hvad mere er: Efter at de i den indledende del af sæsonen har besejret hovedstadsklubberne Arsenal, Tottenham, Fulham og West Ham, kan man konstatere, at de gul-sorte tigre har omsat The Housemartins firser-ironiske pladetitel til virkelighed. Nu kan man for alvor tale om London 0 - Hull 4!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu